Minnesota Festival i Gadbjerg må udsættes

Foto:Musiker Perry Stenbäck er desværre blevet ramt af kræft og derfor Minnesota Folk- & Visefestival den 14. junmi i Gadbjerg udsættes. Privatfoto

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GADBJERG: Den 14. juni 2026 skulle der have været afholdt Minnesota Folk- & Visefestival i Gadbjerg, men festivalen må desværre udsættes. ’

Det oplyser arrangør Perry Stenbäck via nedenstående pressemeddelelse:

Kære venner og fælles musiknørder!

Jeg, Perry, har desværre fået konstateret kræft og skal i behandling fra næste uge, hvilket betyder at de næste par måneder er lidt usikre, i forhold til hvad jeg magter af koncerter etc., da det kommer meget an på dagsformen.

Det betyder bl.a, at vi har valgt at udsætte Minnesota Folk- & Visefestival d. 14/6 til et senere tidspunkt, når jeg har et bedre overblik over mit behandlingsforløb!

Dem der allerede har købt billetter kan få dem refunderet ved henvendelse på Festivalens Messenger, eller beholde dem til den nye dato.

Jeg vil dog kæmpe for at gennemføre de jobs jeg har, og mine medmusikere er meget støttende!

Vi ses på en scene nær dig!