Farvel til populær præst: Folk her på egnen har formet mig som menneske og præst

Anden Pinsedag den 29. maj var en tung og følelsesmæssig kompliceret dag for Jakob Legarth og hans familie. Denne dag trådte den populære præst efter 15 års virke for sidste gang op på prædikestolen i sin elskede kirke i Ringive med efterfølgende afskedsreception. Dagen før sagde han farvel i Lindeballe og Langelund Kirke, og der er ingen tvivl om, at der ved begge lejligheder var rigeligt med fugt i øjenkrogene hos såvel menighed som præst og familie. For her er præsten kommet ind under huden på menigheden – og omvendt.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

AFSKED: - Det her en af de allersværeste beslutninger, jeg har truffet. Jeg og min familie er utroligt glade for at være her i Ringive, og jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om et fravalg af Ringive Sogn. Vi flytter ikke til Gellerup for at komme væk herfra, det her en selvvalgt sorg. For vi er rigtig glade for de gode mennesker her på egnen og den fantastiske menighed, der er her på egnen. Vi bor i den mest vidunderlige præstebolig ned til åen, det er her, vores børn er vokset op; det er deres barndomshjem, så det bliver bestemt med tårer i øjnene, at vi snart forlader dette dejlige sted.

Ovenstående udtalelse leverer sognepræst Jakob Legarth en stille onsdag formiddag ved køkkenbordet i den idyllisk beliggende præstegård på Ringivevej 113 blot et lang målmandsudspark fra Ringive Kirke.

Den nyophældte kaffe er varm, og det bliver Jakob også om hjertet, når snakken falder på den snarlige afsked med det sogn og de mennesker, der med hans egne ord ”har formet ham som både menneske og præst gennem nu 15 år”.

- Jeg og min hustru Hanne kom hertil i 2008 med vores tre børn. Asbjørn var blot tre måneder og vores tvillingepiger Selma og Maiken fyldte tre år, lige efter at vi var flyttet ind. Jeg kom direkte hertil som nyuddannet uordineret præst, ligesom alle andre nytiltrådte præster her i sognet de sidste 100 år, og var naturligvis meget spændt på, om det at være landpræst var noget for mig – og om jeg omvendt kunne indfri de forventninger sognet havde til deres nye præst, fortæller Jakob.

Søger nye faglige udfordringer

Han afløste i 2008 daværende præst, Anne-Grethe Krogh Nielsen, der havde fået amerikansk udlængsel og slog sig ned som præst i Californien. Nu her 15 år senere skal der så igen pakkes flyttekasser i præstegården i Ringive, men destinationen er denne gang mere ’jordnær’, for Hanne, Jakob og de tre børn flytter blot 54 kilometer væk, idet Jakob pr. 1. juni starter som præst ved Gjellerup Kirke med officiel indsættelse 4. juni.

- Grunden til at jeg har søgt embede i Gjellerup handler meget om, at der sidder en frygt i mig for i længden at kunne komme til at falde så meget tilbage i rutinen, at jeg ikke formår at forny mig. Derfor er det i de seneste år blevet klart for mig, at jeg ikke skal pensioneres her fra Ringive, og derfor handler det også for mig om at komme videre, mens jeg er relativt ung og omstillingsparat. Fagligt set er det sundt at prøve noget nyt, ikke fordi jeg tror Gjellerup er bedre end Ringive, det er bare noget andet, og i Gjellerup får jeg to kolleger, hvilket jeg ser meget frem til. Her kan jeg sparre med dem og udvikle mig som præst – og så har jeg også en naturlig nysgerrighed efter at prøve noget nyt, forklarer Jakob.

 

 My special place: Jakob og hans familie har haft stor glæde af Omme Å, hvor de for eksempel dyrker paddleboard. Foto: Jim Hoff

Vigtigt at følge konfirmanderne til dørs

Ret beset kunne han være startet i det nye embede allerede 1. februar, men Jakob valgte at trække den af flere årsager. For det første ville han gøre sit korfirmandhold færdig, for det andet handlede det også om børnenes skolesituation.

- Pigerne går på Tørring Gymnasium og kan aktivere deres kørekort til sommer. Her skal Asbjørn på efterskole, så ved at vente et par måneder skulle vi ikke rykke børne ud af deres skolemæssige sammenhænge. Og så vil jeg godt sige, at jeg bare altid har været glad for mine konfirmandhold – og derfor sætter jeg også en stor ære i at afslutte dette hold på bedste vis. Det har virkelig været en gave at have konfirmandundervisning, jeg elsker det – og det er en fantastisk måde at lære de unge mennesker at kende på. Det er virkelig meget givende. Jeg tænker også, at det har været en fordel for mig, at jeg går vildt meget op i fodbold og tennis og derudfra har haft en masse at snakke med ikke mindst drengene om, konstaterer Jakob, der via sin fortid som aarhusianer og studerende i byen har et glødende kærlighedsforhold til de hviii’e fra AGF.

