Lokal frimærkeentusiast viser her fine glimt af Danmarks frimærkehistorie 1851 – 2025

Redaktionen har modtaget nedenstående skriv fra en af byens inkarnerede frimærkesamlere, Bjarne Hyldgård, der her tager os på en frimærkehistorisk rejse fra 1851 til 2025.

Af Bjarne Hyldgård - frimærkesamler

FRIMÆRKEHISTORIE: Bjarne Hyldgård har samlet frimærker siden han var dreng, og her fortæller han lige indledningsvist lidt om sin rejse med frimærkerne.

-  Jeg har haft adgang til en del gamle familiebreve. Købte i 1970-erne en større samling og har ellers løbende samlet, hvad jeg kunne få fat i. Desuden har jeg købt lidt på nettet af og til.  Flere fra min familie og vennekreds har også bidraget, så jeg faktisk i dag har alle 2174 frimærker stemplet, der er udgivet i Danmark. Alle mine mærker er absolut ikke i topkvalitet, så man skal ikke se i frimærkekataloger for at finde værdien af dem. Frimærkesamlere er der blevet færre af, så der er mange mærker til salg i øjeblikket.

Mine børn har også altid undret sig over, hvordan jeg kendte mange landes beliggenhed. Det var spændende for mig lige fra jeg var dreng at kæde et frimærke fra udlandet sammen med et lands placering, så det kan også give en viden - på mange områder - at samle. Nogle er motivsamlere - samler f.eks. på insekter på frimærker fra alle lande. Andre på stempler fra et bestemt område osv.

Nu må vi se om DAO´s postmærker også bliver et samlerobjekt

Verdens første frimærke var engelsk og kom i 1840. Det var et sort one penny mærke med dronning Victoria.

Frimærket på dette brev er nogle få år yngre og er det samme mærke i en rød udgave.

Det danske postvæsen blev faktisk etableret juleaften i 1624. Inden jernbanerne kom frem skete udbringningen i en lang periode med specielle hestetrukne vogne. Læg mærke til kuglen til posten bag kusken. Den var rund for at kusken ikke også skulle tage passagerer med.

Det første danske frimærke - et brunt fire rigsbank skilling mærke - udkom d. 1. april 1851. Det blev trykt i et samarbejde mellem Ferslews og Thieles trykkeri. Mærket er trykt i et dobbeltark, hver med 100 frimærker.

Klicheerne man brugte til trykningen burde være helt ens, men var det ikke. Det betyder, at specialister i dag næsten kan bestemme, hvor et mærke har siddet i arket. Der er altså 200 næsten ens udgaver af det første danske frimærke, der i øvrigt blev trykt i ca. 4. millioner eksemplarer. Efterhånden som klicheerne blev slidt – måske beskadiget – blev de erstattet af nye og dermed fremkom endnu flere varianter. Mærkerne skulle klippes fra hinanden, da man først begyndte at lave takker på mærker efter 1864. De 4 rigsbank skilling udgjorde betalingen for et almindeligt brev uanset hvortil i landet, det skulle bringes.

Måneden efter udkom et blåt 2 rigsbank skilling mærke til lokalporto. Dette første lokalporto mærke blev kun trykt i ca. 100.000 eksemplarer og er derfor et ret sjældent bekendtskab at støde på.

Thieles trykkeri overtog i 1852 trykningen af mærkerne. Der kom et andet bundtryk på mærkerne, der ellers lignede de første mærker. Der blev trykt flere oplag og udover bundtrykket var det mest de forskellige brunlige nuancer, der adskilte mærkerne. Alle de første danske frimærker var trykt på papir med vandmærke (en kongekrone). Thiele trykte henholdsvis ca. 4 millioner og 380.000 af de 2 mærker.

Frimærkerne fra 1854 til 1875 var skillingsmærker. Brevmængden steg voldsomt og f.eks. blev det nye 4 skillingsmærke med et ændret udseende trykt i 33. millioner eksemplarer, men der var heller ikke portoforhøjelser hvert år!

