Seje Mathilde har kæmpet sig ind hos Flying Superkids trods skadeshelvede

Foto:11-årige Mathilde Egsgaard fra Give blev fredag den 23. januar en del af Flying Superkids-holdet ved et arrangement i Aarhus - og nu står den på masser af shows og opvisninger for den dygtige og seje pige. Privatfotos

Fredag aften den 23. januar vil man næppe sådan lige glemme i familien Egsgaard fra Give. Denne aften blev familiens yngste, datteren Mathilde, nemlig udtaget til Flying Superkids i Aarhus – og det sker på bagkant af en virkelig hård periode med skader til 11-årige Mathilde.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DE SEJE UNGE:  Målrettethed, viljestyrke og talent. Disse tre begreber er en rigtig god kombination at have med i rygsækken, hvis man vil noget med sin sport/idræt, og det må man sige, at 11-årige gymnastikpige Mathilde Egsgaard her fra Give er et strålende eksempel på.

Fredag aften den 23. januar gik hendes store drøm nemlig i opfyldelse, da hun her blev optaget i Flying Superkids i Aarhus. Og her skal det med i fortællingen, at denne fornemme ’forfremmelse’ fr almindelig dygtig gymnast til Flying Superkid sker på bagkant an en hård periode med en del skader til den unge pige.

Mathilde har kæmpet sig flot tilbage på højt gymnastikniveau efter at have pådraget sig to grimme skader - og nu er hun med på Flying Superkids. Privatfoto

Brækkede både armen og lillefingeren

Mathilde kommer ud af en gymnastikbegejstret familie, hvor hendes storebror Mads også har opnået status som Flying Superkid. Mathilde startede med at gå til gymnastik i Give-GIF, og så startede hun til gymnastik i Aarhus hos Flying Superkids i efteråret 2021, og i sommeren 2024 rykkede hun op på juniorholdet.

Men i sommeren 2025 brækkede Mathilde armen til træning, og da hun havde fået gipsen af, gik der cirka en uge, så brækkede hun sin lillefinger, og så skulle der gips på igen.

Og Mathilde var ikke den eneste uheldige gymnast i familien i denne periode, for lige før Mathildes uheld havde hendes storebror Mads, der er stoppet i Århus og nyder at være tilbage til spring i Give, brækket tommeltotten og vredet om på foden.

Så far Michael var meget kendt af lægerne på skadestuen i Grindsted. Dermed gik der 3 måneder uden træning for Mathilde

Benhård vej tilbage

Derfor har hun knoklet benhårdt for at komme tilbage på fuld styrke, og via hårdt arbejde og stor viljestyrke, tilsat talent, har Mathilde nået sit mål, og hendes store drøm kunne gå i opfyldelse, nemlig at komme ind på Flying Superkids-holdet, efter at have leveret en superflot fysisk test.

Hun kan se tilbage på 3 x træning i Aarhus og 3 x styrketræning hjemme om ugen, og Mathilde har haft sin klasse med til juniorshow i Århus. Derudover kan det oplyse, at Mathilde kreerer og syr selv sit showtøj – så det talent besidder den unge dame altså også. Mathilde fylder 12 år den 45. februar, og det kan hun altså fejre med en status som en del af Flying Superkids – og det er ikke så ringe endda!

Nu kan Mathilde se frem til, at træningen starter mandag den 26, januar, og så står der ellers shows på programmet hele sommeren og efteråret.

Her bliver det en kendsgerning: Mathilde Egsgaard bliver her officielt udtaget til Flying Superkids ved receptionen hos Flying Superkids i Aarhus. Privatfoto

Om Flying Superkids

Flying Superkids er flagskibet i den lokale almennyttige forening “Gymnastikgården” i Aarhus.

Foreningen har 400 medlemmer og tilbyder gymnastikundervisning på alle niveauer til børn i alderen 5-11 år. Undervisningen er en slags “grunduddannelse” i gymnastik, og træningen præsenterer børnene for en masse af gymnastikkens elementer i en hyggelig atmosfære

Derudover fungerer foreningen som “talentudvikler” for Flying Superkids. Det er gennem et forløb hos Foreningen Gymnastikgården, at man kan blive en del af Flying Superkids

Privatfotos.

Andre læser

Flying Superkids – nu med Mads fra Give i luften