Efter 3 års skadeshelvede: Rasmus går nu målrettet efter prof-drømmen

GCKs A-rytter Rasmus Lindbjerg har en klar drøm: Han vil være professionel cykelrytter, men 3 års skadeshelvede har billedligt talt gang på gang sat den ambitiøse cykelrytter ned bagerst i feltet. Han har rejst sig gang på gang, og netop denne unikke evne åbner døren for, at hans drømme kan gå i opfyldelse.  

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk  

DE SEJE UNGE: Der er mange rekorder og titler, man som sportsudøver gerne vil opnå, og så er der nogle, der er langt fra så attraktive. Titlen som ‘Danmarks måske uheldigste cykelrytter’ er ikke fed, men det er nok den, der i 3 år har klæbet til 23-årige Rasmus Lindbjerg fra Hedegård ved Give.   

Han kører for DCU Team Give Elementer som A-rytter, og det gør han på talent, trods og stort fighterhjerte. For som titlen som Danmarks uheldigste cykelrytter indikerer, så har livet som ambitiøs og fremadstræbende cykelrytter langt fra været en dans på roser for Rasmus.  

Det handler om skader: Skulder, knæ, kraveben og albue – led og knogler der de sidste 3 år har været ramt efter styrt, men den ene gang handlede det lange skadesforløb også om decideret fejlbehandling/fejloperation af en skadet skulder. 

Drømmer om at blive professionel cykelrytter 

Både i 2021, 2022, og 2023 har Rasmus været i knæ som følge af skader, men han har rejst sig hver gang, for Rasmus er sej, en god jysk knægt med stærke værdier omkring sin sport, og fremfor alt kører hans drømme på en stor dieselmotor, der drives frem af det eminente brændstof: Ambitioner. 

Derfor kan han også overfor avisens udsendte med et stålfast blik og tydelig stemmeføring konstatere, at han ingenlunde har givet drømmen op om at blive professionel cykelrytter.  

- Hvis jeg følte, at jeg ikke udviklede mig, hvis jeg følte at jeg ikke blev bedre fra år til år, var det nok urealistisk. Men jeg kan jo se, at når jeg træner stabilt og godt i det sportslige setup, som her i Give, så rykker jeg mig markant. Jeg ved, at jeg ikke har nået toppen at min formåen endnu, og det er derfor jeg tror på, at jeg kan nå det nødvendige niveau – ikke mindst hvis jeg kan få et langt forløb uden skader, og hvor alt bare spiller og går min vej. Jeg ved, at der er mere at gå på for mig – og det er det, der giver mig håb, konstaterer Rasmus. 

Arbejder 12 timer om ugen i Netto – og så skal der trænes 

Han går så meget efter sine ambitioner om at blive professionel, at han har valgt at arbejde deltid, 12 timer pr. Uge, i Netto. Så har han tid til at træne hårdt og tit – og til at restituere, hvilket også er en vigtig del af livet som cykelrytter, hvor lysten til “at køre i gult” på højere niveau er fremherskende. 

Rasmus startede som 11-12-årig med at cykle inspireret af sin far Brian, der var og er vild med Tour de France.  

- Vi så en masse cykelløb i tv, og selvom jeg har spillet både håndbold, fodbold badminton osv. Så blev det cykelsporten, der fangede mig. Som 14-årig kom jeg med på Give Cykelklubs ungdomshold, hvor det var Kim Thomsen og Ole Pedersen der stod for holdet. Her blev det mere seriøst, og jeg fik også mulighed for at køre 3-4 licensløb. Og så var jeg hooked. De der 35-45 kilometer på fuldt blus i benhård konkurrence, det var lige mig. Selve konkurrenceelementet tændte mig simpelthen – og det var fedt ved licensløbene at kunne måle sig med jævnaldrende i konkurrencesituationer – i klubben var vi meget mere spredte alders- og niveaumæssigt. Her var jeg helt i toppen, men ved licensløbene blev jeg da godt og grundigt pillet ned igen og fik baghjul, husker Rasmus med et stort smil.

 Rasmus Lindbjerg til forårets præsentation af DCU Team Give elementer på Elementfabrikken. Fopo: Jim Hoff

Stillede op i seniorrækken som 17-årig 

Setuppet ved licensløbene fordrede Rasmus’ udviklingskurve i opadgående retning. Han høstede en del points i løbene, og han var helt oppe at snuse til muligheden for at blive pointrytter. Men så stod der efterskole på programmet, og så gik udviklingen lidt i stå.  

Han kom tilbage efter efterskoleopholdet, men kørte licensløb i 2 ½ år uden at hente points. Det var i den benhårde og meget kompetitive U19-række, men så besluttede Rasmus sig i en alder af 17 år for at stille op i voksenrækken som D-rytter. 

- Det var uden de store forventninger, men allerede første dag kom jeg i top 5, det var en god fornemmelse, og snart kom jeg også på podiet. Nu følte jeg pludselig, at jeg var med. Her fik jeg så et tilbud fra cykelklubben CH Aarhus om at køre på deres U19-hold, og det sagde jeg ja tak til – simpelthen for at lære og at udvikle mig yderligere. GCK havde på det tidspunkt heller ikke et U19-hold, så det var en mulighed, jeg følte, jeg skulle prøve af, fortæller Rasmus.  

