Boligdrømme til Black Friday: Mød danbolig og Futurum på Torvet

Når den store handelsaften til Black Friday kører på de store nagler, vil der også være små oaser rundt omkring i byen, hvor kan lige kan få handelspulsen lidt ned. Her kan du for eksempel møde Lars og Anette fra danbolig, der er klar med en masse info om Pigernes Kvarter. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

BOLIGDRØMME: Black Friday kan også handle om andet end at fylde varekurven med fine julegaver osv. På Torvet kan man således møde Anette og Lars fra danbolig i Give, hvor den stærke mæglerduo vil byde på dejlig varm kaffe og lægge op til en god snak om boligerne og faciliteterne i Pigernes Kvarter, der jo som bekendt er en stor del af det nye boligområde, som vi i avisen har været så geniale at døbe “Golfbyen”.  

Futurum står i tæt samarbejde med danbolig for udlejningen af de nybyggede rækkehuse i Pigernes Kvarter, hvor de forskellige veje har fået navne efter kendte kvinder i bybilledet i Give gennem tiden. Den samlede bebyggelse består af 144 dobbelthuse fordelt på 4 etaper på vængerne Ane Sørensens Vej, Andrea Madsen Vej, Irene Løvbjerg Vej, Ida Nielsens Vej og Sire Eskildsens Vej.  

Godt run på udlejningen 

Der bygges i 4 etaper, og de første beboere er allerede flyttet ind efter en succesfuld udlejningsrate på første etape, der består af 44 boliger. 

- Der er blot 3 boliger tilbage i etape 1, så det er en rigtig fin udlejningsrate, vi har her. Kigger vi på etape 2, som vi nu har lukket op for, så er der i alt 28 boliger, og her har vi 14 ledige. Alt i alt er vi rigtigt godt tilfredse med udlejningsprocenterne, også fordi vi lige skal have med i ligningen, at vi ligger i konkurrence med to andre udbydere her i samme område, fortæller Signe Lindberg, der er udlejningschef hos Futurum, og som arbejdet tæt sammen med Lars Secher i danbolig her i Give. 

3. og 4. etape åbner snart for reservering 

Danbolig vil stå i en pavillon, hvor man kan se tegninger af de respektive huse/boliger og samtidig få en god snak med Lars og Anette omkring det spændende nybyggeri.  

Etape 3 og 4 et også tæt på at blive offentliggjort til udlejning, og her kan Signe Lindberg fortælle, at der heriblandt vil være boliger i lidt andre størrelser, eksempelvis med lidt mindre værelser, som henvender sig til en anden interessegruppe. 

Det samlede projekt i Pigernes Kvarter indeholder i alt 144 boliger, og du kan følge med i projektet HER

Du kan møde Anette Knudsen og Lars Secher på Torvet til Black Friday, hvor de fortæller om Pigernes Kvarter. Foto: Jim Hoff