 
					Flot vejr, 120 glade golfspillere og god forplejning til danbolig Nordea Cup
Foto:Her har vi den samlede vinderflok ved danbolig og Nordea Cup i Give Golfklub 2025. Privatfoto
Søndag den 14. september var det danbolig og Nordea, der stod som sponsorer af et stort golfstævne i Give Golfklub. Turneringen var ’udsolgt’ med hele 120 deltagere ude på det lækre anlæg, og golfklubben kunne endda melde om deciderede ventelister til dagens turnering, som på trods af dystre vejrmeldinger kunne afvikles under fine meteorologiske forhold.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
GIVE: Give Golfklub kan se tilbage på en vellykket golfturnering, der blev afviklet søndag den 14. september. Her var det danbolig og Nordea, der var sponsorer af det store stævne, der kunne melde fuldt hus med 120 deltagere på græs.
Vanen tro, fristes man til at sige, havde medierne varslet forrygende elendigt vejr med regn og blæst tæt ved stormstyrke, men her slap man nådigt i Give denne dag, hvor der var flot golfvejr.
Fuld service på hul 3
Rent golfmæssigt kan Jette Hansen fra Give Golfklub oplyse, at der blev spillet i 3 lige store rækker, hvor man spillede parvis, og den bedste score på hvert hul var tællende. A-rækken spillede slagspil, og B- og C-rækkerne spillede Stableford.
- Under turneringen var der som vanligt fuld service i Huset på hul 3, hvor danbolig stod klar med kolde øl og vand, små shots, chokolade, frugt og andet godt. Huset blev flittigt besøgt, da spillerne kunne komme til den, inden de slog ud på både hul 3, 7 og 16, fortæller Jette.
Efter runden var Nordea vært ved en lækker buffet hos Grete i caféen, og her blev der også overrakt flotte præmier, som danbolig havde sørget for. Der var præmier til de 3 bedste par i hver række.

Disse tre gutter fra danbolig Give, Marcus Østergaard, indehaver Lars Secher og Tim Erichsen, stod klar på hul 3 med ekstra lækker forplejning til spillerne. Privatfoto
Nærmest flaget i 1. slag på par 3-hullerne.
Hul 3 Casper Stoklund 3,30 m
Hul 6 Erik Bjerregaard 1,23 m
Hul 9 Flemming Therkildsen 2,80 m
Hul 13 Erik Myllerup 2,59 m
Hul 17 Pernille Christensen 2,24 m
A-rækken
Karsten Juhler/Holger Christensen 60 slag
Jakob Gebauer Mortensen/Kristian Krogsgaard Arnbjerg 60 slag
Flemming Therkildsen/Jette Hansen 61 slag
B-rækken
Keld Clausen/Hanne Risager 48 point
Flemming Tiro Lund, Henning Bruun 47 point
Svend Åge Andersen/Erik Myllerup 45 point
C-rækken
Karin Mikkelsen/Kenni Damkier Mikkelsen 47 point
Connie Nielsen/Susanne Nielsen 45 point
Laila Kjær/Michael Kjær 45 point
Derudover var der 11 klappepræmier, som blev udloddet blandt de spillere, som ikke havde vundet andet.

Som man kan se, var der masser af folk, der var klar til en gang golf søndag den 14. september hos Give Golfklub. Privatfoto

Det var en superflot dag på golfbanen, da Give Golfklub den 14. september afholdt Nordea og danbolig Cup. Privatfoto.












































 
         
        


