Nye modeller og knivskarpe priser: Stort og spændende nytårssalg hos A. Boesenbæk

Med det nye års komme er bilforhandler A. Boesenbæk i den grad klar til at sætte gang i bilsalget i 2024. Allerede fra 2. januar inviteres der ind til nytårssalg, Peugeot og Citroën har leveret nye spændende og unikke modeller til priser, man kun kan drømme om.  

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

ERHVERV: Når vi træder ind i 2024, er det med en topmotiveret og særdeles klar lokal automobilforhandler i skikkelse af Alex Boesenbæk fra A. Boesenbæk, der sammen med sit team står klar til at tage imod besøg i forretningen på Diagonalvejen 77 i Give. 

Allerede 2. januar åbner Alex og hans team dørene til det helt store nytårssalg, hvor der for alvor er meget at komme efter for de bilinteresserede. Og det handler både om unikke nyheder og et stort udvalg af nyere brugte biler, der står klar til besigtigelse.  

- Det her bliver rigtig, rigtig godt. Vi kan starte året op med at præsentere en masse biler, også helt nye virkelig spændende modeller, og det er til virkelig skarpe priser. Priser som vi egentlig kun havde turdet drømme om, at vi kunne komme ud med i det nye år - og det ser vi som et virkelig godt incitament for kunderne til at kigge ned til os, pointerer Alex. 

Ny elbil fra Peugeot i kataloget 

Han kan ydermere berette, at man den 2. januar kan præsentere den spritnye Peugeot E-308, en 100 procent elektrisk bil, som man har rigtig store forventninger til. 

- Bilen kommer som både Hatchback og SW Stationcar. Den kan køre 410 km. på en opladning, og så kan vi sælge den til en pris fra under 300.000 kroner. Det er virkelig en knivskarp pris. For os er det virkelig stærkt, at vi på den måde kan komme ind i det nye år med denne her fine model og få kickstartet vores salg af elbiler. Det har grundet coronaen og mangel på komponenter været meget svært at skaffe el-biler, hvilket også har medført lange ventetider. Men nu er vi leveringsdygtige, og det er rigtig glade for - både for vores kunders og for vores egen skyld, siger Alex.  

Den 22. december ankom der flere vognladninger med nye modeller fra både Citroën og Peugeot til A. Boesenbæk. Foto: Alex Bosenbæk

Spændende facelift til Peugeot 208 

Der er også godt nyt om den altid populære Peugeot 208, der også pr. 2. januar dukker op i forretningen i en helt ny spændende udgave. 

- Peugeot 208 har været den mest solgte bil i Danmark mange år i træk. En virkelig vigtig model i vores sortiment og som sagt en virkelig sællert. Den har fået et større facelift både med hensyn til det indvendige og det udvendige design – og den kan vi også sælge til en virkelig skarp nytårspris fra 159.990 kroner i benzinmodellen. Den vil senere på året også komme i en el-version. Og det er vigtig for os som forhandlere, at vi kan levere både benzin og elbiler i de forskellige modeller, siger Alex. 

En del nyere brugte biler på lager - også dieselmodeller 

A. Boesenbæk dækker da også hele sortimentet med elbiler, benzinbiler, hybridbiler og dieselbiler.  

- Det er primært benzin- og elbiler, vi sælger, men da vi også har en del nyere brugte biler på lager, sælger vi også stadigvæk en del dieselbiler, fordi mange stadigvæk har et behov for at køre diesel. Og for lige at slå det fast: Vi må sælge nye dieselmodeller helt frem til 2035, hvor de akkurat som benzinbiler skal udfases, forklarer Alex.  

Citroën klar med knivskarpt tilbud på C3-modellen

Det vil som sagt være den nye Peugeot E-308 og den faceliftede Peugeot 208, der vil være de helt store gode nyheder, når A. Boesenbæk åbner dørene den 2. januar, men Citroën er også klar med nogle trækplastre. 

