Historien om Karlskov Fluefisker Klub

Foto: Luftfotografiet viser Store Karlskov ved Omme Å, engene med græssende køer og det første dambrug, der blev etableret af Anders Karlskov Jensen i midten af 1950´erne. Fotoet er fra begyndelsen af 1960´erne. Foto: Troels Romby Larsen

For ca. 70 år siden dannedes ved Omme Å en fluefiskerklub, hvis medlemmer var fra samfundets øverste sociale lag. Det vaccinerede dem dog efter et par årtier ikke mod interne stridigheder og en mindre krig med åens lodsejere.

Tekst og foto: Troels Romby Larsen

Gives måske første rigtige miljøsag

Omme å er 72 km lang, og det er Skjern Ås største tilløb. Dens udspring ligger lige vest for Jelling, og åen løber ud i Skjern Å lidt øst for Skjern. I 2011 afsluttedes et årelangt arbejde med at genskabe både natur og landskab langs åen, hvor vandløbet er genslynget, gydebanker til laksefiskene er etableret, og tidligere dyrkede arealer ned til åen er blevet lagt ud i græsning og/eller ”fri natur”. Fra Farre til kommunegrænsen mod vest er der virkelig sket store forandringer.

Det kan ikke mindst mennesker, der er født, opvokset og har levet en stor del af deres liv i området, fortælle alt om. En af dem, der har boet midt i området og set forandringerne er Hans Karlskov, der i dag bor i en dejlig villa sammen med sin hustru, Grethe, i den sydlige del af Give by. Hans er nemlig vokset op på gården Store Karlskov, der ligger på sydsiden af Omme Å mellem Ringive og Langelund

Hans kender også historien om Karlskov Fluefisker Klub, som nok er temmelig ukendt for hovedparten af denne avis’ læsere, men som ikke desto mindre er en farverig fortælling, hvori indgår både kunstnere og kongelige, og som ikke mindst rummer elementerne til Give kommunes første, rigtige miljøsag.

Denne historie har trods sin egenart måske også træk til fælles med den kamp om naturen, som i dag udspiller sig både lokalt og nationalt, når det kommer til infrastruktur, energiforsyning, vindmøller, jernmarker m.m.

Hans Karlskov ved Omme Å og den bro, hvor han og hans far utallige gange er kørt over med deres landbrugsmaskiner. Bemærk tilgroningen langs åens bredder.Foto: Troels Romby Latrsen.

Engelske, adelige fiskemetoder ved Omme Å

Hans Karlskov, hvis far, Anders Karlskov Jensen, var borgmester i Give Kommune, har en glimrende hukommelse, og understøttet af et righoldigt arkivmateriale fra Give Museums arkiver, er historien om Karlskov Fluefisker Klub nogenlunde som følger.

Vi skal godt 70 år tilbage i tiden. Blandt engelske adelige var fluefiskeriet ”second to none” – altså det fineste fiskeri man kunne udøve. Ved Omme Å blev der tattet ål af de lokale, hvilket vel primært var fiskeri for madens skyld. En gruppe af samfundets spidser primært fra Sjælland fandt imidlertid frem til, at Omme Å med sine slyngninger og sit kildeklare vand var et rent eldorado for fluefiskere med hang til ”ædelt vildt” – især bækørreder, så en delegation fik til opgave at søge kontakt med lodsejerne langs åen. Da Anders Karlskov Jensen på Store Karlskov var den største lodsejer, blev det ham, der på vegne af gruppen af lodsejere underskrev kontrakten.

Det hele var fryd og gammen i mange år. Lystfiskerne kom enkeltvis eller i mindre grupper og fiskede på livet løs. Naturligvis kun med flue. Nogle dage var de der blot nogle timer, andre gange satte de et stort telt op på nordsiden af åen og overnattede, hvilket efter indtaget af særdeles god mad, rigeligt med alkoholiske drikke og store cigarer var nok så klogt.

