Kom til vaskeægte dansk julehygge på Torvet den 20. december
Foto: FDF’erne tilbyder klatring som en af deres aktiviteter på Torvet den 20. december. Foto: Jim Hoff
Give Handel & Erhverv er klar med årets sidste event på Torvet i Give lørdag den 20. december i tidsrummet 11.00 til 14.00, hvor man igen kan trække på de gode folk fra FDF i Give
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
JUL I GIVE: Efter at have stået for juletræstændingen den 22.november, Nissernes Juleværksted den 6. december og Isskulpturfestivalen den 13. december, er Give Handel & Erhverv klar med årets sidste større offentlige event på Torvet i Give.
Det sker lørdag den 20. december, hvor de gode lokale FDF’ere fra Give er klar på torvet med en række familievenlige og sjove aktiviteter. Overskriften for dagens event er "Julehygge – FDF’erne laver bål på torvet", og denne dag står der en række forskellige aktiviteter på programmet.
Man kan riste skumfiduser over bål, man kan lære at klatre, der laves nisseløb i byens butikker, og måske dukker selveste julemanden også op – han kan nok slet ikke lade være, når Give igen kalder med en aktivitet i bymidten.

FDF’erne er altid gode til at tilbyde aktiviteter, når Give Handel & Erhverv har events i bymidten – og den 29. december er de også klar med nisseløb, klatring og bål. Foto: Jim Hoff

Foto: Jim Hoff
















































