Fra Iran til Ringivevej: Isak har via benhårdt arbejde knækket koden og er blevet dansk statsborger

Tirsdag den 8. april fik Isak Azmudeh dansk statsborgerskab efter at have bestået den ellers ganske svære indfødsretsprøve.Det var Vejle Kommunes borgmester Jens Ejner Christensen, der overrakte Isak statsborgerskabsbeviset. Foto: Jim Hoff

43-årige Isak Azmudeh kom til Danmark i 2016 efter en 2 år lang flugt fra Iran, hvor han tilhørte en minoritetsgruppe i landet, som måtte leve under meget svære vilkår med undertrykkelse fra både andre befolkningsgrupper og regeringen. I dag fremstår Isak som et pragteksempel på, hvordan man som flygtning via hårdt og målrettet arbejde efter 9 år kan stå med et dansk statsborgerbevis i hånden.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GODT GÅET: Tirsdag den 8. april var en milepæl i Isak Azmudehs 43-årige liv. Denne dag kunne han på borgmesterkontoret i Vejle modtage et stykke papir som bevis på dansk statsborgerskab fra borgmester Jens Ejner Christensen.

Dermed var et af Isaks helt store livsmålsætninger nået, siden han tilbage i 2014 flygtede fra Iran med sin kone og søn, hvor han og hans familie levede en undertrykt tilværelse tilhørende en af landets minoritetsgrupper, som var forfulgt af såvel den iranske regering som andre befolkningsgrupper.

- Iran var ikke et rart sted at være for mig og min familie, så vi valgte at flygte til Danmark, som er kendt for at være et sikkert og trygt sted, forklarer Isak, mens han venligt hælder en kop kaffe op til avisens udsendte og Svend ’Trætop’ Møller, der medvirker i interviewet denne dag, fordi han har spillet en væsentlig rolle i Isaks liv her i landet.

2 år på flugt

Flugten fra Iran varede for Isak to år, mens hans søn og kone kunne ’nøjes med’ 9 måneder på flugt.

- Vi flygtede fra Iran til nabolandet Tyrkiet og derfra til Grækenland. Her var vi i 9 måneder, hvorefter min kone og søn kom på et fly til Danmark. Jeg fortsatte min flugt selv videre fra Grækenland gennem Kroatien, Slovakiet, Italien, Frankrig og Tyskland, inden jeg endelig i 2015 ankom til flygtningecentret i Jelling, hvor jeg blev genforenet med min kone og søn. Det var en rigtig hård flugt med mange grimme oplevelser, men jeg holdt fast og gennemførte på trods af de meget svære omstændigheder, fortæller Isak.

Opholdet i flygtningecentret i Jelling var heller ikke uden udfordringer, for der var mange konflikter de forskellige flygtningegrupper imellem, så man kunne ikke rigtig føle sig sikker. Men i 2016 fik Isak opholdstilladelse i Danmark, og familien flyttede til Give, hvor de lejede et hus på Åsbjerg. Her gik Isaks søn i skole, hvor han fik rigtig mange gode venner, så han ville meget gerne blive i Give – og sådan blev det.

Startede på Velux i 2017

Isak havde fået job i montageafdelingen på Velux i Thyregod i 2017 med god hjælp fra sin arbejdskollega Allan Hejlskov, der bor på Frederiksberggade ganske tæt på Isak. Arbejde var vigtigt for ham, for han ville klare sig godt, tjene penge, så han kunne frem mod sit store mål, nemlig at blive dansk statsborger. For at blive dansk statsborger skal man opfylde en række krav, blandt andet at man taler dansk, og at man er selvforsørgende – og netop disse to ting har fra dag ét været helt klare målsætninger for Isak.

- Jeg skrev på Facebook 7323 Give, at jeg ledte efter en person, der kunne hjælpe mig med at lære dansk, og her reagerede Svend Møller positivt. Jeg synes jo, at dansk er et meget svært sprog at lære. Alt er helt omvendt i forhold til farsi (Isaks fødesprog, red.), men Svend hjalp mig i gang, og kæmpestor tak for det, Svend, lyder det med smil fra Isak over mod Svend ’Trætop’, som vi jo alle kalder her i lokalområdet.

