En historie om kærlighed: Foredrag i Huset med Julia Lundsgaard

Foto: Cand.mag. i historie og dramaturgi og foredragsholder, Julia Lundsgaard, holder foredrag i Huset den 10. september, hvor kærlighed er temaet. Privatfoto 

En historie om ‘kærlighed’ er et foredrag, Julia Lundsgaard, cand.mag. i historie og dramaturgi, tager tilhørerne med på en rejse gennem tiden og stiller spørgsmålet: Er kærlighed egentlig en moderne opfindelse? 

 Af Julia Lundsgaard - foredragsholder

Foredraget undersøger med konkrete nedslag, hvordan mennesker i fortiden fandt hinanden, og hvilke udfordringer de har mødt i jagten på kærligheden. Historien viser, at længslen efter kærlighed langt fra er ny, men også at vores forestillinger om kærlighed, den eneste ene og parforhold har forandret sig markant gennem tiden.

Men fælles for alle tider, har historier om kærlighed altid været både interessante, rørende, men også morsomme, sjofle og lidt pinlige. 

Hjælper os med at forstå nutiden

For mig er netop muligheden for at spejle os i fortiden én af historiens største styrker. En anden er, at historien hjælper os med at forstå, hvorfor vores nutid ser ud, som den gør.

 Ser vi på kærlighedslivet i Danmark i dag, springer én udvikling særligt i øjnene: Aldrig før har der været så mange singler, selv om størstedelen faktisk ønsker at være i et parforhold. Hvordan er vi endt her? Og hvad kan historien fortælle os om den udvikling?

Det er nogle af de spørgsmål, jeg forsøger at besvare i foredraget.

Foredraget bliver afholdt i Huset i Give d. 10/9 kl 19.00, og billetter kan købes på linket her: