Regina inviterer til udendørs crossfitness i Gullestrups Have

Der er en spændende nyhed på vej med hensyn til motion, en nyhed for hele familien, idet Regina Luxchumykanthan lancerer en familie outdoor bootcamp i Gullestrups Have i Give i starten af maj måned.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Fra lørdag den 4. maj  er der mulighed for at komme med til crossfitnesstræning i Gullestrups Have, når Regina Luxchumykanthan fra Grindsted afholder en familie outdoor camp hen over 6 lørdage i tidspunktet 14.00-15.00.

-Holdet er for alle, uanset højde, vægt, køn og alder. Der er tale om funktionel træning/crossfitness, når det er bedst. Her kan du lær at gå til crossfitness i dit helt eget tempo, og her kan du lære at træne i et trygt og sikkert fællesskab, siger Regina, der er certificeret personlig træner, og som har sit eget træningscenter, Reginas Crossbox, på Heimdalsvej i Grindsted.

Hun vil grundigt gennemgå øvelserne, og de vil blive tilpasset den enkelte udøvers niveau, så man altid kan være med til alle workouts, så længe man er interesseret i at lære at træne og vil være med i et godt fællesskab.

- Jeg er passioneret omkring træning og elsker at motivere andre til at træne. Min undervisningsform er ikke kun udfordrende, men det skal også være sjov, pointerer Regina.

I forbindelse med bootcampen i Give udlodder hun et outdoor crossfitnes bootcamp for to personer.

- Du skal tagge din makker på Reginas Crossbox på Facebook, og skrive hvorfor netop din makker har fortjent at vinde. Jeg trækker vinderne lørdag den 20. April kl.12.00, fortæller Regina.

Info om tilmelding og priser kan man også finde på Reginas Crossbox på samme Facebookside.