Merci fylder 36: Her kan du "knalde" dig til en fantastisk gevinst

Merci i Vestergade holder fødselsdag torsdag, fredag og lørdag i denne uge, hvor man kan score fede præmier, hvis man er god til at knalde – balloner, altså! 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

DET GODE BUTIKSLIV: Marianne Dragsbæk fylder i disse age 36 år, eller rettere: Det gør hendes fine tøjbutik butik i Vestergade. Derfor inviterer Marianne til fødselsdagssalg torsdag, fredag og lørdag i denne uge, hvor det ikke er Marianne eller butikken der skal have gaver – det er kunderne. 

- Vi har puttet nogle sedler ind en masse balloner her i butikken. Kunden må så helt efter eget valg finde en ballon, knalde den, og så ser vi, hvad det er, vedkommende har vundet. Det står på sedlen i ballonen, forklarer Marianne.  

Hun kan oplyse, at der er gevinster i alle balloner, idet hendes gode trofaste leverandører har været i gavehumør i ugens fine anledning og sørget for en masse rigtig fine gevinster.  
- Ud over at man kan vinde den lækker gave, så er der også gratis snacks i butikken, så man skal endelig bare kigge ind og “knalde” løs, lyder det med et frækt smil og glimt i øjet fra den driftige butiksejer.  

Det der med at knalde en ballon kan godt være en svær øvelse for en forsigtig kvinde, der ikke er vild med høje brag. Så man jo bare tage sin bedre halvdel med til at klare den side af sagen. Friske mænd med knappenåle og balloner i en flot tøjbutik - det kan altså også noget, og de kan jo altid få lidt lækkert til ganen efter de fysiske-tekniske ballonudfordringer, skal vi hilse at sige fra Marianne.

Du kan se mere til de gode tilbud lige HER