Lørdag skal der julehygges i midtbyen: Så tænder vi juletræet på Torvet

Give Handel & Erhverv har i den grad spændt buen, når vi går ind i julemåneden. Der er masser af aktiviteter på bedding for at give borgerne en masse gode sjove og spændende oplevelser, når de er ude på julehandel. På lørdag handler det om juletræstænding.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

JUL I GIVE: Efter Black Friday på fredag stopper butikslivet naturligvis ikke, og det gør ej heller Give Handel & Erhvervs lyst til at iværksætte en masse fine aktiviteter, der gør Give til en levende og interessant handelsby at besøge. 

Inden vi rammer december, skal vi lige have tændt lyset i det store flotte juletræ på Torvet i Give. Det foregår dagen efter Black Friday, og det må så være lørdag den 25. november. Det sker klokken 15.00, hvis ellers den travle julemand kan holde kadencen.  

Efter juletræstændingen skal der danses og synges omkring det store flotte juletræ. Og giv den bare gas med juleversene, så vi kan byen plus tilhørende omegnsbyer op. 

Glögg og godteposer

Efter den hyggelige fællessang byder Give Handel & Erhverv på gratis glögg, æbleskiver og saft samt slikposer til børnene - altså en helt klassisk juletræstænding som folket kender den.

Og så lige en lille klassiker at komme i julehumør på:

En blondine på jagt efter et juletræ i skoven og siger efter flere timer:

- Nu gider jeg overhovedet bare ikke mere! Jeg tager simpelthen det næste træ, uanset om det er pyntet eller ej!