LÆSERBREV: BorgerNetværket for Energipark Give

Foto: En gruppe af lokale borgere har den 9. januar haft et stiftende møde for et netværk for Energipark Give. Og det fortæller Bjarne Boysen fra netværket mere om her. Foto: Jim Hoff

Redaktionen har modtaget nedenstående indlæg fra Bjarne Boysen angående oprettelsen af BorgerNetværket for Energipark Give.

Af Bjarne Boysen - Skovlunden 101, Thyregod. På vegne af Borgernetværket for Energipark Give

LÆSERBREV: En gruppe lokale borgere, som er åbne overfor den planlagte Energipark Give, har den 9. januar 2026 haft et stiftende møde for et netværk for Energipark Give. Vi ønsker at bidrage til den lokale debat omkring vedvarende energi og skabe rum for en sober, nuanceret og fagligt baseret stemme og også tilføre perspektiver, som vi synes har fået for lidt plads hidtil.

Der er tale om et netværk af lokale borgere, der kan se nødvendigheden af og perspektiverne i at etablere grøn, vedvarende energi også her i Give-Thyregod-området. Netværket har etableret sig med en netværksgruppe med bestyrelseslignende beføjelser. Indtil videre udgøres Netværksgruppen af initiativtagerne til netværket.

Vi opfordrer til og støtter hinanden i netværket i at bidrage med hver vores stemme i debatten. Og det kan være på alle niveauer lige fra samtalen derhjemme ved køkkenbordet eller hen over hækken med naboen og til indslag i den offentlige debat. Alle bidrager efter lyst og behag. Netværket kan også være talerør for medborgere, der ikke selv ønsker at træde frem i det offentlige rum.

Der er ingen topstyring, men det skal være vores adelsmærke, at vi holder den gode tone. Vi kommunikerer via mange kanaler. Endvidere bruger vi Facebook til at meddele os, men vi er ikke ”Facebook-krigere”. 

Borgere, der er interesserede i at være med i dette borgernetværk, er velkomne til at skrive til info@energiparkgive-jatak.dk

Kontaktinformation: Bjarne Boysen, T: 24643663, M: Boysen.Bjarne@gmail.com 

Andre læser

Knuses eller beholdes? Strid i Lindeballe om gamle gravsten

Stor vækst og udvikling: Danbolig Give kan se tilbage på et fantastisk 2025

Fantastiske nyheder fra Give Camping: Maja fra Give er klar til at drive både campingpladsen og cafeteriet!

Ny fløj og ny streg: Give HK opruster med to nye spillere

Afbuds- og skadesramt Givehold startede 2026 ud med nederlag til oprykningsbejler