Lokal landmand i 8. generation: De nye CO2-afgifter truer vores livsgrundlag

Hans Julius Skøtt Lervad er 8. generation på Bjerlev Vestergård på Ådalvej mellem Givskud og Jelling. Han er mælkeproducent og har 220 malkekøer, der går i en løsdrift stald. Familien har været på gården i 250 år, men det kan ifølge Hans Julius snart være slut som en følge af de nye CO2-afgifter, der hænger som sorte skyer over landbruget. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

LANDBRUG: Fredag eftermiddag den 1. marts, på forårets første dag, havde landmand og mælkeproducent, Hans Julius Skøtt Lervad besøg af folketingsmedlem Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne.  

Rammen for mødet var den, at Kenneth Fredslund gerne ville have en snak med Hans om, hvad han tænker om den forventede kommende CO2-afgift og hvilke konsekvenser, der kan få for hans bedrift. Danmarksdemokraterne har meldt klart ud, at de er imod den nye CO2-afgift, som et flertal i Folketinget, regeringen plus SF, Det Radikale Venstre og Konservative, er blevet enige om at indføre. 

Beslutningen er baseret på det arbejde, Svarrer-udvalget har fremlagt, og som den såkaldte ’grønne trepart’ nu skal løfte videre. Treparten består ud over regeringen af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. 

3 modeller 

Det var Svarrerudvalgets opgave at komme med et forslag til, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan se ud. Det mundede ud i tre modeller: 

I modellen med den højeste sats for en CO2-afgift ligger afgiften på 750 kroner pr. udledt ton CO2. Det vil i 2030 medføre en reduktion på 3,2 millioner ton CO2. Med denne model vil prisen på et halvt kilo hakket oksekød stige med 4,5 kroner, mens både 500 gram svinekød og en liter mælk vil blive 0,6 kroner dyrere. 

I mellemmodellen ligger afgiften på 375 kroner. Her vil CO2-reduktionen lyde på 2,8 millioner ton i 2030. Med denne model vil prisen på et halvt kilo hakket oksekød stige med 2,3 kroner, mens både 500 gram svinekød og en liter mælk vil blive 0,3 kroner dyrere. 

I modellen med den laveste sats ligger afgiften på 125 kroner. Her vil CO2-reduktionen være 2,6 millioner ton i 2030. Med denne model vil priserne stige med cirka 1,4 kroner for en pakke hakket oksekød, mens prisstigningen vil være 0,2 kroner for 500 gram svinekød. Samme prisstigning gælder for en liter mælk. 

Er afhængige af verdenspriserne

- For forbrugerne ser det her ikke skræmmende ud, men for os som fødevareproducenter af mælk og kød, er det en voldsom udfordring. Vi er ikke selv herrer over afregningspriserne på mælk, her følger vi verdenspriserne akkurat som olie og benzin. Vi ved jo også at detailhandlen kigger på priserne, ikke klimaaftrykket, og en konsekvens af de her afgifter kan derfor medføre stigende import af fødevarer med højere klimaaftryk. Så de her afgifter forringer vores konkurrenceevne, og uanset hvad, vil forbrugerne jo stadigvæk blive ved med at spise kød og drikke mælk, pointerer Hans Julius.

Det skal her understreges, at intet er vedtaget endnu, så mon ikke der er travlt i ‘lobbyerne’ inde på Borgen i disse dage og uger. 

Landmand Hans Julius Skøtt Lervad havde i sidste uge besøg af Kenneth Fredslund Petersen fra Danmarksdemokraterne, hvor de talte om de sandsynligvis kommende CO2-afgifter for landbrugte - og deres betydning for Hans Julius' bedrift. Foto: Jim Hoff

Virkelig bekymret for fremtiden 

Tilbage til den mere jordbundne virkelighed på Bjerlev Vestergård på Ådalvej mellem Givskud og Jelling, hvor Hans Julius Skøtt Lervad og Kenneth Fredslund diskuterer de foranstående udfordringer for Hans og hans bedrift med de 220 sortbrogede malkekøer. Vores LokalAvis er med på en lytter, og det står hurtigt klart, at Hans er meget bekymret for fremtiden.  

