Karsten leverer her et stort skulderklap til Ældrevelfærden: Det fortjener de i høj grad!

Foto: Karsten Sørensen har fået en plejebolig på Plejecenter Kastaniehaven lige overfor sin kones lejlighed samme sted. Her i artiklen har masser af ros og skulderklap til ældrevelfærden. Foto: Jim Hoff

Karsten Sørensen fik den 14. september i år en plejebolig på Plejecenter Kastaniehaven i Give, hvor hans hustru Annelise i forvejen har haft plads siden 1. juni 2015. Karsten vil her gerne fortælle om de mange positive oplevelser, han og Annelise har haft i forhold til den behandling, de begge har fået gennem flere år af ældrevelfærdsområdet i kommunen.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Når talen falder på ældrepleje og omsorg her i landet, er der desværre en tendens til, at medierne helst vil levere negative tilgange og historier ud fra en devise om, at ”man jo er samfundets vagthund”.

Heldigvis findes der også massevis af positive historier at berette om fra branchen med de varme hænder, og det er netop denne indgangsvinkel, som Karsten Sørensen fra Give har valgt i den snak, avisens udsendte havde med ham en onsdag formiddag på Plejecenter Kastaniehaven i Give.

Han kommer avisens udsendte i møde i sin elektriske kørestol med et stort smil og et ’hjerteligt velkommen’ og inviterer avisens udsendte ind i sin lejlighed i Hus 16 på Kastaniehaven. 79-årige Karsten har gennem det meste af sit liv haft en revisorvirksomhed i Give med mange ansatte, og sideløbende med sit travle arbejdsliv med en arbejdsuge på 80 timer har der også været nogle helbredsmæssige udfordringer i forhold til sin hustru Annelise.

Hårdt ramt af sygdom

- Annelise blev som 48-årig diagnosticeret med sygdommen Parkinson. Indtil maj/juni 2012 passede jeg Annelise i vores hjem med fin assistance fra hjemmeplejen. Jeg gik på pension i 2004, men i foråret 2015 blev jeg ramt af en blodprop i hjernestammen, som bevirkede, at jeg fik lammelser i venstre side af kroppen – og samtidig havde jeg for et par år siden fået diagnosen leddegigt.

- Grundet blodproppen kunne jeg ikke træne lammelserne væk, og jeg endte med at få flere gigtrelaterede diagnoser som Sjøgrens gigt, muskelgigt og urinsur gigt, hvilket medførte mange smerteudbrud og stort bevægelsessvigt samt balanceproblemer. Derfor kunne jeg ikke passe Annelise mere, og hun havnede efter et par korte aflastningsophold på henholdsvis Gulkrog i Vejle og Sandbjerg i Thyregod med at få tilkendt en plejebolig her på Kastaniehaven, fortæller Karsten.

Er blevet konens andet hjem

Karsten beskriver processen med at få en plejebolig til Annelise som fantastisk og lynhurtig.

- Vi havde en snak med visitator, og hun hev så et stykke papir op ad tasken og spurgte Annelise: - Kan du tænke dig at komme på plejehjem på Kastaniehaven i Give? Et minut efter var det hele skrevet under, og nu kan Annelise se tilbage på 11 ½ rigtig gode år her. I starten havde hun lidt svært ved at falde til, men der gik ikke lang tid, før hun blev så glad for at være her, at hun betegnede stedet som ”mit andet hjem”.

- Og det skyldes ikke mindst de gode mennesker, der er her på stedet. Det er positive, kompetente og venlige mennesker, som gør et stort og godt stykke arbejde for beboerne – og det er også noget, der gør én glad som pårørende, pointerer Karsten.

Han har som pårørende løbende involveret sig i centerrådet på Kastaniehaven, hvor han, logisk nok med den baggrund han har, har fået titlen som kasserer, hvor han lærte systemet at kende, og hvor han har haft et glimrende samarbejde med ikke mindst Erik Andersen, en populær frivillig ildsjæl på Kastaniehaven.

Ny elektrisk kørestol - kørte igennem uden gnidninger

På grund af sine stigende mobilitetsproblemer søgte han i år kommunen om en elektrisk kørestol – og igen oplevede Karsten en gnidningsløs proces.

