Flot opbakning til CreaGives fernisering af Fifty-Fifty udstilling på Museum Give

Foto: Der var rigtig flot opbakning til CreaGives fernisering af udstillingen Fifty-Fifty på Museum Give søndag den 31. maj.

Søndag den 31. maj blev portene slået op for et fint samarbejde mellem CreaGive og Museum Give, hvor den lokale kunstforening holdt fernisering på udstillingen Fifty-Fifty. Det blev en rigtig flot dag med masser af folk til ferniseringen af de 31 CreaGive-kunstneres meget alsidige værker.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: En af fortolkningerne af begrebet ’fifty-fifty’ er halvt om halvt, men den betegnelse kan man ingenlunde bruge om CreaGives flotte udstilling på Museum Give. For her er vi vidner til en helstøbt indsats – for intet er halvgjort her – i forhold til de 31 deltagende CreaGive-kunstneres 47 værker.

Udstillingen, der lyder navnet Fifty-Fifty, blev officielt åbnet søndag den 31. maj i den store sal mellem Hedebondegården og selve museet. Et fint, stort rum til de mange fine værker, der spændte over alt fra malerier til skulpturer og installationer.

Der var rigtig flot opbakning til ferniseringen; folk strømmede til fra nær og fjern, og der var en god stemning, hvilket jo nok også blev fint hjulpet afsted i forhold til de gratis bobler og snacks, som CreaGive beværtede i dagens anledning.

Stærke fortællinger

CreaGives forkvinde, Christina Mosegaard, holdt naturligvis åbningstalen, og hun forklarede blandt andet, hvad det er, CreaGives vil med Fifty-Fifty udstillingen.

- Der er faktisk flere spor i det projekt her. Ét er formaterne: lærrederne og skulpturerne. 50 x 50 eller 50 x 50 x 50 centimeter. Det format giver et klart visuelt greb, som i den grad kan få en udstilling til at hænge sammen - især når vi er så mange med vidt forskellige udtryk i vores værker.

- Det har været et fælles vilkår for os alle, men okay, hvor har det været fristende at sprænge de stramme rammer for nogle af os - og for andre har det været en lettelse. Men det er, som altid, endt med en fantastisk udstilling med stærke fortællinger i malerier, grafik, tegninger, skulpturer og eksperimenterende værker med blandt andet tekstiler og garn, lød det indledningsvist fra Christina. Nogle gange er fifty-fifty løsningen.

Forkvinden fra CreaGive, Christina Mosegaard, kom i sin åbningstale ind på de mange finurlige fysiske og filosofiske muligheder der ligger i konceptet Fifty-Fifty. Foto: Jim Hoff

Nogle gange er fifty-fifty løsningen

Hun gik dernæst lidt mere i dybden med selve begrebet fifty-fifty, sådan rent filosofisk.

- Mange af os har også forholdt os til temaet “Fifty Fifty”. Og hvad kan det så handle om? Måske en erkendelse af, at man ofte må mødes et sted på midten? Vi må gå på kompromis. Vi kan tvivle og stå på en spids i midten af det hele - og andre gange tipper vi til den ene eller den anden side.

- Egentlig er der vel også en form for balance i det at være fifty-fifty, men det kan også handle om, at bøje af - uanset om man bryder sig om det eller ej. Og halvt om halvt - kan det være helt? Når det står for sig selv, bliver det vel et nyt hele - ud af et kompromis. En ny virkelighed. Nogle gange kan vi vel også være i tvivl om, at noget er mere rigtigt end andet. Det kan være godt og skidt. Nemt og svært. Op og ned. Flertydigt og ensidigt. Vi vil jo så gerne have balance, ikke sandt. Og måske nogle gange er fifty-fifty løsningen, konstaterede Christina, der selv har været leveringsdygtig med hele 8 kunstværker til udstillingen.

Fifty-Fifty set fra en hedebondes perspektiv

Afslutningsvist takkede hun Museum Give for at lægge lokaler til udstillingen, og hun malede da også lige en rød tråd ind i museets daglige fortælling.

- Hænger årets tema så sammen med fortællingerne om hedebønderne på kanten, som her på højderyggen? Tjah, det kan vel egentlig være sådan fifty-fifty - eller faktisk helt og aldeles. I hvert fald har der sikkert gennem tiderne været stor nødvendighed for at gå på kompromis for at få livet til at gå op inden for de rammer, man er givet, lød den fine pointe fra CreaGives forkvinde. Hun overlod derpå mikrofonen med et stort, stort smil og et varmt moderhjerte til næstformanden for Kultur- og Idrætsudvalget i Vejle Kommune, Christian Fini fra Liberal Alliance, der er hendes søn.

Kulturlivet skal udvikles

Han lagde ud med at bygge en musikalsk-historisk bro til dagens seance på museet.

- Jeg var faktisk i Struer i går, og jeg måtte virkelig beherske mig — for jeg vidste jo godt, at jeg i dag skulle sidde her og støtte kulturlivet. Men jeg nåede alligevel lige at høre en kunstner, som jeg er stor fan af. Eller rettere sagt: Jeg er stor fan af hans far. Det er nemlig Johnny Madsen.

- Og som Johnny Madsen vist nok ville have sagt: Man kan godt se lyset for enden af tunnelen — men man ved aldrig, om det er et tog. Og sådan er det også lidt med kulturen. Der sker allerede rigtig meget godt — ligesom her i Give, hvor man virkelig kan mærke, hvad frivillighed, engagement og lokale kræfter betyder for kulturlivet. Men hvis vi vil have et endnu stærkere kulturliv, så kræver det, at vi bliver ved med at udvikle det, pointerede Christian.

Kulturudvalget i Vejle Kommunes næstformand, Christian Fini, hyldede i sin tale de frivillige og opfordrede flere unge til at træde ind i de frivilliges rækker. Foto: Jim Hoff  

Flere unge ind i foreningslivet

Han lancerede derefter relevante point omkring det frivillige arbejde og vigtigheden af samme.

Jeg håber, at vi også i fremtiden får flere fra min generation til at engagere sig i bestyrelser, frivillighed og foreningslivet. Og det siger jeg ikke, fordi der ikke allerede er unge engagerede — for det er der heldigvis. Jeg ved jo godt, at I har unge medlemmer, som Margrethe — og så har I også de lidt ældre, som min mor. (Så blev der grinet højt og hjerteligt i lokalet) Men jeg håber virkelig ikke, at det stopper med deres generation. Hvis kulturlivet og foreningslivet også skal stå stærkt i fremtiden, så skal endnu flere fra min generation tage stafetten videre, konstaterede kulturudvalgsnæstformanden.

Kager i krig

Herefter stod den på hygge i galleriet og kaffe og kage i den gamle bondegårdsplads, der i dagens anledning var forvandlet til en stor hyggelig café. Her ankom musiker Søren Høg, der tog guitaren frem og spillede smukke sange og viser for folket, alt imens snakken gik lystigt hen over bordene og folket checkede de mange fine kunstværker ud.

Et af værkerne, "Kager i Krig", af Viggo Nørtoft, som godt nok ikke stod på listen over udstillede værker, tiltrak sig en del opmærksomhed og gode snakke om den vanvittige krig i Ukraine – og den snak var der intet fifty-fifty over. Her lå sympatien 100 procent på de krigsramte ukraineres side.

Et godt eksempel på kunstens berettigelse!

Du kan se flere fotos fra ferniseringen HER

Troubadouren Søren Høg spillede og sang i den fine café, der var etableret ved hedebondegården i dagens anledning. Foto: Jim Hoff