Det gode børneliv: Bagedysten go home - Små hænder gør en stor forskel!

Foto: SFO'en og Klubben på Firkløverskolens Ikærafdeling har haft gang i børnebageriet, hvor de har bagt kager og boller med henblik på salg - for at støtte BørneTelefonen. Privatfoto

I uge 44 var der gang i de store skåle og grydeskeer i SFO og klub på Firkløverskolen Give, Ikær-afdelingen. For andet år i træk var der et tæt samarbejde om at tjene penge til støtte BørneTelefonen. Og det skete via en lokal og charmerende udgave af Den Store Bagedyst.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DET GODE BØRNELIV: BørneTelefonen er en telefonlinje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte. Hver dag, året rundt, sidder der frivillige rådgivere på BørneTelefonen klar til at lytte og rådgive børn og unge i Danmark om deres problemer, store som små.

Og det er dette fine tiltag, som børnene og de voksne i SFO’en og Klubben på Firkløverskolens Ikærafdeling har bakket flot op om – og her kigger vi ind i en fin blanding af bagefærdigheder og velgørenhed. Derudover skal det lige pointeres, at det ikke er første gang, at man her bakker op om BørneTelefonen ved hjælp af mel, gær, vand, sukker og en masse engagement og bageglæde på opskriftsblokken.

 Så bliver der trillet romkugler til den stoe guldmedalje. Privatfoto 

Børnebagerbutikken åbnede i uge 44.

Allerede i uge 42 begyndte børn og ansatte at fylde fryseren op med kage, muffins og boller samt havregrynskugler. I år havde man lanceret et helt nyt koncept, som gik under navnet ”Boller To Go”. Dermed var det en vaskeægte win-win, for så var morgenmaden reddet dagen efter, samtidig med at man havde nogle gode timer og støttede det gode formål - så det var på alle måder en stor succes!

I uge 44 blev de fine hensigter og det gode håndværk så omsat til økonomiske realiteter, da der i denne uge var mulighed for børnenes familier at støtte BørneTelefonen ved at komme i SFO og Klub og købe bagværk, kaffe og saftevand og nyde det enten i de hyggelige omgivelser eller tage det med hjem – også kendt som førnævnte Boller To Go!

Stærkt fællesskab – og så samlede man da lige 10.226 kroner sammen

De ansatte på de to matrikler udtaler med fælles stemme og brede smil, at ”det er en givende pædagogisk aktivitet der knytter dem sammen og børnene oplever at støtte børn og unge der har det svært”.

Og som en knægt fra 3. klasse sagde: ”Så får vi jo stadig selv noget ud af det,” men henvisning til muligheden for indtag af lækker kage!

En ting er selve den pædagogiske og menneskelige herlighedsværdi ved sådan et fint arrangement, en anden ting er det økonomiske udkomme, som det jo også handler om i forhold til at støtte BørneTelefonen.

Og her var der også brede og stolte smil at spore, idet det på fineste vis lykkedes for SFO’en og Klubben at samle i alt 10.226 kroner ind! Her pointerer de gode folk i SFO’en og Klubben, at det flotte resultat skyldes den kæmpestore opbakning fra forældre og SFO- og klubbørn.

De ansatte er, som de selv udtrykker det med begejstring i stemmerne, "blæst bagover, og det viser at fællesskabet i Give er noget helt specielt".

 Du kan se flere fotos fra den fine bage/velgørenhedsuge HER

 

 Der skal ikke kun bages - der skal også vaskes op - det er en del af arbejdet. Privatfoto

Andre læser

Ny stor butik åbner i Give: Bencadan Kontormøbler har åbnet på Dyrskuevej i Give

Husker du: Dengang Chili Claus besøgte Give og Givebørnene ville æde sig ind i Børnenes Rekordbog

Stor nyhed fra det lokale landbrugserhverv: Peter og Lene giver stafetten videre til  Jette og Henrik Bovbjerg

Stort tilløbsstykke da Museum Give inviterede til Alletiders Jul med Kandis som trækplaster

Sejrede 31-30: Kæmpe drama da Give vandt topkampen i Hørning

Vigtig info: Bemærk, at Give HK’s reklamebanko er flyttet til foråret 2027

Vintertjenesten melder klar til sne og frost

Så er Salon Flid en realitet: Lokal pige åbner ny frisørsalon i Vestergade i Give

Givskud Zoo – Zootopia henter pokalen tilbage til Jylland: Den lokale dyrepark kåret til Årets dyrepark 2026!

JKA’s velgørenhedsstævne indbragte tæt på 50.000 kroner til julehjælp