Dette tilhørsforhold skal, sagt med et smil fra en Brøndbyfan, være ham tilgivet, idet han ligesom sin søn Asbjørn også er en stor fan af det danske fodboldlandshold.

Svigermor opfordrede Jakob til at søge Ringive

Det kunne være interessant at vide, hvad det var, der dengang for 15 år siden lokkede en ung mand på 29 år og hans næsten helt nye familie fra den jyske hovedstad til Ringive Sogn. Og som med så meget andet, så stod der også her en kvinde bag en succesfuld mand.

- Min hustru Hanne er fra Ejstrupholm, hvor hendes far var præst. Det var så Hannes mor, der så, at man søgte en præst i Ringive, og hun mente, at det lige var noget for mig. Jeg gik på det tidspunkt på pastoralseminariet, men jeg sprang ud i det og søgte stillingen – uden de store forventninger om at blive foretrukket i dette for mig på det tidspunkt helt ukendte område. Jeg tænkte da også: Landpræst? Er det noget for mig? Men jeg fik stillingen, og så kunne jeg da ikke lade være med at tænke på, om de mon var klar over i Ringive, hvad de havde rodet sig ud i ved at vælge mig, lyder det fra Jakob med et stort smil.

En særlig evne til at gøre evangeliet nærværende

Det vidste menigheden måske ikke der for 15 år siden, men det ved de i dag, hvor sognebørnene begræder den populære og jordnære præsts afgang.

- Jakob er grunden til, at vi har så stor og flot en tilslutning til vores gudstjenester. Han har en særlig måde at gøre evangeliet og Guds virkelighed nærværende. En evne til fra prædikestolen at tale til os, så vi føler os levende med i det. Derudover har Jakob sat gang i en masse aktiviteter som Ulvetime, Den Blå Time, Middag på tværs og Frimesse. Også en stor tak til Jakobs familie Hanne, Asbjørn Selma og Maiken, der har medvirket ved mange arrangementer som sangere og musikere. Vi føler os privilegerede over, at Jakob valgte vores lille sogn som sit første embede som præst for 15 år siden, hedder det i en udtalelse fra menighedsrådet.

Jakob Legart har fra dag ét integreret sig i lokalsamfundet og ser sig selv og sin familie som naturlige deltagere i de forskellige events og arrangementer, der er i området. Her står Jakob i billetindgangen ved det årlige traktortræk i Uhe. Foto: Jim Hoff

Stor kvajekvote og plads til fodboldassociationer

Denne smukke udtalelse returnerer Jakob med følgende ordlyd.

- Det er her i Ringive Sogn, jeg har lært at være præst i et tæt samspil med de mennesker. Jeg har nødt på min vej. Jeg er bestemt blevet påvirket af mit område, for menigheden og folk her har givet mig lov til at være den præst, jeg er. Jeg er altid blevet mødt med åbenhed fra menighedsrådet, og man givet mig lov til at tænke skævt en gang imellem. Jeg har aldrig følt mig låst, og man opererer også med en stor ”kvajekvote” her – den venlighed og det frirum jeg har haft her vil jeg være evigt taknemmelig for. Man har accepteret alle mine fodboldassociationer i mine prædikener, og det at jeg har fået lov til at være præst i øjenhøjde uden ”præstestemme”, har gjort det lettere for mig at spille evangeliet ud – simpelthen fordi der har været så gode relationer til folk, siger Jakob, der helt i denne ånd med stor succes også har lanceret den såkaldte frimesse, hvor tærsklen er lavere, og hvor der er plads til nytænkning. En succes, der kører på 11. år.

Når man er så tæt på mærker man for alvor folks sorger og glæder

Som præst i et lokalsamfund kommer man tæt på sognebørnene både i livets gladeste og meste sorgfulde stunder. Rigtig tæt, fordi man kender folk godt, og nok også derfor meget bedre kan mærke deres sorg og glæde.

