Mindeord over Erling Valentin Olsen (Erling post)

Redaktionen har modtaget disse fine mindeord over Erling Valentin Olsen, også kendt som Erling Post, fra Leif Jensen, Thyregod.

MINDEORD: Det var en trist besked, som mødte mig, da vi skulle mødes i jagthytten d. 30 November. Den første jeg mødte var en af vores fælles jagtkammerater, der fortalte, at den foregående dag var Erling død under en jagt i Engen. Jeg fik genfortalt, at lige inden havde han skudt sin sidste gås. Dette er aldrig en rar besked at få, når man har kendt manden siden barnsben, hvilket også sendte en tåre ud af øjenkrogen.

Erling var et vellidt menneske, alle de steder han kom, jeg vil endda gå så langt, at sige, at han var en omvandrende social institution. Via hans mangeårige virke som postbud, var der mange, som fik glæde af postens besøg. Man kendte jo hans postrute og spurgte jo da også om, det var muligt at få en besked med til naboen, som måske, havde været syg eller ikke havde givet lyd fra sig nogle dage, og selvfølgelig tog han beskeden med videre.

Jeg lærte for alvor Erling at kende, efter at jeg havde taget jagttegn midt i firserne. Vi var jo unge og havde ikke megen mønt på lommen, så vi kunne komme ud og leje vores egen jagt, men det rådede Erling bod på. Han var ikke bare en god ven, han var fantastisk til at invitere os unge med på hans egen jagt. Det kunne være et godt andetræk ved åen eller i engen, det kunne så sandelig også være på duetræk en eftermiddag, når duerne trak over marken. Han var en sand mentor for os unge som nu skulle til at lære, hvad det betød at gå jagt. Man kunne ikke ønske sig bedre læremester i faget.

Samme år som jeg fik mit jagttegn, fik jeg tilbuddet om at komme med Erling og en anden fælles kammerat på Værnengene, som jeg havde hørt så meget om. Stedet hvor der blev skudt mange ænder og gæs. Dagen oprandt hvor vi skulle afsted med vores skydepramme, det var et par dage før jagten gik ind. Så kom den 1. september endelig, nu måtte der skydes ænder, man havde gået i spænding i flere dage, jeg havde aldrig været så klar.

Også i denne situation var Erling en guttermand, han kendte jo godt de normale gode pladser, så der blev selvfølgelig trukket lod om pladserne. Jeg fik lov at vælge plads som nummer to, da jeg havde været heldig at trække det næstlængste rørstrå. Da morgentrækket startede, kom jeg selvfølgelig også til kort, for her manglede rutinen, men Erling og vores fælles kammerat fik den første morgen gjort kål på en del ænder, også nogle af dem, jeg lige havde skudt forbi på. Der var meget at lære.

Erling har siddet i flere bestyrelser og gjort et godt stykke arbejde. Han sad i bestyrelsen for Enesøgård jagten i flere år. Også her fik han os unge lempet ind, han lagde i hvert tilfælde et godt ord ind, efter vi havde stået på venteliste.

Han har ligeledes siddet i jagtforeningens bestyrelse, hvor han også var meget vellidt. Dette kom da også rigtig til udtryk, da vores jagtforening havde 75 års jubilæum, hvor Erling var en blandt fire personer, som blev udnævnt som æresmedlem. Ordene omkring Erlings udnævnelse, var blandt andet, at han havde gjort en fantastisk indsats for at få de unge jægere med på jagt, samt få dem med i forenings arbejdet.

For ca. halvandet år siden var jeg og fruen så heldig, at Erling og hans kone fulgtes med os på ferie til Mallorca. Vi hyggede os en hel uge i hinandens selskab og det var ikke kedeligt. Der blev gået ture, badet, slikket sol, Erling var i sit es. Dette vil jeg nødigt være for uden, det var hygge i verdens klasse.

Erling vil blive savnet af os alle, især den lune jyske humor, som han også indeholdte. Vi vil tænke tilbage på alle de gode minder med ham og sende de varmeste tanker til familien. Erling blev 86 år og efterlader sig tre børn og hans rare ægtefælde

Ære være Erlings minde.

Leif Jensen - Thyregod