Når man nu i foreningens formålsbeskrivelse havde indført en passus om, at der altid skulle være et kongeligt medlem, så skulle en vis standard jo opretholdes. I øvrig var Prins Axel med fra starten. Ved hans død indgik Prins Richard fra Berleburg.

Grethe og Hans Karlskov med Svend Saabyes store akvarel visende Store Karlskov set fra åen og mod sydøst. Akvarellen var en af mange akvareller fra Omme Å, som Svend Saabye hvert år lavede og donerede til åens lodsejere. Foto: Troels Romby Larsen

Læge Andersen var med

Den lokale læge på Give Sygehus, K. M. Andersen, var også medlem af det fine selskab. Det var før mobiltelefonernes tid, men Hans fortæller, at han tydeligt husker, når den fluefiskende læge dukkede op i køkkendøren på Store Karlskov, for så fik Hans’ mor, Erika, besked om, hvor lægen fiskede ved åen, og blev der ringet fra sygehuset, skulle hun skynde sig at løbe ned til åen og meddele Hr. Andersen, at der var brug for ham i Give.

En dag skete det, at lægen måtte skynde sig ind på sygehuset. En patient skulle opereres for brok. Da læge Andersen så, at det var en medhjælper fra St. Karlskov, kunne han ikke dy sig, og sagde. – Jamen, Poul Larsen, så havde vi jo ikke begge behøvet at køre til Give; det lille indgreb kunne jeg jo nok have klaret på køkkenbordet.

Det fine selskab af fluefiskere bestod i øvrigt blandt andre også af chefredaktøren på Berlingske Tidende, Terkel M. Terkelsen, oberst Volmer Gyth, direktør Vilhelm Nielsen fra Skandinavisk Motor Co. (i dag Semler Gruppen), dr. Phil. Jørgen Hæstrup og flådeofficeren på korvetten Holger Danske, E.J Saabye, som ikke - trods navneligheden - var i familie med forfatteren og billedkunstneren Svend Saabye.

Svend Saabyes akvarel er signeret og med en privat hilsen: Til Anders og Erika – med tak for alle gode stunder. Foto: Troels Romby Larsen

Fede fester på Diagonalkroen

Det gode forhold mellem lystfiskere og lodsejere var noget man bevidst arbejdede på hele tiden at hæge om. Lystfiskerne kunne komme, når de havde lyst, og da de efter nogle år ønskede at købe et par ejendomme og bygge fiskehytter/sommerhuse, var der ikke modstand mod dette.

Det var både mundtligt aftalt og skriftligt nedfældet, at parterne skulle undgå skærmydsler, og var der uenigheder skulle disse tackles i mindelighed over en kop kaffe på kroen eller en øl på åbrinken.

Af arkiverne (som også rummer referater fra foreningens festlige generalforsamlinger på Diagonalkroen, hvor lodsejerne med ægtefæller deltog) kan der ikke aflæses, at der var nogen tvister hverken omkring fiskelejen eller andet.

Et, nej to dambrug - uha!

Da Hans’ far imidlertid i 1955/56 anlagde (sammen med Vagn Jensen fra Vester Mølle) et dambrug langs åen nedenfor Store Karlskov, løftedes de første øjenbryn. Lystfiskerne var ikke udelt begejstrede for dette tiltag. Ifølge Hans bed de dog ”smerten” i sig, og af diverse mødereferater fremgår det, at lystfiskerne endog købte store, udsætningsklare regnbueørreder fra dambruget (foruden de ekstra store fisk som Hans´ far donerede ved særlige lejligheder!). Den naturlige bestand af bækørreder i åen blev ligeledes suppleret med udsætninger af bækørreder fra andre dambrug.

I 1964/65 besluttede Hans far at etablere endnu et dambrug nedstrøms det første. Nu gik det helt galt. En fraktion blandt lystfiskerne gik – bag om ryggen på både lodsejere og flertallet af medlemmerne i foreningen - til både Vejle Amt og Danmarks Sportsfiskerforbund og beklagede forholdene ved Omme Å. Man ønskede, at der blev foretaget en grundig undersøgelse af årsagerne til både den faldende vandstand og forureningen fra dambrugene, der var helt tydelig.