Svend og Anette som dansklærere

- Jeg tænkte da, at det var vigtigt, at der var nogle, der hjalp Isak i gang med det danske sprog, og jeg var alligevel i Give 2 gange om ugen til fysioterapi med knæet, så det passede fint med, at jeg kunne cykle hen til Isak og hjælpe ham så godt jeg kunne med hans lærebøger og danskopgaver.

- På et tidspunkt kom jeg dog lidt til kort med grammatikken, så her fik jeg fat i Anette Buch, der sprang til og hjalp Isak godt videre. Han var virkelig en ihærdig og målrettet elev, man kunne bare mærke, hvor meget han ville lære det svære danske sprog, og samtidig knoklede han og havde en masse timer på Velux, så han kunne tjene penge til at bevise, at han var selvforsørgende, så han kunne søge om permanent opholdstilladelse, fortæller Svend.

Isak har også haft rigtig god hjælp af Gurli Lyskjær, der er Røde Kors Gives kontaktperson i forhold til integration. Hun hjalp ham med udfordringer i forhold til det ganske komplicerede danske system, så han kunne komme på ret kurs i forhold til mange praktiske og lovmæssige forhold.

Svend 'Trætop' Møller trådte til, da Isak havde brug for hjælp til at lære dansk, og det er Isak ham evigt taknemmelig for. Foto: Jim Hoff

Ramt af ensomhed

Livet havde dog flere udfordringer i sækken til Isak, for i 2020 blev han skilt fra sin kone, med hvem han har i alt tre børn på henholdsvis 6, 9 og 17 år.

- Det er rigtig hårdt og meget svært at leve alene. Jeg har været enlig i 5 år, og har så mine 3 børn på skift med min tidligere kone. Så her handlede det igen om at rejse sig op og komme op at stå på benene igen. Heldigvis har jeg lært hjemmefra aldrig at give op, at kæmpe videre uanset hvor meget modgang jeg får – og det har hjulpet mig rigtig meget i mit liv at have denne modstandskraft, fortæller Isak.

Han har selvfølgelig sine tre børn, som han kan dele sit liv med, men ellers er der ikke rigtigt andre personer i Isaks privatliv, som han kan dele livets glæder og sorger med. - Jeg kan godt føle mig ensom, for jeg har ingen voksenvenner. Jeg har mange gode arbejdskolleger, men har ikke noget at gøre med dem privat. De har ikke tid efter arbejde, siger de, så jeg har kun mine børn at tale med, og nogle gange savner jeg en voksen at snakke med. Jeg har tidligere spillet fodbold og er vild med skak, men når jeg først er kommet hjem fra arbejdet på Velux ved 16.00-tiden, så skal jeg jo lave mad til børnene, og så synes jeg, at jeg er for træt til at gå til noget om aftenen, siger Isak.

”Det er koldt i Danmark”

Han gennemfører samtalen på rigtig flot dansk, hvilket kalder på stor respekt, idet vi nok ved, at dansk er et af de sværere sprog at lære, ikke mindst når man kommer fra en totalt anderledes sprogstamme/kultur.

Vi kommer lidt ind på nogle af de helt store forskelle på Danmark og Iran udover sproget, og her konstaterer Isak med et stort smil, at det ”altid er koldt i Danmark”. Klart nok når man kommer fra et land med en gennemsnitstemperatur på 20 grader, mens det i Danmark ligger i snit på 8,3 grader.

- Der er også stor forskel på mennesker i Iran og Danmark. I Danmark er folk mere lukkede, og det er jo også det, jeg mærker i forhold til min ensomhed. Hvis man i Danmark for eksempel siger til en dansker ’jeg har hovedpine og lidt ondt over det hele’, så siger danskeren bare ’spis bare en Panodil’, mens en fra Iran ville sige ’jeg kan godt mærke din smerte, lad mig hjælpe dig. Jeg tænker på dig og sender positiv energi til dig’. Iranere er bare mere følsomme.

