Ting du måske ikke vidste om Vores LokalAvis

Som nyt medie kan der sagtens være nogle ting, som vores læsere og brugere ikke har opdaget om og omkring Vores LokalAvis. Derfor bringer vi her en opfriskning på nogle af de muligheder og faktiske forhold omkring vores avis.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

AVISEN: Vores LokalAvis er som tidligere skrevet som udgangspunkt en online-avis, hvor der kommer 2-4 nyheder op på siden pr. dag. Avisen udkommer to gange om året i papirudgaven typisk i juni og november/december.

Hjemmesiden finder man på www.voreslokalavis.dk. Og bemærk at det er helt gratis at læse alle vores nyheder – takket være vores mange trofaste annoncører.

En del af artiklerne vil have tilkoblet fotoalbums, som man finder på Facebook på https://www.facebook.com/voreslokalavis.

De artikler, der har fotoalbums, vil have links til fotoalbummet i bunden af artiklen.  

Hver mandag omkring middag udgiver vi en e-avis, en online udgave af en klassisk trykt ugeavis. Den finder du her: https://www.voreslokalavis.dk/e-avis

Hvad kan et banner egentlig?

Man kan i forhold til e-avisen tilmelde sig et nyhedsbrev på avisens hjemmeside. Nyhedsbrevstilmeldingen finder du lige under e-avisen. Du vil, når du er tilmeldt, modtage en nyhedsmail hver mandag, når e-avisen ligger klar.

Avisens hjemmeside er som man kan se bygget op af artikler og bannere/annoncer. Her vil vi gerne gøre opmærksom på, at hvis man klikker på et banner, så ryger man ind på annoncørens hjemmeside/Facebookside, eller hvad det er annoncørens ønsker, man skal se. Disse bannere er dynamiske, så de kan i princippet skifte indhold fra dag til dag.

Dødsannoncer og jobannoncer

I den øverste grønne menubjælke finder man også dødsannoncerne, jobannoncerne og henvisninger til områdets forenings, butiks – og erhvervsliv.

Dødsannoncerne er koblet sammen med Afdøde.dk, men derudover er det også muligt at tilkøbe en annonce i vores e-avis, hvis man skulle ønske det. Dødsannoncerne finder du her: https://www.voreslokalavis.dk/doedsannoncer, og her kan du også søge direkte på et navn i søgefeltet.

 Kontakt Søren Grunnet på sg@voreslokalavis.dk  eller tlf. 23 46 68 21, hvis du ønsker en døds- eller takkeannonce i e-avisen.  

Under jobannoncer kan man få sige jobannoncer ind og ligge. Og det gælder både folk der søger arbejdskraft og folk, der søger arbejde. Her er det igen Søren, I skal havefat i.

Boligavisen – hver mandag

Vi er godt i gang med at få en række foreninger, butikker og erhverv ind på vores i menuer, og sidder man og tænker, at man gerne vil have med her, skal man blot skrive til jimhoff@voreslokalavis.dk og sende et link, man gerne vil have med under foreninger eller butikker og erhverv.

Allerøverst på vores side finder man boligavisen. Den er bygget op af tre enheder: Et banner for RealMæglerne, et banner for danbolig, og hvis du klikker på dem, kommer du ind på de respektive ejendomsmægleres hjemmesider.

Hvis du klikker på banneret i midten, som hedder Boligavisen, kommer du direkte ind på de to ejendomsmægleres annoncer i Vores LokalAvis i den aktuelle uge.