LÆSERBREV: Ja tak til grøn energi – nej tak til stavnsbinding og værditab

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev fra Jesper Simonsen, Dørkenvej 4 i Dørken. Temaet er Energipark Give, hvor han her leverer et nuanceret take på hele debatten omkring energiparken.

Af Jesper Simonsen – Dørkencej 4, 7323 Give

LÆSERBREV: Som mange i Give, Thyregod og omegn nok ved, så er der planlagt en stor Energipark mellem Give og Thyregod, som Eurowind Energy A/S står bag. I denne forbindelse har der været nogle borgermøder i løbet af foråret og sommeren 2025, og der er blevet oprettet forskellige borgergrupper med forskellige formål i forhold til projektet.

I den ene ende af spektret har vi nej-takkerne, beboere som er mod grøn energi, eller som under ingen omstændigheder vil have det i deres ”baghave”, og som vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at få Energiparken stoppet, mens andre arbejder proaktivt med de muligheder der er for vækst og udvikling for lokalområdet, som ligger i et sådant stort projekt - hvis denne Energipark bliver til noget.

Den grønne omstilling sætter mange følelser i gang hos borgerne i lokalsamfundet. Den grønne omstilling bør derfor være noget, vi bygger sammen – ikke noget, vi får trukket ned over hovedet. Men hvis ikke vi går aktivt ind i en konstruktiv dialog om muligheder og midler, så ender vi blot med at sidde alene tilbage i hjørnet og være vrede og bitre over det der skete.

I stedet for at sætte os ovre i et hjørne og surmule og sige nej til det hele, uanset i hvilken form den grønne energi kommer, så skal vi hellere arbejde sammen henimod, at dem, der bliver direkte påvirket, får erstatning, hvis deres bolig mister værdi, at ingen skal gå i årevis uden at vide, hvad der sker med deres hjem og lokalområde, og at lokale beboere også får del i gevinsten – enten gennem muligheden for kompensation i form af medejerskab, billigere strøm, forkøbsret til andele i projekterne, støtte til fællesskabet og lokale initiativer - eller en kombination af det hele.

Det er specielt vigtigt, at beboerne ikke bliver stavnsbundet i årevis, og det gælder især de gamle og de syge beboere, f.eks. hvis deres ejendom falder i værdi fordi de ikke længere har kræfterne til at vedligeholde deres ejendom, eller fordi usikkerheden omkring projektet gør det svært at sælge deres ejendom eller planlægge deres fremtid.  Vi skal derfor sørge for, at ingen bliver stavnsbundet i længere tid end højst nødvendigt. Det dur ikke, at folk i årevis ikke kan sælge deres hus eller ikke ved, hvad der kommer til at ske.

Energiprojekter skal altså ikke kun være bæredygtige for klimaet, men også for de mennesker, der skal leve tæt på dem. For at sikre det bedst muligt, er det vigtigt, vi alle kommer ind i kampen med et konstruktivt og åbent sind og gør vores indflydelse gældende.

I stedet for at sætte os ovre i hjørnet og konsekvent modsætte os grøn energi, bør vi fokusere på at sikre det bedst muligt for de mennesker, der bliver direkte påvirket af projektet, at de får en fair behandling i form af:

· Økonomisk kompensation: beboere, hvis ejendom mister værdi på grund af et grønt energiprojekt, skal have en erstatning der svarer til deres værditab.

· Del i gevinsten: Lokale beboere bør få del i de økonomiske fordele, for eksempel gennem muligheden for medejerskab, billigere strøm, støtte til lokale fællesskaber mm.

· Transparens og klarhed: Ingen skal stavnsbundet i uvished og i årevis om, hvad der sker med deres hjem og lokalområde. Der skal være gennemsigtighed og åben kommunikation.

Den grønne omstilling bør være en proces, som lokalsamfundene bygger sammen med politikerne og udviklerne, i stedet for noget, der bliver pålagt dem. Ved at engagere sig tidligt i en konstruktiv dialog, kan man undgå at ende i en situation, hvor man blot sidder tilbage ovre i hjørnet – bitter, skuffet og uden reel indflydelse.

Når der bygges store energiparker – som vindmøller eller solcelleanlæg – er det også vigtigt, at de mennesker, der bor tæt på, bliver inddraget reelt i processen, samtidig med at vi sikre, at ingen bliver stavnsbundet i årevis. Usikkerhed om projektets omfang, placering og tidsplan kan gøre det svært at sælge sin bolig eller planlægge fremtiden, som især rammer de gamle og syge hårdest. Den grønne omstilling skal være bæredygtig – også socialt. Det handler derfor i høj grad om folks tryghed og boligøkonomi.

Grøn omstilling kræver lokal opbakning – og den får vi kun gennem en åben og respektfuld dialog med hinanden – også selv om vi er uenige. Det forudsætter desuden en inkluderende og respektfuld retorik hvor man kan sige sin mening uden at blive beskyldt for alle mulige ting, blot fordi man ikke har samme mening.

Nøgleordet her er ordentlighed. Men det handler også om saglighed. Der er mange følelser på spil hos de lokale beboere, som desværre gør, at der hurtigt kommer til at spredes rygter om både det ene og det andet, som alt for ofte bygger mere på følelser end virkelighed - mere på meninger end fakta.

Så lad os hoppe i arbejdstøjet og komme i gang med at få landet det bedst mulige resultat hvis Energiparken bliver en realitet.