Larsen & Shu-Bi-Dua: Den Røde Tråd er klar til Forårsfest i Thyregod 2024

Efter sidste års besøg fra komikeren Victor Lander, har sportsforeningen Frem Thyregod i år valgt at gå en lidt anden vej i forhold til underholdningen. I år står den via bandet “Den Røde Tråd” nemlig på Kim Larsen og Shu-Bi-Dua. Og det sker den 9. marts i Thyregodhallen.

Af Jim Hoff – jimhoff@voresokalavis.dk  

Frem Thyregod og Center Thyregod har igen en fin og underholdende forårsfest i støbeskeen, og i år kan deltagerne godt finde danseskoene og sangstemmerne frem.  

Datoen er den 9. marts, og i år bliver det det forrygende dygtige kopiband, ‘Den Røde Tråd’, der står for det underholdningsmæssig indslag. 

Og underholdende kan det kun blive, idet bandet spiller en lang række af hits, ørehængere og klassikere fra Kim Larsen og Shu-Bi-Duas musikalske bagkatalog. Så mon ikke der bliver både sunget og danset igennem. 

Der er lagt op til fest 

Den Røde Tråd har optrådt siden 2003 til utallige byfester, her iblandt også i Give, festivaler, halballer og firmafester og er dermed et etableret band på den danske musikscene. Musikken er også en hyldest til to af Danmarks største navne fra musikbranchen, og de leverer musikken med stor respekt for lyden og energien i originalerne.  

Bandet har stor fokus på samspillet med publikum, og deres repertoire lægger i den grad op til fest, fællesskab og ikke mindst fællessang, hvor publikum, uden tvivl få mulighed for at synge med på numre som   Danmark, Costa Kalundborg, Hvalborg, Askepot, Vuffeli-vov, Kvinde min, Midt om natten, Tarzan Mamma Mia og Jutlandia. 

Muligt at tilkøbe spisning 

Patrik Ellegaard og Søren Laursen fra Frem Thyregod kan oplyse, at der i år vil være mulighed for at købe to forskellige slags billetter. Med eller uden spisning. 

- Dørene åbner kl. 18.00 for spisende gæster, mens dørene åbner kl. 20.00 for resten, og billetterne kan også købes i døren til klokken 20.15. Den Røde Tråd går på scenen klokken 20.30 og spiller 2x75 minutter, for tæller Patrik og Søren. 

De kan også oplyse, at der vil være dj på i pausen og efter bandet er færdig, så der kan da danses igennem denne aften/nat.  

Billetter til dette fine arrangement kan købes her på thyregodvester.safeticket.dk