Hvad sker der lige i Give Idrætscenter på søndag? Nå ja, der er jo Give-Messe!

Foto: Give-Messen er klar med en masse underholdende og fine ting til folket søndag den 25. oktober i Give Idrætscenter. Fotos: Jim Hoff 

Søndag den 25. oktober klokken 9.30 åbner Give Handel & Erhverv dørene til dette års udgave af Give-Messen i Give Idrætscenter. Den festlige og folkelige event kører helt frem til klokken 16.00 – og der er masser at komme efter for hele familien.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE-MESSE: 64 stande med masser af fine ting og sager fra byens butikker og erhvervsliv. Massevis af sjove konkurrencer fra standholderne, massevis af smagsprøver på lækker mad og drikke, god, sjov og familievenlig underholdning fra bugtaler Jesper Nørgaard, Paw Patrol og musiker Christian Daugaard.

Derudover mulighed for at købe mad og drikke i Idrætscentrets cafeteria – og i det hele taget en kæmpefin mulighed for at få en rigtig hyggelig dag sammen med familien og vennerne.

Og så tænker du måske ”hvad koster det mon at komme ind?”

Glem det, folkens! Det er helt gratis at komme ind til messen, så du kan roligt pakke hele familien ned og drage afsted til en rigtig god dag sammen med en masse hyggelige mennesker!

 

Andre læser

Stærk comeback: Paw Patrol er klar til at give den masser af hundegas på Give-Messen

Manden der snakker med maven gæster Give-Messen med hyggeligt familieshow

Hygge og god musik: Hele Gives musiker Christian er klar til at underholde ved Give-Messen

Give-Messen har vokseværk: Nu i 2 haller og med 64 stande