Månedens reparation på Repair Café på Museum Give

Foto: Det var denne Farstrup lænestol, der fik pumpet nyt liv i sig, da Museum Give afholdt Repair Café den 10. september. Foto: Museum Give

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Torsdag den 10. september blev der igen afholdt Repair Café på Museum Give, og her var der blandt anden en større opgave på programmet, hvor det handlede om af få gjort en Farstrup lænestol funktionsduelig igen.

De fingersnilde folk i Repair Caféen sørgede for at stolen fik isat en ny pumpe, og nu kan den lækre lænestol leve mange år videre og sørge for en masse gode velsiddende hyggestunder foran flimmerkassen.

Om Repair Caféen

Museum Give afholder Repair Café hver 2. torsdag i måneden i tidsrummet kl. 16.00-18.00

Her står et team af dygtige frivillige fixere klar til at hjælpe folk med at reparere deres defekte ting. Det kan være alt lige fra en defekt toaster, elkedel, mobiloplader, lampe, hullede bukser, en ødelagt vase, en symaskine eller en stol uden stoleben.

Næste gang der afholdes Repair Café er den 8. oktober.