Henrik Kramer Westergaard

Børn i byen: Friskolens børn udstiller kunst i Vestergade

I forbindelse med Kunst og Skulpturdagen vil Hedegård Friskole også byde ind med kunstneriske tiltag. Skolen vil i to uger op til dagen arbejde med kunstneren Henrik Kramer Westergaard, og resultatet af disse kunstneriske anstrengelse i børnehøjde vil blive fremvist for byens folk.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

BØRN OG KUNST: I de 2 uger op til Kunst & Skulpturdagen vil små som store børn på Hedegård Friskole arbejde med kunst i samarbejde med kunstneren Henrik Kramer Westergaard, der vil være inspirator, mentor, guide og kunsthistoriefortæller på skolen i den benævnte periode. Alt sammen i børnehøjde.

Henrik Kramer Westergaard leverer en del af de mange skulpturer i Skulpturbyen, hvor han lige nu har værket ’Sitkas Hjerte’ udstillet på plænen bag ved Diagonalkroens p-plads over mod Huset.

Kunst på 1. klasse i øjenhøjde

Han kalder selv sit koncept med skolebørn for ’Kunst på første klasse i øjenhøjde’, og han er en ægte repræsentant for det, man kalder en multikunstner. Han maler, laver skulpturer, installationer, land art, kæmpestore keramiske relieffer, og så underviser han.

Henrik Kramer Westergaard arbejder med børn gennem en række kreative og kunstneriske aktiviteter, der er tilpasset børns behov og interesser. Han tilbyder workshops og kunstprojekter, hvor børn får mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige former for kunst, såsom tegning, maling, skulptur og collage.

Storytelling et vigtigt element

Westergaard arbejder også med storytelling og fortællingsteknikker, hvor børnene får mulighed for at skabe deres egne historier og fortælle dem gennem forskellige kunstneriske udtryk. Han fokuserer på at fremme børnenes kreativitet, fantasi og selvudtryk gennem kunstnerisk udfoldelse.

Derudover arbejder Westergaard også med at skabe kunstinstallationer og værker, der involverer børn i processen, så de får mulighed for at bidrage aktivt til kunstneriske projekter.

Han lægger vægt på at skabe et trygt og støttende miljø, hvor børnene kan udforske deres kreative potentiale og udtrykke sig frit gennem kunsten.

Sitkas Hjerte er en træskulptur kreeret af Henrik Kramer Westergaard, og det står lige bag ved kroens p-plads. Privatfoto

Hensigten at lave en udstilling af værkerne

Det er hensigten, at nogle af de værker, som børnene får produceret hen over de 14 dage i samarbejde med Henrik Kramer Westergaard, skal udstilles i butikken i Østergade ved siden af Expert.

Derudover vil man også kunne se en række fotos fra processen og på den måde få et indblik i, hvordan børnene og Henrik har samarbejdet om at skabe kunst i børnehøjde.