Event i Matas: Find ud af hvorfor en hårbørste er meget mere end blot en børste

Foto: Matas i Østergade i Give inviterer den 7. oktober til kundeaften med chefstylist Lisbet Simonsen fra HH Simonsen. Foto: Jim Hoff

Det danske brand HH Simonsen er på plads i Matas i Østergade i Give tirsdag aften den 7. oktober, hvor chefstylist Lisbet Simonsen er klar med professionelle tips og teknikker i forhold til din hårpragt. Krøller eller ej!

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DET GODE BUTIKSLIV: Hvis du går og trænger til en masse professionel inspiration omkring dit hår, så kan det være, du skal kigge forbi hos Matas i Give torsdag den 7. oktober, hvor der afholdes kundeaften.

Her får butikken besøg af chefstylist hos HH Simonsen, Lisbet Simonsen, som også er medstifter af firmaet, der denne aften vil give de fremmødte et fint indblik i, ’hvorfor en hårbørste er meget mere end blot en børste’.

Lisbet vil gavmildt dele ud af sine professionelle tips og teknikker til at skabe smukke krøller, elegante bølger og naturlige bevægelser i håret – uanset om du har kort eller langt hår.

Jordnære og effektive råd

Lisbet vil også komme ind på, hvorfor det er altafgørende, at man plejer sit hår med de rette hårprodukter, ligesom hun også vil forklare, hvordan man beskytter sit hår, så det forbliver glansfuldt og sundt.

- Lisbet Simonsens tilgang til de her hår-events er helt nede på jorden. Hun leverer nemme og effektive råd, så alle kan være med og få en masse ud af det. Ud over Lisbets mange gode råd får man denne aften hos os også mulighed for at købe HH Simonsen-produkter til favorable priser, der følger en goodiebag med til alle deltagere, og så er vi klar med lækre snacks og forfriskende drikke, fortæller butiksassistent Lisbeth Ørnhøj Petersen fra Matas-butikken i Give.

Lisbeth kan også oplyse, at man kan tilmelde sig eventen i butikken.

 

Lisbet Simonsen, der er chefstylist og medstifter af firmaet HH Simonsen, kommer til Give tirsdag den 7. oktober, hvor hun besøger Matas til en inspirerende kundeaften. Privatfoto