Læserbrev: Et grønt overgreb i Vejle Kommune – hvad sker der med nærdemokratiet og naturen?

Redaktionen har modtaget nedenstående fra Anders Christian Hansen fra Skovbakken 22 i Give. Det handler om byrådets håndtering af både eksisterende og kommende energiparker her i kommunen.

Af Anders Christian Hansen

LÆSERBREV: De seneste år har Vejle Kommune set en massiv udbygning med vindmøller og solceller, som politikerne kalder “grøn omstilling”. Men for mange borgere handler det ikke om grøn energi, men om et grundlæggende overgreb på naturen, lokalsamfundene og vores ret til at blive hørt.

I Øster Starup blev Energiparken – med fem vindmøller på 150 meter og 36 hektar solceller – godkendt trods 74 skarpe indsigelser. Borgere og lokale organisationer advarede om støjgener, faldende huspriser og ødelæggelse af natur. Alligevel gik et bredt politisk flertal imod protesterne og stemte for. Det kaldes borgerinddragelse, men i praksis var det en formalitet. Ingen ændringer i projektet blev foretaget, kun nogle sproglige justeringer.

Mønsteret gentager sig nu mellem Give og Thyregod, hvor en endnu større energipark på op mod 700 hektar står til at blive plastret til med 11 kæmpevindmøller, 200 hektar solceller og et biogasanlæg. Vi ved, at det vil betyde intensiv lastbiltrafik, naturødelæggelser og et fladt, industrielt landskab, hvor der i dag er smuk natur og levende landsbyer.

Det, der er mest bekymrende, er, at politikerne tilsyneladende mener, at sådanne massive projekter ikke må påvirke vælgernes holdning ved kommunalvalg. “Det må ikke blive lokalpolitik,” siger man. Men hvad er demokratiet værd, hvis vi ikke må stemme ud fra vores holdning til netop sådanne afgørende spørgsmål om vores nærområder, livskvalitet og fremtid?

Befolkningen råber op, men stemmer tilsyneladende bevidstløst på de samme politikere, der kører disse projekter igennem på trods af protester. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Skal Vejle Kommune virkelig ende som en kommune domineret af vindmøller og solcelleanlæg – mens de, der bor her, mister både natur og indflydelse?

Vi står ved en skillevej. Vi kan vælge at lade symbolsk grøn omstilling gå forud for sund fornuft, retfærdighed og nærdemokrati – eller vi kan insistere på, at omstillingen sker med respekt for mennesker, natur og lokalsamfund. Hvis ikke nu, hvornår så?