Læserbrev: Det nye torv i Give er langt fra færdigt

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev fra Henrik Henriksen fra Diagonalkroen i Give omhandlende det nye torv i Give.

LÆSERBREV: Det nye torv i Give skulle være et løft for byen – men sådan ser det desværre ikke ud. 

Torvet fremstår ufærdigt, og resultatet skaber mere irritation end glæde. 

Sten og grus bliver slæbt med ind i de omkringliggende butikker, og helhedsindtrykket er, at arbejdet ikke er færdigt og heller ikke planlagt af folk, som ved, hvordan et byrum bør anlægges.

Set i bakspejlet skulle vi nok have deltaget mere i de møder, der har været om projektet.

Det er ærgerligt, for Give fortjener et torv, der fungerer i praksis, og som faktisk indbyder til ophold. Synes også det ser svært ud med diverse musikarrangementer, som plejer at finde sted på torvet

I stedet ligner det et projekt, der er hastet igennem uden ordentlig planlægning eller kvalitetssikring. Det er helt i orden at lave fejl, hvis man bare husker at rette fejle igen

Kommunen bør tage ansvar og få gjort arbejdet ordentligt færdigt, så både butikker, borgere og besøgende kan få glæde af det torv, der blev lovet.

Så et opråb herfra: Vejle kommune i skal i arbejdstøjet igen og få lavet torvet færdig så det ikke ligner en grusgrav midt i byen.

Henrik Henriksen - Diagonalkroen Give