Stempler

De første danske frimærker blev stemplet med et rundt stempel med 5 ringe. Ret hurtigt opstod der et behov for at vise, hvorfra brevet blev sendt og de inderste cirkler blev erstattet af et nummer, der refererede til en bestemt by. Snart kom også både dato, år og bynavn på stemplet. En speciel type stempel – stjernestemplet – ses her med det lokale navn Hjortsballe. Dette stempel var i brug i de første år af 1900-tallet.

Regenter på frimærker

Her ses frimærker med henholdsvis Chr. IX, Frederik den VIII, Christian den X, Frederik d. 9 og dronning Margrethe. Efterhånden udgav man et frimærke til de mange forskellige slags postforsendelser og de enkelte mærker er derfor trykt i mange forskellige værdier. Dronning Margrethe regerede meget længe og udseendet af dronningen på frimærkerne ændrede sig derfor også adskillige gange. Vores nye konge Frederik den 10 nåede også at blive portrætteret på et frimærke.

Varianter

Der er udgivet ca. 2175 forskellige frimærker i postens historie. Specielt i de første mange år kunne der være fejl – varianter - fra det oprindelige mærke. Ofte skal man have et specialfrimærkekatalog og en god lup for at finde dem. På disse 2 mærker kan man se en tydelig farve plet ved det ene 5 tal og på det andet mærke hænger M og A sammen. En del frimærkesamlere går meget op i at samle de rigtig mange varianter, der gennem tiderne er fundet i mærkerne og de er ofte prissat højt afhængig af sjældenheden.

Frimærker til specielle formål

De 2 første frimærker er luftpostmærker. Senere udgav man aerogrammer på specielt tyndt papir med påtrykte frimærker for at de ikke skulle veje for meget. Når breve/pakker skulle over vand med postvæsnets færger, (2 ruter Løgstør-Aggersund og Fanø-Esbjerg) skulle der anvendes specielle frimærker påtrykt Postfærge. De røde tjenestemærker blev udgivet med det formål at vise, hvilke portoudgifter de forskellige statsinstitutter havde. Fra 1907 til 1916 skulle avis/bladudgivere benytte specielle avisportomærker. Fra august 1917 til marts 1919 fik sikringsstyrkerne udleveret frimærker påtrykt S F (soldaterfrimærker)

Disse 3 frimærker ser meget danske ud, men det er ikke postvæsnets udgivelser. Det er derimod danske nazister, der udgav dem under 2. verdenskrig til støtte for de danskere, der vil tage til østfronten for at kæmpe for nazisterne. Mærkerne er ikke optaget i nogle danske kataloger og er ikke velsete af gode grunde.

Dette brev har sin egen helt specielle luftposthistorie. Ved mange specielle fly begivenheder blev der ofte lavet specielle stempler for at markere begivenheden.

Dette brev til Brasilien har været fløjet dertil i 1933 med luftskibet Graf Zeppelin.

Velgørenhedsmærker

Til støtte for forskellige velgørende formål er der gennem årene blevet udgivet frimærker med en tillægsværdi, hvor provenuet går til formålet. Det første er et 20 øres genforeningsmærke fra 1920 med påtryk + 10 øre. De 10 øre gik så til Røde Kors. Det blå flagmærke kom i 1947 og tillægget gik til Frihedsfonden. Jutlandia frimærket og prinsessefrimærket var også støtte til Røde Kors.

Overtryksmærker

Til tider fik man f.eks. trykt for mange mærker med en speciel værdi. For at udnytte mærkerne skete det nogle gange, at man overtrykkede dem til en anden værdi. Der kunne dog f.eks. også være mangelsituationer der var begrundelsen. Her er nogle eksempler på dette:

Kendte personer

For at mindes/hædre danske personligheder har man gennem årene udgivet frimærker med deres portrætter eller værker.  Her er vist udgivelser med H.C. Andersen, Bertel Thorvaldsen, Tycho Brahe, H.C. Ørsted og Søren Kirkegaard.