Hård men sportslig lærerig sæson i CK Aarhus 

Det blev en hård sæson i Aarhus på et hold, der kørte stærkt, et hold med en masse ambitiøse ryttere, og udviklingsryttere med potentiale til at nå helt derop, hvor det hedder Tour de France-deltagelse.  

- Det var hårdt, ja, men jeg lærte meget. Jeg lærte at køre på et rigtigt hold. På et team, hvor de var tøj til rytterne, træningslejre, samlinger osv. Så det var en stor sportslig læring, jeg havde her. GCK havde så i mellemtiden lavet et elitesats med A, B og C-ryttere, der kørte i en samlet trup. Det blev jeg så efterfølgende en del af, fortæller Rasmus.  

Fejlopereret og springerknæ 

Han blev i 2020 en del af C-holdet, rykkede hurtigt frem i rækkerne og lå med i toppen af B-rækken.  

- Det var min hidtil bedste sæson. I 2021 kom jeg med på A-holdet efter en lang træningstur sydpå, men i det 3. løb styrtede jeg i høj fart og brækkede kravebenet og fik hjernerystelse. Desværre blev jeg fejlopereret, hvilket betød, at jeg var helt væk fra cyklingen i et stykke tid. Den 20. juni var jeg kar igen, men ikke fysisk godt nok rustet. Jeg kom i 2021 aldrig på niveau i A-klassen, så det handlede bare om at overleve, fortæller Rasmus.  

I 2022 stod den igen på en træningstur til sydligere og varmere og mere cykelryttervenlige himmelstrøg. Her røg Rasmus så ind i en knæskade, et såkaldt springerknæ pga. overbelastning. Det betød 6 uger uden træning på cyklen - så det hed fitnesscenter i stedet for.  

- Jeg var nogenlunde klar igen til august, og fik cyklet mig i ok form via løb i A-klassen. Det var min sidste sæson som U23-rytter, så nu hed det seniorrytter, og det blev det kun sværere af. Her mødet man en masse erfarne dygtige seniorryttere, så her kan det ikke nytte noget, at man ikke har trænet igennem hele sæsonen pga. skader.  

Har sin egen rådgivningsvirksomhed 

I denne periode valgte Rasmus at gå på deltid med 12 timer om ugen i Netto, og i denne periode åbnede han også sin egen trænervirksomhed “Lindbjerg Coaching”. Her træner og coacher han andre cykelrytter, en ide han har puslet med og bygget videre på de sidste 4-5 år. 

- Det handler om at hjælpe andre cykelryttere med planlægning af ugeprogrammer og generel sparring omkring det at være cykelrytter. Målgruppen er ryttere fra 14 til 60 år. Jeg møder ikke folk rent fysisk, idet det foregår online, men det er vildt spændende at give erfaringer videre til andre, især yngre cykelryttere. Det nyder jeg simpelthen, konstaterer den 23-årige cykelrytter.  

Styrtede med 70 km/timen og brækkede albuen 

I 2023 startede Rasmus igen op på GCKs DCU Elitehold på A-holdet, og det er gået helt forrygende for holdet. Personligt har Rasmus dog en dårlig sæson. Igen var han sydpå for at træne op til sæsonen, og til sæsonstart stod han knivskarp.  

- Jeg har aldrig været i bedre fysisk form, end da vi startede op. Alle mine tal i de forskellige tests lå helt i top – og hvad sker der så, tror du? Jeg røg ned på en nedkørsel med 70 km/timer ved et løb i Norge i foråret, hvor jeg brækkede albuen og kravebenet. Så var det ind på sygehuset, igen, og så ventede en lang genoptræning, Denne gang var det dog et fint forløb lige efter bogen. Jeg var væk i 8 uger og kom tilbage midt i juli måned. Nu har jeg siddet på cykel i 2 måneder og kæmper med at komme tilbage og gøre min del for og på holdet. Jeg har lidt min egen rolle, og igen er det en stor mental kamp at komme tilbage, siger Rasmus, der kørte sit første løbe efter skaden den 26. August. 

- Nu skal det være 

Han anerkender klubben for at have tacklet hans skadeshistorik på allerbedste og mest empatiske vis. Klubben har “fredet” ham og givet ham den tid og ro, der skal til for at overvinde de mentale bjergetaper, han har været ude på.  

- Nu handler om at indfri de forskellige delmål, jeg sætter mig både fysisk og rent sportsligt. Jeg går stadig efter mit mål om at blive en del af et professionelt cykelhold og at leve af det her. Jeg vil ikke stoppe på grund af ydre omstændigheder. Det er ok, hvis det viser sig, når jeg er er fit for fight op i fysisk topform, at niveauet ikke er til det det. Fair nok, det må man så erkende. Men lige her og nu går jeg målrettet efter målet. Og nu håber jeg virkelig, at jeg kan få nogle lange skadesfrie forløb, så jeg kan komme tilbage på det rigtige udviklingsspor. Og her er det fedt at have så stor opbakning både fra familien og klubben i bestræbelserne på at nå mine mål, understreger Rasmus.  

Lad os lige alle sende ham en thumbs up og masser af good luck, den unge ambitiøse sportsmand – det fortjener han virkelig.