LÆSERBREV: Information vedrørende Energipark Give til borgere og politikere i Vejle Kommune

Redaktionen har modtaget nedenstående indlæg fra ’Faktagruppen i Sejrup’ angående Energipark Give.

Af Faktagruppen Sejrup: Dennis Erner Duedahl - Kjeld Madsen - K. Gade - Allan Thomsen - Karsten Kragh Jensen

LÆSERBREV: Faktagruppen i Sejrup arbejder løbende med at finde fakta vedrørende Energipark Give. Senest har vi undersøgt højdekurver, og sammenholdt dem med Eurowinds projekterede mølleplaceringer.

I denne forbindelse har en hidtil ignoreret facet ved Eurowinds påtænkte placering af kæmpevindmøller i Giveområdet vist sig: nemlig hvor højt disse møller reelt kommer til at stå. Der er tale om et bakket terræn, hvor den nordligste af de planlagte møller placeres på toppen – hele 111 meter over havets overflade.

Det er ikke bare højt; det er det absolut højeste punkt der kunne findes i hele Give og omegn.

Ser man nærmere på tallene, tegner der sig et voldsomt billede. Den projekterede møllehøjde er 180 meter til vingespids, men når man lægger terrænets højde til, når vi op i helt andre luftlag. For eksempel vil den nordligste mølle, der står i kote 111, nå en totalhøjde på omkring 291 meter over havoverfladen – eller op mod 296 meter, hvis fundamentet medregnes.

De øvrige planlagte møller følger trop, med placeringer i terrænhøjder fra 89 til 106 meter, hvilket bringer deres samlede højde op i nærheden af 270 til 290 meter over havets overflade. Det betyder at langt størstedelen af de 11 møller vil stikke langt højere op i atmosfæren end Danmarks højeste bygninger og infrastruktur.

For at sætte disse tal i perspektiv kan man sammenligne med Danmarks højeste bygning, Lighthouse i Aarhus, der kun rager 142 meter op over havoverfladen. Selv pylonerne på Storebæltsbroen, der kan ses helt fra midten af Fyn i Vissenbjerg over 40 km væk, er med deres 254 meter lavere end samtlige af de planlagte møller i Give-området.

Afstanden mellem Give og Vejle i lige luftlinje? Blot 18 km.

Vindmøllerne placeres i et såkaldt “lavvinds-område”. Netop derfor er man blandt andet nødt til at gøre møllerne så høje, for at kompensere for den lave vind - hvilket dermed øger antallet af ejendomme som må ryddes. (Vestas betegner selv de projekterede møller som “lavvinds-vindmøller”).

Når en vindmølle placeres så højt i terrænet, mens naboerne bor lavere – eksempelvis ligger Give by cirka i kote 85 – har man desværre opskriften på at maksimere støjgener. Det kan virke ulogisk, da man skulle tro, at "højt oppe" betyder "længere væk", men akustisk forholder det sig helt omvendt.

Det største problem er den manglende "maskering" af støjen. På en flad mark vil vinden i træer og buske ved jorden ofte skabe baggrundsstøj, der dækker over lyden fra møllen. Men i luftlagene fra en 111m bakketop + 180m mølle kan det blæse kraftigt, så møllen kører for fuld kraft, mens der er helt vindstille nede i de lavereliggende haver.

Resultatet er en larmende støjkilde i luften, der desværre vil kunne give de største støjgener, på hvad der før var ”vindstille” dage i de små hjem.

Dertil kommer den såkaldte "fyrtårns-effekt".

Når støjkilden løftes op, får lydbølgerne fri bane ud over landskabet uden huse eller selv skov til at bremse dem. Lyden kastes simpelthen længere ud i terrænet. Endelig øges risikoen for såkaldt AM-støj, som er en rytmisk, lavfrekvent "svup-svup"-lyd. Den opstår, når vinden presses op over bakker og skaber turbulens, hvilket belaster vingerne ujævnt. Dette fænomen er ofte mere generende end en jævn susen, og kendes slet ikke i samme grad fra flade områder som eksempelvis megamøllerne ved testanlægget i Østerild, som kun ligger sølle 10-20 meter over havets overflade.

En placering i terræn på 111 meter er altså akustisk set en "worst case"-situation for en placering af vindmøller, hvad angår støj.

Udover støjproblematikken er der også konkrete sikkerhedsrisici. Nordligste mølle, der er placeret højest, ligger ved Kollemortenvej/Genvej. Dette er en skolevej med cyklende børn. Placeringen udgør en potentiel fare, da rim, sne og is kan kastes fra vingerne og ramme trafikanter.

Findes ovenstående læsning nedslående, kan man trøste sig ved at projektet dog vil udløse en danmarksrekord; ikke i energiproduktion – men i hvor mange hjem der skal ryddes. Energiprojektet THOR ved vestkysten forventes til sammenligning at kunne producere 10x mere energi, end Energipark Give projekteres til at kunne producere. (Der skal ryddes 0 hjem i energipark THOR, og over 40 i Energipark Give). 

Det er afgørende, at vi forholder os til de faktiske højder og de medfølgende konsekvenser, før projektet realiseres.

Omvendt er Eiffeltårnet 300 meter højt. Så måske Thyregod kan blive det nye Paris, blot i en mere ubeboelig udgave?

* Alle oplysninger om møllernes placering stammer fra Eurowind Energys eget tilgængelige kortmateriale/gennemførte præsentationer.