Historiske begivenheder

Efter 1.verdenskrig blev der afholdt afstemning i Nord- og Sydslesvig om deres fremtidige tilhørsforhold. Området blev delt i zoner. I. zone – brunt mærke - var fra Nordslesvig (Sønderjylland), som stemte sig hjem til DK. Resten forblev i Tyskland.

Genforeningen blev fejret med en serie frimærker bl.a. dette med Roskilde domkirke.

Kongeriget DK blev fejret i 1000 året med en serie på 10 mærker. Her er vist Jelling-stenen og Gåsetårnet.

Ens frimærker?

I 1960-erne startede postvæsenet med at udgive frimærker på fluorescerende papir. Nu kunne post afstemplingsmaskiner ”se” frimærkerne, vende brevene korrekt og afstemple dem. For at se forskel skulle frimærkesamlerne anskaffe sig en fluorlampe.

Motiverne på frimærkerne

Landskaber, bygninger, jubilæer, sportsbegivenheder, erhverv, planter, dyr, kunst er blot nogle af motiverne på de mange danske frimærker. Hvor der f.eks. fra 1940 til 1950 udkom ca. 75 nye frimærker, udkom der fra 2010 til 2020 næsten 400 nye frimærker. En del frimærker udkom som miniark med flere sammentrykte frimærker – måske ikke så meget på grund af et postalt behov for netop dette, men nogle samlere elskede dem, mens andre følte måske, at det var blevet en postal pengemaskine. Den ”almindelige” dansker købte dem sjældent.

Grønland og Færøerne

Grønland fik et selvstændigt postvæsen i 1938. Før den tid var det de danske frimærker, man brugte med et par undtagelser. Fra 1905 skulle man betale 1 øre pr. pund for at sende en pakke. For at tilgodese dette trykte man pakkeportomærker.

I slutningen af 2. verdenskrig havde man på Grønland brugt op af sine frimærker og på grund af besættelsen kunne man ikke få nye sendt/trykt fra DK. Nogle mærker blev derfor udgivet i USA til brug i Grønland.

Thulebasen blev oprettet af Knud Rasmussen i 1910 og 5 mærker blev udgivet i 1935. Efter 1937 brugte man også her de normale grønlandske frimærker.  

Færøerne fik selvstændigt postvæsen i 1975 og har siden da udgivet ca. 1100 forskellige frimærker – et voldsomt antal i forhold til befolkningens størrelse. I mange år var det den vigtigste indtægtskilde efter fiskeriet!

I 1919 steg portoen på Færøerne til 7 øre, men på grund af manglende skibsforbindelse kunne de nye mærker ikke nå frem til øerne. Man anvendte derfor i ca. 3 uger halverede 4 øres mærker til at supplere 5 -øres mærket for at få den rette porto. Desuden måtte man i 18 dage ty til at klippe 4 øres mærker ud af de trykte korsbånd for at klare efterspørgslen.

Da de ikke havde lim på bagsiden, måtte man lime dem fast og ofte også ”putte dem ind under” 5 øres frimærket. Disse breve er eftertragtede samleobjekter på grund af det lave antal eksemplarer og historien bag dem. Når det sidste viste brev så også er sendt fra et lille poststed Solmundefjord gør det ikke samleværdien mindre.

Længst varende frimærker

Det første bølgelinjefrimærke – bølgerne symboliserede vores 3 danske bælter - udkom fra 1905 i værdier fra 1 øre til 15 øre og har i næsten samme udformning været i brug i noget over 100 år. Mærket med de 3 løver udkom første gang i 1946 med 3 værdier, 1 kr. brun, 2 kr. rød og 5 kr. blå og senere med en største værdi på 50 kr.  

Sidste frimærke i 2025

Nu er det slut med frimærker fra det danske postvæsen, som de seneste år har heddet PostNord. Man kunne vel ikke slutte bedre af end med en udgivelse af de første 2 danske frimærker, som bringes her.

NB Alle afbillede frimærker er fra skribentens samling.