Dengang fodrede man de voksne dambrugsfisk med hakket fiskeaffald (friske saltvandfisk fra Vesterhavet -især tobis), og doseringerne lod efter manges mening meget tilbage at ønske. Både Amtet og Sportsfiskerforeningens miljøekspert vente tommelen nedad (selvom Amtet havde godkendt dambrugets produktionsfaciliteter), hvilket fik lodsejerne med Hans’ far i spidsen til at se rødt. En interessekonflikt var opstået.

Foto: Lasse Lindberg fra Diagonalkroen poserer her med et stort smil og en fiskestang foran trævæggen i Fiskestuen på kroen, som er fyldt med Svend Saabyes håndmalede ”trofæfisk” - fanget af Karlskov Fluefisker Klubs medlemmer især 1950´erne og i 1960´erne.Foto: Troels Romby Larsen

Splid i Karlskov Fluefisker Klub

Lystfiskerkonsortiets medlemmer indkaldte til ekstraordinær GF, og foreningen sprængtes på sagen. Nogle ekskluderede andre, og der var længe uenighed, om hvem der egentlig var forhandlingsberettiget i forhold til lodsejerne – hvis noget overhovedet kunne/skulle genforhandles.

Et par advokater både i foreningen og udefra kom hurtigt på overarbejde. Beskyldninger og trusler havde nu afløst store middage med forbrødrende taler på Diagonalkroen (og Filskov Kro). Alle holdt vejret. Sagen endte i Landsretten (af flere forskellige grunde), og uden at gå i detaljer kan man konkludere, at alle tabte, idet Karlskov Fluefisker Klub langsomt blev opløst og aldrig siden blev gendannet. Et stykke lystfiskerhistorie endte på en trist måde, og borgerne i lokalområdet kunne i Vejle Amts Folkeblad følge ”slaget”, indtil ingen mere gad skrive om sagen.

I løbet af en forholdsvis kort periode i 50’erne og 60’erne blev der mellem Farre og Langelund etableret hele syv dambrug. I dag er de alle væk. Naturen har igen fået lov til at fylde. Det åbne landskab, som kreaturgræsningen omkring åen havde bidraget til, er dog mange steder også væk. Beklageligvis, vil mange sige. Åen og engene drukner næsten i pile-, birke- og elletræer, men fiskene i åen er nok ligeglade.

Fiskestuen rummer bevaringsværdige minder

På Diagonalkroen er der i Fiskestuen en række tegninger af store ørreder tegnet/malet direkte på træpanelerne. Alle udført af Svend Saabye. Et fantastisk stykke lokal kulturhistorie som er et vidnesbyrd om menneskers kærlighed til Omme Å og dens fedtfinnefisk. Kampen om naturen fortsætter – og den er vigtig.

I bogen Lystfiskerliv, af Svend Saabye, kan man læse det vidunderlige kapitel Ved Valdemars Aa (side 153-173) – præcis det stykke af Omme Å, som denne historie omhandler.

For resten….I børnehuset Karla Grøn (tidligere Karlskov skole) – blev der i øvrigt ved indvielsen af skolen i 1964 lavet et stort vægmaleri med et smukt naturmotiv - af Svend Saabye. Hans Karlskov fortæller, at Svend Saabye naturligvis var med ved åbningen/ferniseringen, men at han ved den lejlighed ikke ville tale med Hans’ mor, Erika, som han sad til kaffebord med, da han netop havde fået at vide, at dambrug nummer to på Store Karlskov var på tegnebrættet.

 Foto: Rødplettede bækørreder som denne var den fiskeart, de fiskeglade fluefiskere især gik efter langs Omme Å. Foto: Troels Romby Latrsen