LÆSERBREV: Gør ondt at se, at Gadbjerg Skole er i risiko for at forsvinde!

Foto: Gadbjerg Skole er nede på et elevtal omkring 60, og skolen er derfor i reel fare for at blive lukket. Arkivfoto

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev fra Morten Skovlund (S), der er formand for Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati angående debatten om de mulige skolelukninger. Her med fokus på Gadbjerg Skole.

LÆSERBREV: Diskussionen om skolestruktur og skolelukninger er for alvor blusset op, efter en intern  redegørelse til Vejle Byråd om forskellige scenarier blev lækket til pressen i sidste uge – lige op til forhandlingerne om budget 2027.

Som politikere får vi mange af den slags analyser. De er ikke nødvendigvis udtryk for politik eller  kommende beslutninger, men noget vi normalt bruger tid på at drøfte, før der træffes politiske  valg.

Den mulighed forsvandt denne gang, og alle scenarier er nu kastet op i luften. Det skaber helt naturligt bekymring på de skoler og i de lokalsamfund, der er nævnt. Her fortjener skolelederne på de berørte skoler stor ros for at have håndteret denne politiske bombe meget ordentligt.

Den store diskussion om den fremtidige skolestruktur kommer vi til at tage. Men midt i det hele er der én skole, der allerede nu er klemt. Bredsten-Gadbjerg Skoles afdeling i Gadbjerg har omkring 60 elever i indeværende skoleår.

Det er et lavt elevtal. Og det er selvfølgelig et vilkår, når man ligger i et område med flere friskoler, som har helt andre muligheder for at hente eleverne – næsten hjemme i gårdspladsen. Så kunne man som kommune sige: Hvis den lokale folkeskole ikke bliver valgt til, må den på et  tidspunkt lukke.

Men så enkelt synes jeg ikke, det er.

Som formand for Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati gør det ondt at se en funktion, som lokalsamfundet oplever som helt central, være i reel risiko for at forsvinde. For en skole er ikke bare klasselokaler og et kommunalt regneark. I Gadbjerg er der et stort ønske om at blive klogere på, hvorfor den lokale skole ikke vælges til af flere – og hvad man kan gøre ved det.

Skolen hænger sammen med dagtilbud, idrætsforening, foreningsliv, bosætning og muligheden for at tiltrække nye børnefamilier.

Siden jeg blev udvalgsformand ved årsskiftet, har jeg været i tæt dialog med Gadbjerg – med  repræsentanter for lokalråd, skole, dagtilbud, idrætsforening og erhvervsliv. Ikke mindst de seneste dage, hvor usikkerheden naturligt fylder.

Deres håb er at få ro omkring skolen i en årrække og en reel mulighed for at vende udviklingen. Der er netop brugt omkring 1 mio. kroner på vuggestuen for at styrke fødekæden til dagtilbud og skole. Den investering har man naturligt et håb om får tid til at vise sit værd.

En anden mulighed er en bedre ressourcetildeling. Et ønske på 8 mio. kroner, som Martin Sikær som gruppeformand for Socialdemokratiet bragte frem ved 1. behandlingen af budgettet i onsdags. Pengene blev ikke prioriteret i det endelige budget.

Er det så naivt af Gadbjerg at håbe på politisk opbakning?

Det synes jeg ikke.

For under kommunalvalgkampen var budskaberne ganske klare. På vælgermødet i netop Gadbjerg blev der talt varmt om de små lokale skoler. Flere kandidater – nye som særdeles garvede – gjorde det tydeligt, at de små skoler i landdistrikterne var hjerteblod.

Venstres Gitte Frederiksen gik endda så langt som til at sige, at vi bare skulle finde 100 elever til  Gadbjerg Skole.

Sådanne udsagn bliver husket.

Derfor er det heller ikke urimeligt, at man i Gadbjerg nu spørger:Mener I det stadig?

Og her synes jeg særligt, at Venstre skylder et klart svar. Er de små lokale folkeskoler stadig hjerteblod? Hvis ja, så skal det også kunne ses i de politiske prioriteringer, når elevtallet falder, og det koster noget at give en lille skole en reel chance.

Gadbjerg har ikke brug for et løfte om, at skolen skal bestå for enhver pris og til evig tid. Men de har et rimeligt krav på at få at vide, om vi vil give skolen ro, en økonomi der gør det muligt  at drive den under svære vilkår og tid til sammen med lokalsamfundet at få elevtallet op.

For hvis elevtallet år efter år får lov til at sive nedad, bliver det til sidst selv argumentet for en lukning. Det så vi i Vandel. Men ansvaret går begge veje.

Hvis Vejle Kommune giver skolen en reel chance, skal lokalsamfundet også gribe den. Man kan ikke både kæmpe for sin lokale skole og samtidig vælge den fra.

Så min opfordring er dobbelt:

Til Venstre: Hvis de små skoler stadig er hjerteblod, så vær med til at give Gadbjerg Skole en reel  chance. Hvis det ikke længere er jeres politik, så sig det åbent.

Og til Gadbjerg: Får I chancen, så skal den også gribes. En lokal skole kan ikke reddes af kommunen alene. Men den skal heller ikke have lov til langsomt at lukke sig selv, mens vi politikere står på sidelinjen og siger, at vi egentlig gerne ville have bevaret den.