- Jeg er helt med på, at vi i landbruget skal være med til at ændre klimaet. Her har vi en udfordring, som skal tackles med fornuft. Vi har intet imod at der laves en klimalovgivning, så der er hånd i hanke med miljøbelastningen osv. Vi har i tæt samarbejde med Arla, der aftager vores mælk, lavet klimaregnskab i 4 år, og vi har en effektiv produktion pr. liter mælk, og gør alt vi kan for at være klimavenlige. Men denne her forcerede tilgang, ikke mindst i model 1, kan smadre et landbrug som mit økonomisk på meget kort tid, konstaterer Hans Julius.

På hans bedrift han mat taget action på tingene.

- For nogle år siden skiftede vi til LED-lys, vi kører al vores møg og gylle til et biogasanlæg, hvilket jo et er plus for energisektoren, mens vi egentlig ikke høster så stor kredit herfor. Vi bruger ikke soya men derimod dansk raps i vores foder, og så glemmer man også at give os kredit for, at vores planter og græs altså optager den del CO2. Det er jo næsten lige før vi på den måde går i nul mht. klimaaftrykket, pointerer Hans Julius.

Fredslund: Vi har verdens mest klimavenlige landbrug 

Kenneth Fredslund ligger her helt på linje med den lokale mælkeproducent.  

-Vi har her i Danmark verdens mest klimavenlige landbrug både hvad angår mælke- og kvægproduktion. Landmænd som Hans her arbejder hver dag for at producere gode og sunde fødevarer, som vi forbrugere kan nyde godt. Det skal vi ikke ødelægge med sådan en forceret CO2-afgift, siger Fredslund og tilføjer:  

-Vores landbrug er i fuld gang med den grønne omstilling, og danske landmænd er blandt de mest klimaeffektive i verden. De går allerede forrest, og det skal vi udvikle og støtte op om, så dansk landbrug fortsat kan være en inspiration for resten af verden. Denne her ‘osteklokke-afgift’ er helt forkert, og det er da vanvittigt at pålægge det vigtige og velfungerende erhverv en ødelæggende CO2-afgift. På den måde flytter vi produktionen af mælk og kød til udlandet, hvor de er langt fra så klimabevidste og kvalitetsbevidste. Og vi bliver nok ved med at spise ost og kød, og i stedet for at fjerne landbruget i Danmark med de her tåbelige afgifter, så understøt det dog. Hav tiltro til de danske landmænd, som bare gør det så godt. 

Danmark som en CO2-osteklokke 

Hans Julius og Kenneth kan hurtigt blive enige om, at denne her afgift sagtens kan medføre, at det hele ender med, at man flytter tusindvis af arbejdspladser ud af landdistrikterne – ikke kun ind til byerne, men til dels helt ud af Danmark.  

- Det vil bestemt ikke være til gavn for det globale klima. En høj CO2-afgift på landbrugets biologiske processer bliver reelt en særskat på danske fødevarer og rammer dermed danske indkøbskurve og resultere i jobtab.  Hvis vi ser på tallene for klimatryk i forhold til mælkeproduktion, ser vi, at i Polen er klimatrykket 1.44 kilo CO2 pr. liter mælk. På verdensplan er det gennemsnitligt 2,5 kilo pr. liter mælk, mens vi i Danmark ligger nede på 1,15 kilo pr. liter produceret mælk. På en gård i Jordrup er man endda nede på 0.92 kilo pr. liter mælk. Vi har totalt styr på alt, så det var bedre, at man eksporterede den viden globalt, vi har her i det danske landbrug, frem for at pakke Danmark ind i en osteklokke.

- Hvis vi kunne få lande som USA, Indien og Kina meget mere med, så er det noget, der virkelig batter noget – det er dog begrænset, hvor meget vi selv kan ændre de globale klimaudfordringer her i lille Danmark, lyder argumentet fra Hans Julius, der kan oplyse at hans klimaaftryk pr. liter mælk ligger på 1,01 pr liter mælk – og at det er faldet hvert år i de fire år, han har ført klimaregnskab.

Det er år Arlas mål  at lande på 0,88 kilo pr. liter mælk i 2030 – og det er uden de varslede CO2-afgifter i spil.

