Debatindlæg fra et samlet ULN: Stærke lokalsamfund kræver mere end arbejdspladser

På bagkant af den pressede situation i Thyregod, samt borgernes bekymringer i forhold til fremtiden og udviklingen i byen og området, leverer Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati nedenstående debatindlæg.

Afsendere: Morten Skovlund (A), formand. Dorte R. Pannicke (C), næstformand. Gerda Jørgensen (V),Bo Schnedler Pedersen (Æ). Hans Hoffensetz (V).Mustapha El- Ahmad (F) og Lena Holm Olsen (A).

DEBAT: I et nyligt debatindlæg, som opfølgning på borgermødet i Thyregod om igangsætningen af lokalplansarbejdet for Energipark Give, blev der sat fokus på lokale virksomheders betydning for arbejdspladser, foreningsliv og udvikling i den vestlige del af kommunen.

Det er naturligvis et vigtigt perspektiv, men i vores optik kan det ikke stå alene.

Lokale virksomheder betyder meget. De skaber arbejdspladser, understøtter foreninger, bakker op om arrangementer og er ofte en aktiv del af det lokale fællesskab.

Men netop derfor vil vi gerne styrke et for os afgørende perspektiv i debatten om Energipark Give.

For hvad hjælper det med et driftigt erhvervsliv, hvis vi samtidig ikke lykkes med at fastholde og tiltrække borgere til de lokalsamfund, der skal leve med forandringerne?

Hvem skal spille på holdene, sidde i bestyrelserne, arrangere byfesterne og tænde lyset i forsamlingshuset, hvis troen på fremtiden forsvinder?

Debatten må derfor ikke kun handle om lokalplaner, miljøvurderinger, megawatt og erhvervsudvikling. Den skal også handle om bosætning, foreningsliv, mødesteder og sammenhængskraft. Den skal handle om de mennesker, der allerede bor i området – og som i fremtiden skal leve der, uanset den endelige beslutning.

For det er ikke lokalplansprocessen i sig selv, der afgør, om lokalsamfundene kommer styrket eller svækket ud på den anden side. Det afgøres af, om mennesker fortsat har lyst til at bo der, engagere sig der og investere i områdets fremtid.

Området har gennem flere år levet med usikkerhed. Uanset om man er tilhænger eller modstander af projektet, har den usikkerhed haft en pris. Den påvirker lysten til at investere, blive boende, flytte til og engagere sig.

Derfor er en korrekt planproces nødvendig, fordi den skaber afklaring for de berørte. Men den er ikke tilstrækkelig og må ikke stå alene.

Den anden opgave er at sikre, at der også står stærke lokalsamfund tilbage på den anden side. Lokalsamfund med tilflytning, aktive foreninger, lokale arbejdspladser, lys i forsamlingshuset og fællesskaber, som virksomhederne fortsat kan støtte op om.

Den opgave opstod i virkeligheden ikke med Energipark Give.

Også uden energiparken havde vi som kommune en opgave i at styrke områdets fremtid. En opgave med at understøtte bosætning, fastholde elevgrundlaget på skolen, skabe udvikling og sikre, at der også om ti eller tyve år er liv i foreningerne og lys i forsamlingshuset.

Netop derfor er timingen vigtig.

Hvis lokalplansarbejdet ender med at medføre, at boliger forsvinder, eller at familier vælger at flytte fra området, kan svaret ikke være, at vi først flere år senere begynder at tale om bosætning og udvikling.

Som en deltager på borgermødet meget præcist formulerede det:

“Det nytter ikke, at nye familier flytter til området, hvis de først kommer, når andre allerede er flyttet væk.”

Mulighederne skal skabes nu.

Troen på fremtiden skal skabes nu.

Udviklingen skal sættes i gang nu.

Derfor mener vi heller ikke, at toget er kørt.

Tværtimod.

Der ligger en stor opgave foran os. En opgave, som handler om at få flere til at tro på områdets fremtid end på dets udfordringer.

Vi tror på, at det kan lade sig gøre. Sammen med de berørte lokalsamfund kan vi skabe tro på fremtiden – uanset udfaldet af lokalplansarbejdet.

Det bliver ikke let. Men det er netop her, lokaldemokratiet for alvor skal vise sin værdi. Ikke kun i processer og paragraffer, men i evnen til at samle mennesker om udvikling, fællesskaber og nye muligheder, mens de store beslutninger træffes.

For hvis ikke vi prioriterer den del lige så højt, risikerer vi, at operationen lykkes – men patienten dør.

Derfor bør arbejdet med lokalsamfundenes fremtid fylde mindst lige så meget som lokalplansprocessen i den kommende tid. Også i Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati.

Og vi er klar til at tage vores del af ansvaret.