Julemanden er klar til at belønne flotte juletegninger fra områdets børn igen i år

Foto: Julemanden er igen i år rykket ind i sin 'feriehytte' på Torvet i Give, og her kan børn aflevere fine tegninger til ham og vinde fine præmier. Foto: Jim Hoff 

På Torvet i Give har julemanden gennem nogle år haft en lille vinterferieresidens, hvor han puster lidt ud mellem kaneturene med Rudolf og de andre rensdyr. På huset hænger en postkasse, hvori børnene kan putte tegninger til julemanden – og han belønner hver uge nogle af tegningerne med gaver.

Af Jim Hoff – og julemandens kone – jimhoff@voreslokalavis.dk

JUL I GIVE: Det er efterhånden ingen hemmelighed, at julemanden, den rigtige altså, har set sig lun på Give her i vinterkulden. I uge 47 blev der nemlig igen opstillet en hyggelig julemandshytte på det nyrenoverede Torv i Give, og det er her, den gavmilde rødklædte Santa Claus puster ud mellem de mange gøremål her i december. Vores julemand er en kreativ og kunstglad sjæl, der især er vild med fine, fantasifulde børnetegninger, så han har i tæt samarbejde med Give Handel & Erhverv i en lille håndfuld år haft gang i et tiltag, hvor han opfordrer børnene til at lave tegninger til ham.

Postkasse på Torvet

Disse tegninger putter børnene så i postkassen på julehuset på Torvet, og når den gode mand midt i sin 3. portion risengrød går ud og tømmer postkassen, bliver han bare så glad, når han ser, hvor mange artige og dygtige børn der er i Give og omegn.

Når man afleverer sin tegning, skal man huske at skrive navn, alder og et telefonnummer på tegningen (bagpå), og lav også gerne en ønskeseddel sammen med og put i postkassen.

Her i december har han jo næsten ingen tid, så han når ikke at kontakte alle børn, inden det bliver den 24. december. Han tager sig dog rigtig gerne tid til hver weekend at udtrække tre tegninger og invitere børn ned på torvet og snakke lidt med dem.

Andre læser

Bæredygtighed og næstekærlighed går hånd i hånd

Friske firmafodboldgutter driblede 35.000 ind til JKA Entreprises Julehjælp

Dobbeltfest på Torvet i Give: Indvielse af det nye Torv og juletræstænding

Stærk opgradering i Give Golfklub: Nu råder klubben over 2 indendørs golfsimulatorer

Stærk erhvervshistorie: Lokale politikere benovede over Nortecs fantastiske rejse fra Vonge til Vejle

Storsejr til modellervoks da børnene i Grønborgvejens Børneunivers gik til stemmeurnerne

Områdets hyggeligste julemarked vender tilbage til Thyregodhallen

Bo Schnedler, Hanne Lund og Gerda Jørgensen er klar: Give-egnen får 3 folk i byrådet

I Gadbjerg er de fulde af numre – altså til det store hyggelige reklamebanko