KOMMUNALVALG 25 - Politisk forhindringstur gennem Vejle Kommune: Totur til Vejle

Foto: Den 29. september inviterer folketingsmedlem fra Vejle Birgitte Vind (S), byrådsmedlem Anne Sofie Stjernholm (S) og byrådskandidat Erik Børsting (S) på en fælles togtur gennem Vejle Kommune. Privatfoto

Den 29. september inviterer folketingsmedlem fra Vejle Birgitte Vind (S), byrådsmedlem Anne Sofie Stjernholm (S) og byrådskandidat Erik Børsting (S) på en fælles togtur eller måske skulle man kalde det en forhindringstur med tog igennem Vejle kommune.

Pressemeddelelse

POLITIK Mange ved godt, at Vejle Kommune er landets 5. største. Men de færreste ved, at kommunen har hele 7 togstationer.

Og det er der en god grund til. Togdriften mellem de syv stationer er elendig. Pendlere, der ikke bor i Vejle, men i f.eks. Give og skal til Odense eller København må spejde langt efter direkte afgange. Lærer- og pædagogstuderende fravælger uddannelsen I Jelling pga. for dårlige togforbindelser og i en by som Gadbjerg, holder togene stille uden det er muligt at stige af og på og derfor må familierne her have ikke bare en eller to biler men også tre, når børnene skal på ungdomsuddannelse og fritidsjob og mor og far skal på arbejde.

Fokus: At forbedre togtrafikken i Vejle Kommune

Med Togturen den 29. september ønsker de tre politikere at sætte fokus på behovet for, at forbedre togtrafikken i Vejle Kommune. En dagsorden som Vejle Byråd med fordel kan engagere sig mere i end tilfældet er i dag.   

Anne Sofie Stjernholm udtaler:

”Det er jo helt vildt hvor svært det er at komme fra Fredericia, Børkop eller Brejning til Jelling seminarium eller til arbejdspladser i Give eller Thyregod. Der er næsten heller ikke nogen direkte afgang tilbage fra Thyregod, Give og Jelling til Odense og København og jeg er bange for der er udsigt til at de helt forsvinder i fremtiden.  Det betyder meget, om det er let at komme på arbejde i de større byer, til koncerter, fodboldkampe eller afsted for at passe børnebørn. Hvis vi i fremtiden skal have en levende by med et seminarium, er god kollektiv trafik til og fra Jelling helt afgørende.”

Togstop i Gadbjerg på dagsordenen

Erik Børsting er også optaget af, at en by som Gadbjerg må undvære et togstop.

”Det er da skørt, at familier i Gadbjerg må investere i flere biler for at få familielivet til at hænge sammen. Gadbjerg har arbejdspladser og en skole – når busserne er en saga blot kunne vi gøre os den ulejlighed at kæmpe for, at togene tager passagerer med til og fra Gadbjerg, når de alligevel stopper i byen. Et togstop i Gadbjerg vil dække et stort behov.”

Mobilitet handler om effektiv kollektiv trafik

For Birgitte Vind, der længe har kæmpet for at få kommunal opmærksomhed på togdriften, er der optimisme at spore:

”Når jeg ser på store byer som København, Århus og Odense, har man for længst erkendt, at mobilitet ikke bare handler om biler men om effektiv kollektiv trafik.  At tage kollektiv skal være lækkert og nemt at gå til, Det ser vi i høj grad fungere på strækningen København-Helsingør – her ville man næppe finde sig i at skulle køre i et tog uden at kunne arbejde på sin PC eller lade sin telefon op undervejs, som der er tilfældet, hvis du rejser mellem Vejle og Thyregod med Go Collective”

De tre politikere ønsker bedre togdrift igennem kommunen.

”Borgere og pendler i Vejle bør have endnu bedre togdrift. Hvis vi lokalt vil have Christiansborg til at rette blikket mod togdriften igennem Vejle kommune, arbejde for direkte tog og åbne stationen i Gadbjerg er det helt afgørende, at der er lokal politisk vilje og opbakning til at få det til at ske” siger både Erik Børsting, Anne Sofie Stjernholm og Birgitte Vind

Venstre-politikere med på turen

Togturen bliver ikke helt almindelig. Ud over at de tre politikere inviterer pressen og andre politikere med for at opleve virkeligheden på egen krop, vil der undervejs dukke borgere op, der på den ene eller anden måde har togdriften eller manglen på samme tid tæt inde på livet.

F.eks. vil borgere i Gadbjerg på bedste Olsen banden vis, stå hvor perronen i Gadbjerg kunne være og vinke med flag til delegationen – men på toget kan de jo ikke komme. Desværre. I Vejle vil pressen opleve at vente en hel time på det næste tog. Den situation opstår også tit, når det ikke lykkes at skifte tog på få minutter.

Trioen plus andre inviterede politikere og pressen inviteres til at tage turen fra Børkop til Thyregod

Fra Venstre deltager byrådsmedlem og formand for teknisk Udvalg Gerda Haastrup Jørgensen samt byrådsmedlem Peder Hummelmose for at støtte op om budskabet.

Afg. 14:50 Børkop St. IC 60449

Ank. 15:01 Vejle St.

Afg. 16:03 Vejle St. RA 5949

Ank. 16:34 Thyregod St.

De tre politikere har naturligvis kaffe og basser med til turen.

Andre læser

Utrolig præstation: 14-årige Anton er Danmarks næstyngste klubmester i herreseniorrækken

Nu inviterer Vejle Kommune til ’Åben Dør – hele familiens dagtilbud’ – og det sker også i Give!

Grønne sadler og mystiske beskeder: Velgørende cykelpranks på stationen i Give

Hyggedag for alle aldre: Mini-landsstævne på Plejecenter Meta tog kegler

Lokalt cykelryttertalent viste sig eminent frem på Kongeetapen: Nu skal Morten så ud på en økonomisk bjergetape

Vejle Kommune inviterer igen til Business Summit

Flot opbakning til ny by-event i Give: Give-Stafetten ser ud til at være kommet for at blive

Gyserafslutning: Noget af en rutschebanetur, da Give HK hentede sit første point i 1. division