LÆSERBREV: Træffer politikerne beslutninger på borgernes vegne ? Det kræver vel, at de lytter.. politikerne
Foto: Byrådskandidat for De Konservative, Bruno Søndersø Jensen fra Give, skriver her et læserbrev om sin oplevelse af valgmødet torsdag aften. Foto: Jim Hoff
Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev fra byrådskandidat for De Konservative, Bruno Søndersø Jensen, Agerbølvej 19, Give
LÆSERBREV: Vi har jo et repræsentativt demokrati. Derfor vælger vi politikere, der træffer beslutninger på borgernes vegne.
Eller gør vi nu det?.. Træffer politikerne beslutninger på borgernes vegne ? Det kræver vel, at de lytter.. politikerne. Jeg var, sammen med mange andre gode borgere til ”Borgmestermøde” torsdag aften på Diagonalkroen, og jeg fornemmede en frustration omkring, det der med ikke at blive lyttet til.
Når der bliver taget store beslutninger i et byråd f. eks omkring en Energipark, så er det ikke ligegyldigt, hvor stor den skal være, eller hvor den skal placeres, og jeg er klart på hold Thyregod/Dørken. når det kommer til bekymringerne omkring fremtiden, måske også for Thyregod Skole.
En Energipark kan blive en gevinst for et område, og grøn strøm er en nødvendighed for, hvor fremtidens produktionsvirksomheder(arbejdspladser) vil vælge at etablere sig eller fortsætte med at være, men det må ikke ske på bekostning af f. eks Thyregod Skole. Derfor skal der lyttes, så vi får skabt de bedst mulige forhold for hele 7323 og for hele Vejle Kommune.
Jeg er så småt ved, at skulle tage hul på min ”tour-plan” her op til Kommunalvalget.
Jeg er, som det ser ud nu, i Givskud den 27/10, Thyregod 30/10, Jelling 1/11, Vonge-Kollemorten 3/11 og i Give den 12/11.
Jeg går til politik for at lytte, og for have en åben og ærlig dialog. Derfor medbringer jeg ikke et stort roll up banner med et foto af mig selv. Jeg medbringer et spejl, for det her valg drejer sig om DIG, det drejer sig om OS. Jeg håber bare, at blive DIN repræsentant i Vejle Byråd.













