Hans Julius er 8. generation på Bjerlev Vestergård, og han har 220 malkekøer, der går i en løsdrift stald. Han frygter, akkurat som folketingsmedlem Kenneth Fredslund Petersen, for fremtiden i forhold til de økonomiske konsekvenser af de nye CO2-afgifter på landbruget. Foto: Jim Hoff

Vurderer at mange af af landbrugene vil lukke 

Det danske landbrug har ifølge Kenneth Fredslund formået at holde CO2-produktionen nede over de sidste 4-5 år, på trods af at man har fordoblet produktionen. 

-Så dygtige og effektive er vores landmænd, og så meget er de gået ind i klimasagen. Vi er på forkant her i Danmark, så nu skal vi altså ikke skubbe landbruget ud over kanten med de her vanvittige CO2-afgifter. Vi løber så stærkt foran, at de andre lande næsten ikke kan se os. Få nu de danske landmænds knowhow ud i verden, for vi kan altså ikke selv løse verdens klimaproblemer, og at ‘straffe’ vores landmænd med de her afgifter er helt ude af proportioner. 

Hans Julius og Kenneth vurderer, at mange danske landbrug vil lukke, hvis forligspartierne vælger at gå frem med den for landbruget dyre model 1.  

-Husk lige på, at det her ikke kun rammer landbruget. Vi er et erhverv, der holder gang i andre erhverv som smede, håndværkere og vognmænd. Og vi skal undgå at affolke landdistrikterne. Det vil medføre endnu en værdiforringelse af landdistrikterne, så det vil blive endnu sværere at finansiere boliger på landet, lyder det samstemmende fra Hans Julius og Kenneth.  

Generationsskifte på Bjerlev Vestergård reelt i fare 

Kigger vi specifikt på Bjerlev Vestergård, får vi problematikkerne helt ind på livet. Hans er som sagt 8. generation på gården og har 2 ansatte, og han er meget usikker på, hvad fremtiden bringer for den 250 år gamle kvægbedrift. 

- Min søn har taget en landbrugsuddannelse, og et eller andet sted kunne det jo ligge i kortene, at han skulle tage over efter mig. Men hvis den her CO2-afgift rammer så hårdt, som jeg frygter, så er det helt sikkert slut med unge mennesker i det her erhverv. De har simpelthen ikke økonomien til at løfte opgaven. Jeg ved endnu ikke helt konkret, hvad det her kommer til at betyde for mig økonomisk og for vores planer om min søns muligheder. Det afhænger jo af hvilken model, man beslutter sig for at køre med. Som jeg hører det, skal der ligge politisk beslutning inden jul i år og med ikrafttrædelse fra 2027.

- Generelt synes jeg at partierne bag CO2-afgiften mangler jordforbindelse. De burde altså sætte sig meget bedre ind i, hvordan tingene hænger sammen for os almindelige landmænd her ude i den virkelige verden. Hvis vi får tid skal vi nok nå målene  - også uden presset fra de her afgifter. Men lige nu er vi jo i et limbo, jeg ville for eksempel gerne investere i solceller, men det tør jeg simpelthen ikke, fordi det hele er så uoverskueligt og usikkert lige nu i forhold til det økonomiske, siger Hans Julius.

Kom endelig ud og se hvad der foregår i den virkelige verden

Han har en opfordring til folk i forhold til denne her debat.

-Jeg vil gerne opfordre folk til at komme ud og se og høre, hvordan tingene foregår her på bedriften – kom ud og se, hvad det er der foregår i virkeligheden. Vi er åbne for debat, og vi viser med glæde vores bedrift frem, for vi synes jo, at vi gør rigtig mange gode ting i forhold til klimaet, og det vil vi gerne vise den almindelige dansker og give dem et indblik i. Og så skal jeg også lige understrege, at det ikke ’bare’ er en fabrik, der lukker ned, hvis vi får de hårde afgifter. Det er en hel familie og vores hjem gennem flere generationer, det går ud over, siger Hans Julius.

Bjerlev Vestergård ligger på Ådalvej mellem Jelling og Givskud. Privatfoto

Kenneth Fredslund har trukket en oversigt fra Landbrug & Fødevarer på baggrund af Danmarks statistik, som i konkrete tal viser, hvad der er på spil for Vejle og Region Syddanmark i forhold til CO2-afgiften på landbruget.  

Den liste kan du se herunder