Lift off: Pigeraketten lander hos FC GOG Fodbold

FC GOG Fodbold vil gerne have en masse piger med ud på fodboldbanerne. Derfor inviterer vi, sammen med DBU, alle piger mellem 5 og 9 år til en sjov dag med Pigeraketten fredag den 14. juni fra klokken 16.30 til 18.30.

Af FC GOG Fodbold

GADBJERG: DBUs berømte Pigeraket lander i Gadbjerg, og det bliver 2½ time fyldt med fantasi, leg og masser af fodboldaktiviteter, og alle er velkomne - uanset om man har prøvet fodbold før, eller er helt ny. Det er gratis og uforpligt­ende at deltage, og det kræver ingen tilmelding.

Vi står klar kl. 16:00, til at tage imod alle piger mellem 5 og 9 år, der har lyst til at rejse med ud på en sjov og spændende dag, hvor de kan prøve kræfter med fodboldspillet gennem masser af lege og aktiviteter.

 

På fodboldtur til stjernerne

Pigerne skal blandt andet forbi Neptun, Saturn og Mars, og klubbens frivillige er med til at guide hele vejen gennem solsystemet mod den sidste og afgørende opgave: at samle nøglen til klubhuset.

Har din datter og hendes veninder lyst til en sjov dag i stjernernes tegn? Så er det bare at møde op hos FC GOG Fodbold d. 14/6  klokken 16:00-18:30. Det eneste man skal medbringe, er en ordentlig portion godt humør, masser af gå-på-mod, en vandflaske og tøj til at bevæge sig i. Sammen sætter vi kursen mod stjernerne!

Vi glæder os til en super sjov dag fyldt med leg, udfordring og fællesskab! Pigeraketten er for alle raske piger i alderen 5-9 år og du kan være med ganske gratis! Det kræver ingen tilmelding at deltage.