Fantastisk idé: I omegnen af 100 lokale virksomheder får nu tilsendt firmajulegavekatalog fra lokale butikker

Give Handel & Erhverv er på banen med et helt nyt tiltag, der kommer med mange fine aspekter. Det handler om foreningens nye firmajulegavekatalog, hvor lokale butikker udbyder et bredt spektrum af firmajulegaver til lokale virksomheder.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DEN GODE HANDELSBY: I løbet af september måned vil Give Handel & Erhverv få bragt foreningens helt nye idé, et lokalt baseret firmajulegavekatalog, bragt ud til i omegnen af 100 lokale virksomheder.

Det er et bredt udvalg af lokale butikker, der byder ind med et meget alsidigt udvalg af gaver i ét samlet katalog.

- Det bliver den lokale forening ’De Grønne Fingre’, der bringer katalogerne til virksomhederne, så katalogerne bliver personligt overbragt og ikke skal igennem det klassiske postklassefilter, hvor vi jo godt ved, at en del af indholdet i postkassen ryger direkte i skraldespanden, fortæller Give Handel & Erhvervs formand, Hanne Lund.

Lad pengene blive i byen

Hun kan også fortælle, at dette tiltag overordnet set er sat i søen for at holde firmajulegavehandlen i byen.

- Vi ved jo, at mange virksomheder hvert år giver deres ansatte gaver til jul, og hvorfor ikke arbejde på, at gaverne købes her i de lokale butikker i Give? Det giver jo god mening, at lokale virksomheder handler lokalt i stedet for at sende pengene ud af byen. Nu er vi som handelsstandsforening med vores nye katalog her med til at sætte det hele i system, og med dette katalog viser vi jo også, hvad de lokale butikker har at byde på.

- Det har været et stort projekt at starte op, og vi tror i GHE rigtig meget på dette tiltag, og håber på, at de lokale virksomheder tager godt imod det. Nu sætter vi det i søen, og vi er løbende klar til at lave eventuelle forbedringer og lytter meget gerne til input fra både virksomheder og butikkerne, siger Hanne, der roser butikkerne for at have lavet nogle flotte sider med gavetilbud.

Handler om lokalt sammenhold

Og det er let at gå til. Medarbejderne afleverer deres ønsker til virksomheden, som samler alle ønsker. De sender så en mail og bestiller gaverne hos de respektive butikker, som pakker og leverer gaverne til de respektive virksomheder.

- Vi glæder os til at få dette koncept sat i gang. Vi synes jo selv, der er en hamrende god idé, det er nemt, der er godt for omsætningen i de lokale butikker – og handler det jo også om lokalt sammenhold, pointerer Hanne.

Andre læser

Utrolig præstation: 14-årige Anton er Danmarks næstyngste klubmester i herreseniorrækken

Skulpturby Give kan fejre dobbeltjubilæum – og det bliver behørigt fejret ved Huset

Grønne sadler og mystiske beskeder: Velgørende cykelpranks på stationen i Give

Hyggedag for alle aldre: Mini-landsstævne på Plejecenter Meta tog kegler

Lokalt cykelryttertalent viste sig eminent frem på Kongeetapen: Nu skal Morten så ud på en økonomisk bjergetape

Stærkt comeback: Nørskovs hovedstødskanon sikrede Give 1 point mod topholdet

Vejle Kommune inviterer igen til Business Summit

Flot opbakning til ny by-event i Give: Give-Stafetten ser ud til at være kommet for at blive

Gyserafslutning: Noget af en rutschebanetur, da Give HK hentede sit første point i 1. division