- Når man er ude at snakke med folk omkring et dødsfald, bliver man lukket ind, der hvor de er mest sårbare. Her er der virkelig noget på spil, og det er meget naturligt, at folk læsser af hos deres præst. Det er altid svært, når man sætter sig i bilen for at køre ud til et dødsfald eller et dødsleje, og hver gang beder jeg til Gud. Jeg er blevet bedre til at håndtere de her ting med årene, ikke mindst fordi jeg har min tro at læne mig op ad, men det er bestemt stadig rigtig tungt nogle gange.

- Omvendt giver det mig også energi, at folk åbner sig overfor mig, betror sig til mig og på den måde kan bruge mig, når de er i nød. Og jeg ved, via min tro, at jeg ikke står alene, når jeg skal hjælpe de her sorgramte – Gud er med mig på sidelinjen, og det hjælper mig rigtig meget, at jeg via samtalen også kan bringe evangeliet på banen. Det gælder også, når jeg er ude ved folk på dødslejet – her kan nadverritualet i sig selv med dens dybde og budskab om, at Gud er her, hjælpe både mig og det mennesker eller de mennesker, der er ramte, siger Jakob.

Et privilegium at følge de unge på deres livsrejse

Det at være præst i et sogn, hvor man som eneste præst får lov til at døbe, konfirmere og vie de samme mennesker føler Jakob som et stort privilegium.

- Det er fantastisk at få lov til at følge mennesker fra dåb over konfirmation til bryllup. Jeg har nok konfirmeret cirka 450 unge mennesker her fra egnen og viet 87 par – både lokale og par udefra. Det både at døbe og konfirmere et menneske er skønt – og det betyder jo også, at relationerne er på plads. Jeg har da også viet flere af mine konfirmander, og det er fantastisk at møde dem igen på den måde. At man er med dem på deres livsrejse på denne måde, er meget berigende og er en livsstil, som jeg sætter meget pris på. Og det allerbedste af det hele, er at man har givet mig lov til at være Jakob hele vejen igennem – jeg har været mig selv i min rolle som præst, og det har været en fantastisk gave.

Ringive altid i hjertet

Nu hedder næste destination så Gjellerup ved Herning, hvor Jakob på mange måder skal ud og bevise sig forfra. Det handler her også om at komme ud af sin komfortzone.

- Gjellerup minder på mange måder om Ringive. Der er tale om et lokalsamfund med et fint tilhørsforhold til kirken, og hvor kirken er en naturlig del af hverdagslivet. Jeg vil gøre alt for, at jeg og min familie bliver en del af lokalsamfundet og egentlig fortsætte min stil både som menneske og præst. Hanne kan uden problemer fortsætte sit job som daglig  leder af Kristent Pædagogisk Institut, idet hun igen får hjemmekontor. Nu skal jeg så forholde mig til nye kolleger, nye sognebørn og et nyt lokalsamfund – og det ser jeg meget frem til.

- Når det er sagt, vil jeg gerne understrege, at Ringive Sogn og folkene her har et særligt sted i mit hjerte – og altid vil have det. Jeg tænker med store følelser tilbage på min sidste frimesse her i sognet, hvor der virkelig blev græd meget. Jeg føler en kæmpestor taknemmelighed overfor fok her og for de nære venner, vi har fået her, som på den bedste måde har formet mig  og min familie som mennesker. Nu ser vi frem mod det nye liv – og det gør vi med forventningens glæde, fordi vi ved, at vi har Guds trofasthed, og at han flytter med. Det gør det hele lidt nemmere at manøvrere i rent følelsesmæssigt, konstaterer Jakob med et stille men meget sigende smil.

 Jakob Legart er en vellidt præst ,der har formået at gøre sine gudstjenester jordnære og i øjenhøjde i en grad så folk flokkes til kirke, når han holder gudstjeneste. Privatfoto

Afløseren er fundet

Ingen tvivl om at Jakob også vil have en plads i sine sognebørns hjerter for altid – både store og de små. For han har om nogen magte at gå lige ind i folk med ” Guds fodboldstøvler” på, og at kunne ramme sine medmennesker i øjenhøjde på denne måde er på alle måder en gave for både præst og menighed.

Afslutningsvist kan det nævnes, at Jakob Legarths afløser er fundet. Det bliver den 33-årige Jesper Møberg Sundgaard, der officielt tiltræder pr. 1. september, efter at han er blevet ordineret den 28. juni i Ribe Domkirke.

Bonusinfo om Jesper: Han er også vild med fodbold – og han er Brøndbyfan. Rigtig god start, smiley.

 

 Indgangsdøren til præstegården betyder meget for Jakob Legarth - ikke mindst på grund af det sigende citat, der står over døren. Foto: Jim Hoff