Så fortjent: Pelle Haurvig Rasmussen vinder årets ”Ungelederpris” hos DBU Jylland Region 3

 ”Unglederprisen” er en forholdsvis ny pris, som uddeles af DBU Jylland Region 3 for blot femte gang. Anerkendelsen gives til en frivillig klubtræner eller -leder på max. 25 år, og i år tilfaldt denne fine hæder Pelle Haurvig Rasmussen fra Give Fremad. Og det er hamrende fortjent, når man kigger på hans meritter for klubben i år.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DET GODE FORENINGSLIV: Det var en rigtig fodboldkriger og vaskeægte klubmand, eller ´klubknægt, der tirsdag aften kom op på podiet da DBU Jylland Region 3 (Øst- og Midtjylland) afholdt deres årlige event i Forum Horsens, hvor man uddeler priser og skulderklap til gode folk i fodboldverdenen.

Det handler om ”Gør en forskel-prisen”, de ruddelse til en lokal fodboldleder. Legatet udløser et beløb på 4.000 kr. til modtageren.

Årets Fodboldklub 2024 i Region 3 vil også blive offentliggjort på mødet og ”Årets Breddedommer i Region 3”.

Har ydet helt fantastisk arbejde for Give Fremad i 2024

Så er der ”Unglederprisen”, og det er her det bliver vildt interessant set med lokale briller. For her var det altså 18-årige Pelle Haurvig Rasmussen fra Give Fremad der løb med hæderen.

Hvis man har læst artiklen om Pelle i Vores LokalAvis – klik her – så forstår man helt sikkert hvorfor den unge mand løb med titlen. Hvad han ikke har ydet for sin klub i år som træner for 2 hold, U19 og serie 4, samt som aktiv spiller på hele 3 seniorhold plus U 19 – det er simpelthen unikt, og derfor helt på sin plads, at DBU Jylland Region 3 har fået øje på denne unge mand og hans store hjerte for den lokale fodbold.

Kæmpestort tillykke her fra Vores LokalAvis til en ung mand, der virkelig er en stærk rollemodel for sine jævnaldrende – og som mange kunne lære meget af i forhold til klubhjerte og engagement i både klubben og andre mennesker.

 

Pelle Rasmussen leverede også varen for klubben som aktiv fodboldspiller på hele 4 af klubbens hold i sæsonen 2024. Foto: Jim Hoff