Advents- og julehygge i Give Sognehus
Foto: Det er her i Sognehuset i Give, at Grundtvigsk Forum og Ældresagen i Give indbyder til Advents- og julehygge. Foto: Jim Hoff
Menighedsrådet, Grundtvigsk Forum og Ældresagen i Give indbyder traditionen tro igen i år til Advents- og julehygge og det sker onsdag, den 10. december kl. 14.00.
Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk
GIVE: Så er der igen lagt op til en rigtig hyggelig dag i Give Sognehus i Give, hvor det er Menighedsrådet, Grundtvigsk Forum og Ældresagen i Give, der indbyder til Advents- og julehygge.
Programmet byder på masser af hyggeligt samvær og gode indslag.
Sognepræst Karin Rahbek-Engmarksgaard, Blåhøj – og Filskov kirker vil sætte ord på adventstidens eftertanke gennem et par fortællinger og fællessang. Der bliver også plads til smil, når Karin runder af med en munter julehistorie.
Derudover byder eftermiddagen på kaffebord, luciaoptog og lodtrækning, så der lægges op til en rigtig god eftermiddag i advents- og juletidens tegn.
Kaffebord, underholdning og lodtrækning betales på dagen. Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne.
















