Vildt svært at bestå indfødsretsprøven

- Men jeg har det godt i Danmark, og mine børn har det godt – og det er vigtigt. Nu har jeg fået mit danske statsborgerskab, det var min helt store drøm, og det er jeg stolt af. Det var virkelig hårdt og svært at bestå indfødsretsprøven. Der er 100 sider, man skal læse, over 50 spørgsmål, som man skal besvare. Man skal have 36 ud af 45 spørgsmål rigtig for at bestå, og jeg ved, at selv en del danskere har svært ved at bestå denne test. Der er virkelig meget man skal læse, forstå og huske – men jeg klarede det jo.

- Jeg har også fået købt mit eget hus her på Ringivevej, som jeg er i gang med at sætte i stand. Da jeg boede i Iran, var jeg håndværker og byggede huse og lejligheder, og de færdigheder kommer mig til gode nu, hvor jeg er i gang med at sætte huset i stand.

Nu vil jeg lære engelsk

- Jeg har fået lært dansk, jeg vil selvfølgelig gerne blive bedre til det, og nu er mit næste store mål at lære engelsk. Jeg håber at komme ind på sprogskolen på Campus i Vejle, og her vil Velux gerne betale for et 6-ugers engelsk kursus til mig. Men sidder der en person, der læser det her, som har lyst til at lære mig engelsk, så skal man bare sige til. Jeg er klar, lyder det med fast overbevisning i stemmen fra Isak.

Her hopper Svend Trætop lige ind med en lille sjov anekdote, nu vi er i gang med at tale sprog.

- Jeg husker engang, hvor jeg spurgte Isak om, hvad han havde fået til aftensmad, og her fortalte han med et stort smil, at han havde fået ’retfærdig kylling’. Det studsede jeg da lige lidt over. Og det viste sig så, at han havde købt en færdigret med kylling, lyder det fra den muntre plantemand med en herlig latter.

Livet er som en cykeltur til Thyregod

Isak har lavet et clean cut i forhold til sit oprindelige hjemland, Iran. Han har ikke været tilbage i landet, og det skal han heller ikke, selvom han i teorien med sit nye danske statsborgerskab nok burde kunne komme både ind i og ud af landet igen uden problemer.

- Jeg er glad for Danmark, jeg føler mig dansk, og for mig er det vigtigt, at man ikke skærer alle udlændinge over én kam. Vi er lige så forskellige som danskere. Min tilgang til livet er ligesom min daglige cykeltur til Thyregod/Velux hver dag: Nogle gange går det op ad bakke, andre gange går det nedad. Nogle gange er livet svært, nogle gange er det let – og det handler bare om at komme igennem de ’svære bakker’ og nyde de lette ture ned ad bakken.

- Jeg kan godt lide udfordringer, både at lære sprog, arbejde meget, sætte hus i stand, tjene penge og arbejde ekstra i weekenderne. Jeg elsker bare at kaste mig ud i opgaverne, og er det noget nyt, så skal jeg nok lære det, lyder det med stor entusiasme i stemmen fra Isak – Gives nyeste danske statsborger.

Det perfekte billede på en mønsterindvandrer

Det er Svend Trætop, der på fineste vis har formidlet kontakten til Isak, og han er på alle måder benovet over den 43-årige nye danske statsborger.

- Jeg synes simpelthen, at Isak er supersej. Han har opstillet en række ganske svære mål, som han alle har opnået via benhårdt arbejde. Han har om nogen knoklet, taget et hav af overarbejdstimer. Det er sjældent at møde så målrettet et menneske. Han er simpelthen det perfekte billede på en mønsterindvandrer, og den historie synes jeg bestemt skal fortælles, konstaterer Svend.