Folketingspolitiker løb med sejren i Vores LokalAvis’ halvvejs tipskonkurrence
Foto: Det blev Kenneth Fredslund fra Danmarks Demokraterne, der løb med sejren i Vores LokalAvis’ tipsdyst i halvvejskonkurrencen. Det udløste to billetter til mellemrunden i håndbolde EM i Boxen. Foto: Jim Hoff
Da årets sidste 1. divisionskamp var spillet, kunne vi her på avisredaktionen sætte os til regnemaskinen og finde vinderen af Tipsdystens halvvejskonkurrence frem, og her kan du se både hvem vinderen var og vores Top 10.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
HÅNDBOLDDYSTEN:
Efter årets sidste håndboldkamp i 1. division blev spillet den 20. december i Vestjysk Bank Arena i Give, kunne vi gøre halvvejsresultatet op i vores Tipsdyst – og det blev en ganske kendt personlighed her i området, det løb 2 billetter til en mellemrundekamp den 22. januar i EM i herrehåndbold i Boxen – til en værdi af 1920 kroner.
En kamp, hvor det forventes af redaktionens håndboldekspert, Søren Grunnet, at Danmark er den ene part på banen.
Vinderen blev såmænd vores lokale folketingsmedlem Kenneth Fredslund Petersen (DD), og han placerede sig 2 points foran Allan Jørgensen fra Give Golfklub. Du kan her i vores oversigt over Top-10 se, at det er en flok garvede selvudnævnte håndboldeksperter, som folketingsmedlemmet har slået i kampen om de attraktive billetter.
Top-10 ser i skrivende stund således ud:
1.Kenneth Fredslund Petersen – Danmarks Demokraterne 23 points
2. Allan Jørgensen – Give Golfklub 21 points
3. Danny Marcussen - DM Gulve 20 points
4. Irma Nielsen - IN Bogføring 20 points
5. Preben Jensen – Superbrugsen 20 points
6. Lars Bodholdt – Vestjysk Bank 20 points
7. Martin Schmidt – Give Idrætscenter 18 points
8. Jesper Mikkelsen – Givskud El 18 points
9. Morten Friis – Jyske Bank 18 points
10. Søren Grunnet – Vores LokalAvis 18 points
Og mon ikke det er indenfor denne gruppe af dygtige tippere, vi til marts efter den sidste kamp den 29. marts mod Odder Håndbold på hjemmebane skal finde den samlede vinder, som her kan vinde et gavekort på 1500 kroner til Give Handel & Erhverv.













































