Cykelsponsorløb: Mission Afrikas generalsekretær cykler til Give!

Foto: Mission Afrikas generalsekretær Daniel Toft Jacobsen sætter sig i sadlen og cykler fra Sønder Omme til Grindsted og videre til Billund og Give - for at samle penge ind til udviklingsarbejde i Afrika

Mission Afrika lancerer en ekstraordinær indsamlingskampagne, hvor generalsekretær, Daniel Toft Jakobsen, sætter sig i sadlen og cykler for Mission Afrika.  

Pressemeddelelse

GIVE: Indsamlingen skal være med til at sikre støtten til Mission Afrikas partnere i Afrika og Mellemøsten, som arbejder med skole- og sundhedsarbejde, fredsindsatser og støtte til lokale kirker. 

Som en del af kampagnen vil Daniel Toft Jakobsen cykle rundt til Mission Afrikas genbrugsbutikker i Danmark. Distancen afhænger direkte af indsamlingsresultatet: Han cykler én meter for hver indsamlet krone. Målet er at nå mere end 300 kilometer og besøge så mange butikker som muligt undervejs. 

Program for cykelsponsorløbet 

Anden etape løber af stablen d. 22. juni, hvor Daniel Toft Jakobsen cykler fra Sønder Omme via Grindsted og Billund til Give:

10.00: Opstart hos Mission Afrika Genbrug i Sønder Omme 

11.15: Pitstop hos Mission Afrika Genbrug i Grindsted

12.45: Pitstop hos Mission Afrika Genbrug i Billund

14.30: Afslutning hos Mission Afrika Genbrug i Give, hvor der serveres kaffe og kage

Mission Afrika inviterer alle til at deltage d. 22. juni ved Mission Afrikas genbrugsbutikker i Sønder Omme, Grindsted, Billund og Give. Alle, som møder op, har mulighed for at vinde eksotiske præmier og være med i lodtrækning om et gavekort på 500 kr., som kan bruges i Mission Afrikas genbrugsbutikker. 

 Der er kaffe og kage til alle, der møder op!