- Her vil det store trækplaster være C3-modellen, en af Danmarks mest solgte bilmodeller, som her kommer til en vanvittige billig pris fra 139.990 kroner. Endnu et virkelig godt nytårstilbud, oplyser Alex.  

Der kan til alle de nye biler tilkøbes forskellige udstyrspakker, og her pointerer Alex, at man kan få virkelig meget for 10.000 kroner.  

- Og så vil jeg også gerne betone, at det jo er en fordel at købe en spritny bil i starten af 2024, fremfor sidst i 2023. Så har man jo en helt spritny bil fra 2024, og det har også en betydning, for så har man jo faktisk en ny bil i længere tid.  

Når vi går ind i 2024, åbner A. Boesenbæk nytårssalget med solid optankning af lageret både med hensyn til nye og og nyere brugte biler. Foto: Alex Boesenbæk

Finansieringsmodel og serviceaftale 

Man har også et stort udvalg i nyere brugte biler ikke mindst af egne mærker (Peugeot og Citroën) på lager. Også her kan Alex garantere virkelig gode tilbud som i virkelig gode tilbud. Tiderne med få nyere brugte biler på lager er ved at være forbi, men omvendt opfordrer Alex også folk til at være hurtigt ude, hvis de vil have deres ønskebil mht. farve model osv.  

- Vores importører satser stort i 2024, så vi er virkelig leveringsdygtige - både med nye og nyere brugte biler. Vi står klar med fuld bemanding allerede fra 2. januar og kører frem til den 19. januar med vores nytårssalg. Vi sørger for lidt godt til ganen til vores forhåbentlig mange gæster, og vi er bestemt også klar til at købe vores kunders brugte biler – alt lige fra Skoda til Tesla. Vi tilbyder også en finansieringsmodel gennem Peugeot og Citroën-finans, hvor vi kan lave en god aftale. Vi er her ganske konkurrencedygtige i forhold til bankerne, og vi kan også tilbyde en serviceaftale både mht. nye og nyere brugte (0- 5 år,) så vi har alle muligheder for at præsentere vores kunder for en rigtig fin samlet løsning, siger Alex. 

Mulighed for 24 måneders garanti på nyere brugte biler 

Man kan også give 24 måneders garanti på de nyere brugte biler via konceptet Cargarantie. Her har kunden fuld garanti i 2 år, og det giver kunden en høj tryghed ved køb af en nyere brugt bil.  

- Det er et virkelig populært tilkøb, som rigtig mange af vores kunder vælger. Og da det er os selv, der klargør de brugte biler, kan vi også stå 100 procent inde for dem, når vi sælger dem. For os handler det altid om at levere høj kvalitet. Det handler både om vores ry og om, at vi skal kunne se os selv i spejlet med god samvittighed, hver gang vi sælger en bil, understreger Alex. 

Bruger meget tid på vejledning og rådgivning 

Når folk forhåbentlig myldrer ind fra den 2. januar og frem, er Alex og hans sælgerteam Søren, Danny og Joakim klar til at give folk masser af råd og vejledning i forhold til bilkøb. 

- For os er det vigtigt at bruge god tid sammen med kunderne, hvor vi får snakket med folk om deres bilsituation og den måde, de bruger bilen på. Det handler for os om at hjælpe kunden til at finde den helt rigtige bil ud fra kundens behov og kørselsforbrug. I dag er der jo så mange forskellige muligheder, når man køber bil, så det handler om at ramme plet, pointerer Alex.  

Og at ramme plet det skulle der så være rigtig gode muligheder for, når A. Boesenbæk 2. januar starter det nye år op med både nye spændende modeller og et velassorteret marked med nyere brugte biler.

Salgsteamet hos A. Boesenbæk står klar fra 2. januar til at servicere kunderne - og der er masser af både spritnye og nyere brugte biler på lager. Fra venstre er det indehaver Alex Boesenbæk, salgskonsulent Søren Kiilerich Madsen, salgselev Joakim Rahbek og salgskonsulent Danny Boesenbæk. Foto: Jim Hoff