Tak for alt Give – en by, en klub, en følelse

I forbindelse med Gives cheftræner Kasper Bach-Jensen og assistenttræner Jesper Jochumsen torsdag aften meddelte spillertruppen, at de stopper som trænere i Give efter denne sæson, har redaktionen modtaget dette flotte skriv fra Jesper Jochumsen, hvor han ser tilbage på sin tid i Give – og siger pænt farvel.

Af Jesper Jochumsen - afgående ass. træner Give fremad

GIVE: Efter tre begivenhedsrige år er det tid til at sige farvel til Give – både som klub og som by. Det er en sætning, der er svær at skrive, for hjertet banker stadig varmt for begge dele. Give har sat sit aftryk – på mig, på min familie, og på den måde jeg ser fodbold, fællesskab og lokalånd.

Give er ikke bare et sted på landkortet. Det er en by, hvor sporten lever i gaderne, hvor grinene runger fra tribunen, og hvor sammenholdet står stærkere end målstolperne på stadion. Det er en by, hvor man vinder sammen – og taber sammen. Det er en kultur, man mærker helt ind i knoglerne, når man er en del af den. Og jeg har mærket det. Hver eneste uge.

Svær beslutning

Beslutningen om at stoppe har ikke været nem. Den har krævet mange snakke – både med Kasper, som jeg har delt trænerlivet med, og derhjemme med Nina, som har båret det hele sammen med mig. Det er en beslutning, der efterlader et tomrum. For Give har været mere end et sted at træne – det har været et hjem.

Jeg har set drenge blive til mænd, spillere blive til ledere. Og ja – i nogle tilfælde også til forældre. Jeg har stået på sidelinjen og set dem kæmpe, vokse, fejle, rejse sig og tage ansvar. Det er sådan noget, man ikke bare glemmer. Det sætter sig. Det gør én stolt. For jeg har fået lov til at spille en lille rolle i deres udvikling – og det betyder alt.

Omkring at stoppe i klubben, er det noget Kasper og jeg har brugt timer på at snakke om. Vi har vendt det mindst 20 gange. Det har for os begge to været en fantastisk tid - men vi er kommet frem til, at 4 år med samme ledelse for et hold, gør at vi tænker, at drengene har brug for nye input , øvelser, oplæg og jokes om Ninas (Jespers kone, red.) mad. En beslutning som har været en af de sværeste jeg har skulle træffe….

3 oprykninger – 2 nedrykninger

Tre et halvt år i Give har aldrig været kedelige. Tre oprykninger. To nedrykninger. Og altid drama til sidste runde. Det er som om, fodboldens puls banker en smule hårdere her. Her er ingen dødvande – kun kamp, tro, håb og en smule hjertestop på sidelinjen. Men Give er ikke kun klubben.

Give er mennesker. Formanden og bestyrelsen, som altid har haft tid – uanset om det handlede om taktik eller sportstape. Hans og Børge i billethuset, hvor man aldrig går tomhændet derfra – hverken for øl, grin, pølser eller livsvisdom. Jim, vores evigt unge journalist, altid med kameraet i hånden og en anekdote fra en Bundesligakamp i ’84. Give er heldig at have en avis med så meget hjerte.

Tønder og Sædding – de sidder bare i kroppen

Og så alle jer trofaste tilskuere, som har stået i regn, blæst og modvind – og nej, det er ikke kun vejret, jeg taler om. Jeg vil aldrig glemme forældrene – og bedsteforældrene – der altid har været der. Peters mor i Tønder, kaffekoppen i hånden, flaget i den anden. I har været rygraden i klubben. Tak for lån af jeres drenge.

Et af de stærkeste minder bliver altid oprykningskampen i Tønder – en kold efterårsdag, hvor Give havde flere folk på lægterne end hjemmeholdet. Eller kampen i Sædding, hvor Mogens Østergaard ikke bare skaffede en bus, men også mad og drikke til alle. Det er ægte lokalpatriotisme. Det er Give.

Minder for resten af livet

Men mest af alt – det er drengene. Jer, jeg har stået på banen med, i regn og sol, sejr og nederlag. I er ikke bare spillere for mig. I er venner. Familie. I har skabt minder, jeg tager med mig resten af livet. Sammen har vi skrevet et lille stykke fodboldhistorie i Give, to oprykninger til JS1 og i pokalturneringen nåede vi også længere end nogensinde før.

Det er resultater som man ikke forventer af en by på Give størrelse - og på et tidspunkt i foråret 2025, var vi Vejle kommunes højeste rangerende fodboldhold (bortset fra Vejles Superliga hold), alle omkring holdet og klubben kan tillade sig at være piv stolte af vores fælles rejse.

 Jeg glæder mig til stadig at komme forbi. Til at stå på sidelinjen som tilskuer, spise en pølse, få en kold øl – i den rækkefølge, måske – og hilse på alle jer, jeg har delt så mange øjeblikke med.

Tak for alt, Give. For kampen. For kærligheden. For fællesskabet. Jeg kommer til at savne jer - Jesper Jochumsen

Bonusinfo: Avisens udsendte sportsreporter laver en artikel med afgående cheftræner Kasper Bach-Jensen efter Give har mødt Gauerslund på lørdag hjemme på Waldstadion.