Lokalsportens stemme: Klubmesterskaber i Give Golfklub - Yupin og Steffen er de nye klubmestre
Den sidste weekend i august står typisk i klubmesterskabernes tegn, hvilket også er tilfældet i Give Golfklub. Lørdag den 26. august, kl. 8.00 startede de første af 69 forventningsfulde spillere ud. Spillerne er i alle aldre; fra yngste junior på 13 til ældste Superveteran på 80.
Af Give Golfklub
Klubmesterskaberne i Give Golfklub blev afviklet i weekenden 26. - 27. august. Igen i år var vejret med spillerne – temperaturen på lidt over 20 grader, let ind, meget lidt regn– det ideelle golfvejr.
Greenkeeperstaben havde igen i år knoklet for at banen stod knivskarp og deres store arbejde havde båret frugt. Greens var perfekte – rigtig god hastighed på ca. 8 og jævne - en lækkerbisken for de sultne golfspillere.
Banen fremstod særdeles indbydende og høstede meget stor ros fra spillerne.
Klubmesterskaberne afvikles uden handicap, så det er ubetinget den bedst spillende golfspiller, som efterfølgende kan kåres som vinder. Mesterskaberne kører over to dage, hvor der spilles 18 huller både lørdag og søndag. Dog spilles der i herrerækken 2 x 18 huller om lørdagen.
Søndagen er det kun de 8 bedste i hver række som går videre, så der lidt nerver og kamp om det i løbet af søndagen, for alle vil jo gerne videre til ”finalerunden” om søndagen.
Alle rækker blev afviklet uden omspil om 1. pladsen, dog var der i flere af rækkerne meget tæt kamp om pladsen.
Der kåres en ”over-all” vinder i både herre og damerækken. Igen i år var det Yupin Hima og Steffen Jepsen, som trak det længste stå – stort tillykke.
Sideløbende med klubmesterskaberne var der også i år en ”netto-turnering” – det er den første runde fra om lørdagen, som er tællende i den turnering. I denne turnering spilles der i to rækker og med handicap. I den forbindelse skal der lyde en stor tak til Royal Unibrew, som var præmiesponser til denne turnering.
Alle spillerne blev i løbet af weekenden guidet kyndigt i gennem af turneringsleder Erik Bjerregaard, som også er golfdommer, hvis der skulle opstå tvivlstilfælde.
Erik Bjerregaard varetog sammen med Jette Hansen fra Klubbens bestyrelse præmieoverrækkelsen søndag eftermiddag.
Stort tillykke til alle vinderne.
De 5 bedste i hver række i Netto-turneringen blev:
A-række:
1. Thomas Amdi 49 points.
2. Kurt Pedersen 40 points. (Laveste Hcp.)
3. Jette Hannerup 40 points.
4. Per Havgaard 39 points.
5. Dorthe Hansen 38 points.
B-række:
1. Valdemar Lund-Brøchner 53 points.
2. Svend Åge Andersen 40 points. (Laveste Hcp
3. Vivi Nørby Andersen 40 points.
4. Flemming Holm 39 points.
5. Heinrich Vesterholm 38 points.
Præmierne for at komme nærmest hullet på par-3 huller blev uddelt til:
Hul 3: Thomas Amdi 530 cm.
Hul 6: Steffen Jepsen 269 cm.
Hul 9: Steffen Jepsen 441 cm.
Hul 13: Kurt Pedersen 198 cm.
Hul 17: Brian Rasmussen 200 cm.
Vinderne i de enkelte rækker – der i et år nu kan smykke sig med titlen klubmester inden for hver række – blev:
Dame Super Veteran (70 år eller derover):
1. Else Pedersen 191 slag.
2. Kirsten Neve 194 slag.
Dame Veteran (60 år eller derover):
1. Vivi Nørby Andersen 199 slag.
2. Bodil Pedersen 201 slag.
Dame Senior (50år eller derover):
1. Jette Hannerup 168 slag.
2. Dorthe Hansen 175 slag.
Dame Mid.Age (30år eller derover):
1. Yupin Hima 161 slag.
2. Thaksina Khansiang 183 slag.
Herre Super Veteran (70 år eller derover):
1. Flemming Holm 185 slag.
2. Leif Boutrup 187 slag
Herre Veteran (60 år eller derover):
1. Carsten Dybvad Pedersen 163 slag.
2. Niels Alsted 164 slag.
Herre Senior (50 år eller derover):
1. Tony Cole 169 slag.
2. Svend Olsen Lindbjerg 170 slag.
Herre Mid-Age (30 år eller derover):
1. Brian Kvist 155 slag.
2. Thomas Amdi 163 slag.
Herrer (ingen aldersgrænse) 3 runder:
1. Steffen Jepsen 221 slag.
2. Andreas Krag Rasmussen 235 slag.
Herre Junior:
1. Anton Haurvig Rasmussen 179 slag.
2. Magnus Karlskov 200 slag.
Klubmester ”all-over” Herre
Steffen Jepsen med 221 slag. Over 54 huller 36 lørdag & 18 søndag
Steffen modtog dermed titlen ”klubmester” – og får sit navn indgraveret i den flotte pokal, der har sin faste plads i klubhuset.
Klubmester ”all-over” Dame
Yupin Hima med 161 slag. Over 36 huller 18 lørdag & 18 søndag
Yupin modtog dermed titlen ”klubmester” – og får sit navn indgraveret i den flotte pokal, der har sin faste plads i klubhuset.