Forfest i bydelen: Butikker på Hjortsvangen åbner igen Black Fridayballet
Foto: Flemming Gejl fra Give Tøjcenter viser her et udvalg af de gaver man kan vinde i butikken. Privatfoto
Fredag den 28. november inviterer Give Handel og Erhverv på indkøbsfest, når Black Friday løber af stablen. Festen starter traditionen tro officielt med en forfest på Hjortsvangen, hvor Give Tøjcenter og Give Møbler igen er med på vognen sammen med den Rema 1000.
HJORTSVANGEN: Det er igen i år Hjortsvangen i Give, der får fornøjelsen af at skyde den store handelsdag, Black Friday, i gang. Det har været en fast tradition, siden man første gang afholdt den store indkøbsfest - inspireret af lignende tiltag i USA.
Der er tre butikker, der deltager i festen, nemlig Give Møbler, Give Tøjcenter og Rema 1000. Give Møbler og Give Tøjcenter butikker holder åbent fra 10.00 til 20.00, mens Rema 1000 følger sine faste åbningstider fra 7.00 til 21.00.
-Vi kan godt lide at brede Black Friday ud over hele dagen, så det ikke bliver så presset sidst på dagen med kunderne. Det handler om, at vi gerne vil have god tid til at betjene og servicere kunderne, og det giver også et fint flow i butikken, forklarer Flemming Gejl.
Hjortsvangens tre aktive butikker deltager i Give Handel og Erhvervs store populære gavekortskonkurrence, hvor der foretages en udlodning af gavekort til en samlet sum af 20.000 kroner, og her er der udtrækning af 10 gavekort på pladsen foran Give Tøjcenter klokken 17.00.
20 % - eller hvad med at rafle om prisen?
Vores LokalAvis har været på besøg på Hjortsvangen og talt med de deltagende butikker. De tre butikker vil have fokus på at servere nogle rigtig gode tilbud for borgerne i butikkerne og sørge for at skabe hygge i butikkerne med diverse events og konkurrencer.
Hos Give Tøjcenter kan indehaver Flemming Gejl oplyse, at han giver 20 procent på varerne i butikken. Eller man kan også vælge at gå ud af en helt anden sti.
-Igen i år giver vi kunderne muligheden for, at de kan rafle om prisen. Er man rigtig heldig og slår to seksere, får man det helt gratis. Det er noget, der kan skabe smil, spænding og god stemning i butikken, når terningerne triller hen over indkøbsdisken. Derudover vil vi alle tre også stå klar med gratis kaffe og kage til kunderne, fortæller Flemming Gejl.
Stor Black Friday-konkurrence
Automobilforhandleren A. Boesenbæk vil vanen tro også være på plads, dog ikke inde i butikken, med en række biler, der pryder græsarealet udenfor butikken med blink og dyt. Måske en julegaveidé til farmand med en ny lækker vogn?
I forbindelse med Black Friday kører Flemming naturligvis også som altid en fin konkurrence, hvor der er fine præmier på højkant til en samlet værdi af 6000 kroner. Præmielisten ser således ud her i 2025:
Kopenhaken valgfri Vinterjakke værdi 1500,-
Blend valgfri varer for 800,-
Ofelia valgfri varer for 600,-
Cassiopeia valgfri varer for 600,-
Marc Lauge valgfri Jeans værdi 600,-
Marc Lauge valgfri Fløjlsbukser værdi 600,-
Fransa valgfri varer for 500,-
Finesmekker/Roberto valgfri Jeans værdi 500,-
JJ Rebel valgfri Jeans værdi 300,-
















































