Stark i Give afholder håndværkermesse 

Den 13. juni inviterer Stark i Give til håndværkermesse i butikken på Hjortsvangen. En event der er målrettet virksomheder, erhverv og håndværkere, og det er en landsdækkende event, idet Stark landet over inviterer til håndværkermesse. 

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

ERHVERV: Torsdag den 13. juni fra 11.00-16.00 afholder Stark i Give håndværkermesse for sine samarbejdspartnere. Her inviterer man håndværkere, erhvervsfolk og erhverv relateret til byggemarkedet på 5 timers hygge i godt selskab – og med fuld forplejninmg.  

Det fortæller Mogens Østergaard, der er afdelingsleder hos Stark i Give. 

- Til anledningen har vi lavet en stor messeavis med en masse gode tilbud, og der vil dukke en masse af vores leverandører op, som vil fremvise og sælge gode ting og sager til håndværkerne. Vi forventer og håber på en massiv tilstrømning, da der er meget at komme efter denne dag, pointer Mogens Østergaard.  

Lindy fra "Rigtige Mænd" dukker op

Der vil være tilknyttet en konkurrence, hvor man kan vinde billetter til Give Open Air, og så er Lindy fra Tv-programmet “Rigtige Mænd” på plads, hvor han vil lave lidt sjov og god lir med folk. 

-Messen kommer til at foregå i stålhallen bag butikken, og vi opfordrer håndværksmestrene, at det tager hele sjakket med, også gere deres koner/kærester, så vi kan få en rigtig hyggelig dag med godt håndværk, friske handymænd/kvinder og lidt godt at spise, lyder opfordringer fra Østergaard.  

Der er ingen tilmelding, man dukker bare op med masser af godt humør i værktøjskassen.