Øster Nykirke klar med ’Organistens solokoncert - med Aagaard/Thorup’

Foto: Onsdag den 11. marts giver duoen Aagaard/Thorup koncert i Øster Nykirke. Privatfoto

Onsdag den 11. marts kl. 19.00 i Øster Nykirke Kirke inviterer Øster Nykirke-Vonge menighedsråd ind til solokoncert med organist Vibeke Jæger Aagaard – og det er gratis!

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

ØSTERNYKIRKE: Der har tidligere været tradition for i Øster Nykirke og Vonge sogne, at organisten har givet en årlig solokoncert. Den vil kirkens nuværende organist, Vibeke Aagaard Jæger, gerne følge op på den 11. marts ved at lave en koncert denne spæde forårsaften i samarbejde med bassist Jens Ole Thorup.

Vibeke og Jens Ole udgør nemlig sammen duoen Aagaard/Thorup, som spiller kirkekoncerter landet over. Sammen giver de kirkekoncerter med temaet “Tro, håb og kærlighed” - et tema der spænder bredt.

Repertoiret består af nye salmer, højskolesange samt sange, der på den ene eller anden måde relaterer sig til tro, håb eller kærlighed.

En koncert med Aagaard/Thorup er en, på den ene side meget intens og stemningsfuld oplevelse, samtidig med at det på den anden side, bliver en jordnær og hyggelig oplevelse pga. duoens nærværende og humor fyldte forhold til hinanden og til publikum.

Koncerten, der garanteret leverer en stemningsfuld aften med smuk musik og hjertevarme, er arrangeret af Øster Nykirke-Vonge Menighedsråd. Der er gratis entré, og der er gratis entre.