Læserbrev angående valgmødet med borgmesterkandidater: Politisk arrogance i praksis

Foto:Anders Christian Hansen fra Skovbakken 22 i Give skriver her et læserbrev om sin oplevelse af valgmødet på Diagonalkroen torsdag aften. Foto: Jim Hoff 

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev fra Anders Chr. Hansen Skovbakken 22, 7323 Give, hvor han melder tilbage på torsdag aftens valgmøde på Diagonalkroen i Give

Af Anders Chr. Hansen (AC) – Skovbakken 22, 7323 Give

LÆSERBREV: Var til vælgermøde med borgmesterkandidater – men har de andre partier slet ingen borgmesterkandidater? Jeg undrede mig især over, hvorfor Moderaterne var repræsenteret – han virkede mere radikal end De Radikale. Til gengæld glimrede f.eks. Konservative ved deres fravær. Naturligt nok deltog både Socialdemokratiet og Venstre.

Men nok om det.

Mødet blev for mig en opvisning i politisk arrogance af værste skuffe.

Som det første blev Energipark Give diskuteret. Flere borgere udtrykte bekymring over de mange hjem, der står til at blive jævnet med jorden – og for de mennesker, der i mange år fremover skal leve med støjen og skyggerne fra kæmpemøllerne.
Et helt område vil blive omkalfatret til ukendelighed og kan aldrig føres tilbage til natur igen.

Både den nuværende borgmester, Jens Ejner Christensen, og hans udfordrer, Martin Sikær, udtrykte forståelse for de berørte – nærmest med beklagende mine – men forsikrede samtidig, at der jo ikke var noget “endeligt vedtaget”. Måske kunne man endda flytte en mølle eller to, så Thyregod blev lidt mindre påvirket.

Da en borger påpegede, at projektmager allerede er i fuld gang med at få folk til at underskrive betingede skøder, lød svaret fra de to kandidater, at “det kunne de jo ikke blande sig i – det var jo et privat firma.”

Og dér viser arrogancen sig for alvor.

For enten udstiller de projektmager som fuldstændig inkompetent – eller også ligger der allerede en underhåndsaftale: “Bare gå i gang, godkendelsen er en formalitet.”

De mennesker fra Energipark Give – Nej tak, der hver dag kæmper for at stoppe projektet, må have følt, at de fik en våd klud i ansigtet. Budskabet fra borgmester og udfordrer var tydeligt: “Vi hører, hvad I siger – men vi gør det alligevel.”

Uanset hvor mange hjem der ødelægges.

Uanset hvor mange naboer, der bliver uvenner.

Uanset hvor mange indsigelser, der indsendes.

Noget sådan kan kun finde sted, fordi politikerne godt ved, at folk stemmer som de plejer – med små forskydninger. Og i denne sag er det bedøvende ligegyldigt, om der stemmes på V eller S.

Der er en arrogance, der efterhånden gennemsyrer hele det politiske system – fra toppen af regeringen og helt ned til de lokale beslutningstagere.