- Jeg fik at vide af den person, der skulle vurdere min sag, at jeg er rigtig god til at skrive ansøgninger, og ansøgningen blev da også godkendt uden problemer. Jeg kom så på en helhedsprøvning i mit hjem i Møllegade i Give, hvor jeg i en periode over 4 uger skulle se hvordan det hele kunne fungere.

- Det handler jo om, at man i forhold til ældrepleje har det overordnede udgangspunkt, at ældre/syge skal være længst muligt i eget hjem. Samtidig havde jeg god hjemmehjælp, som lavede noter og evaluerede min situation. De var klart på min side, og igen blev jeg mødt af flinke, kompetente og positive folk, konstaterer Karsten med et smil.

- Nu kan jeg nyde livets efterår med gode stunder med min hustru.

Karstens hustru Annelise havde gennem forløbet presset på for at han skulle søge en plads på Kastaniehaven, hvilket ville gøre dagligdagen lettere for ham, og det ville også være en tryghedsfaktor i forhold til familien, der så vidste, at både mor og far var i gode, trygge hænder i deres hverdag – og at de igen kunne være tæt på hinanden.

- Det tænkte jeg lidt over, og fandt frem til, at det nok ikke var en dårlig idé. I januar 2026 satte jeg gang i tingene, fik en snak med en visitator, og jeg blev ikke afvist. Men det er en længere proces at få en plads på et plejehjem, så jeg kom på venteliste.

- Nu tænker nogen måske, at det var en fordel for mig, at min ægtefælle i forvejen havde en plads på Kastaniehaven, men det er kun en fordel, hvis man søger en plads samtidigt, og Annelise havde jo været her i 11 år. Men i min ansøgning slog jeg dog alligevel på, at det var et stort ønske for mig at kunne nyde livets efterår med gode stunder med min hustru her på Kastaniehaven, fortæller Karsten.

Fik en lejlighed – lige overfor konen

Hen over foråret 2026 havde han nogle trælse oplevelser, hvor han faldt ud af sengen og måtte have hjælp fra Falck til at komme tilbage i sengen.

- Det var nogle virkelig smertefulde oplevelser, og en af gangene resulterede faldet i et brækket lårben, så jeg røg på Kolding Sygehus, hvor jeg også fik en ny hofte i venstre side. Jeg løb også ind i en gang lungebetændelse og blærebetændelse, og det endte med, at jeg kom i aflastning på Viben på Sandberg i fire uger.

- Igen fik jeg en rigtig god behandling af kompetente mennesker i plejen, hvilket jeg gerne vil takke pænt for. Folkene her talte pænt til mig, også selvom jeg jo altid gerne ville have en begrundelse for et eventuelt ’nej’. Så det blev til mange gode dialoger, og det endte så med, at jeg for en lille måneds tid siden fik en lejlighed her på Kastaniehaven i Hus 16 - lige over for Annelise.

- Jeg føler mig virkelig tryg her

Og den løsning har Karsten kun positive ting at sige om.

- Her har jeg min egen lille fine hybel med gode faciliteter omkring mig. Der er en rigtig god café, hvor de laver supergod mad med kokken Gitte, der tidligere har været kok på Munkebjerg og Hotel Australia. Der er flere fine mødesteder, og ret beset må jeg gøre lige hvad jeg vil – bare jeg lige orienterer personalet om min gøren og laden. Jeg kan bevare min omgangskreds, og maden serveres hver dag.

- Jeg føler mig virkelig tryg her, hvilket betyder, at jeg kan møde både personalet og beboerne med positiv energi – og jeg elsker at komme rundt og snakke med folk. Jeg har, som du kan se, endda mit eget vinskab, og så har jeg fået den store ære at blive ’sovsetilsmager’ i køkkenet, lyder det fra den friske herre med et stort smil.

Som den gentleman Karsten er, følger han pænt avisens udsendte ud til døren, da vores fine snak er slut, og hans sidste ord på vejen bliver da også dem, der leverer overskriften til denne artikel:

- Det er bare så vigtigt for mig at give det her skulderklap til ældrevelfærden – det fortjener de gode folk bare så meget!