Læserbrev: Der var engang en lille by, som hed Dørken

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev fra Ann Nørager Løwendahl, der bor i Dørken – et område der er i spil i forhold til Energipark Give.

Af Ann Løwendahl Nørager

LÆSERBREV: Jeg sidder en mandag eftermiddag på min arbejdsplads i Silkeborg. Vores yngste datter på 12 år ringer mig op. Hun er alene hjemme. Hun fortæller med gråd i stemmen, at hun er blevet stukket af et insekt på armen, og det gør meget ondt. Jeg spørger ind til omstændighederne og må efter et øjeblik bekymret konstatere, at kun en hvepse- eller bistik kan give denne form for smerte.

Både min ægtefælle og vores søn er overfølsom overfor hvepsestik og skal straks søge læge eller ringe 112, hvis de skulle komme ud for denne situation. Så jeg kan derfor også fornemme en bekymring hos hende.  Selvfølgelig fordi hun husker reaktionen hos sin bror, da han blev stukket for et år siden og blev hentet med ”blå blink”. Jeg ved, hun er utryg ved at være alene i situationen, men jeg sidder i Silkeborg, 40 min. væk.  

En hurtig beslutning. Jeg griber telefonlisten over mine gode naboer i Dørken og begynder at ringe op.

Første nabo er stadig på arbejde. ”Jeg kan være der om 15 min,” lyder svaret! Det er okay, svarer jeg, men jeg prøver lige den næste. De to næste i min liste svarer ikke. Den næste nabo, jeg får fat i, er på ferie. Jeg må hurtigt videre i min liste. Så er der bonus! Allerede imens jeg forklarer min nabokone problemet, kan jeg høre, at hun er på vej ud ad døren.  ”Selvfølgelig vil jeg sidde hos hende, indtil hendes far kommer hjem.”

Vores datter får ikke en allergisk reaktion af hvepsestikket. Det er heller ikke pointen. For alene det, at vores søde nabo kommer og er hos hende, giver os alle en stor tryghed. Vi har altid følt os heldige og privilegeret over, at vi bor i et lokalsamfund, hvor vi ved, at alle er der for hinanden, også når det brænder på.

Men var denne episode derimod sket om tre til fem år, havde jeg sandsynligvis ikke haft en telefonliste, hvor jeg kunne søge hjælpe hos mine naboer. For efter Eurowinds plan, vil jeg slet ingen naboer have til den tid.

Eurowind planlægger at bygge en stor vindmøllepark imellem Thyregod og Give, her i Dørken.

Elleve vindmøller på 180 meter, 150-200 hektar solceller og et stort biogasanlæg på 1 mio. ton(som betyder anlægget er meget stort!), hvor der til og fra anlægget dagligt skal køre over 300 lastbiler, altså på vejene omkring Dørken, Give og Thyregod.

Eurowind har inden for de seneste år allerede opkøbt omkring 40 ejendomme syd for Givevej ud mod Sejrup, som alle skal jævnes med jorden.

Nu er man gået i gang med næste skridt og alle ejendomme i Dørken by er blevet tilbudt opkøb. Også flere ejendomme, som ligger uden for den zone, hvor opkøb skal tilbydes, ifølge loven.  En kontrakt, hvor der dog er tilføjet en kalusul. Fra Eurowind forlyder det, at vores naboer har mulighed for at sælge deres ejendomme til Eurowind, hvis de ikke ønsker at blive boede så tæt på vindmøllepark og biogasanlæg, når det hele er endeligt.

Men pludselig har Eurowind tilføjet i disse specifikke kontrakter, at firmaet omvendt kan forlange, at man bliver opkøbt, hvis Eurowind får brug for en eller flere af ejendommene i Dørken. Prisen man er tilbudt: Mæglervurderingen + 50 %. Disse kontrakter skal være underskrevet senest den 01.12.2025.

 Jeg har fuld forståelse for, at de fleste i Dørken by nu overvejer kraftigt at underskrive kontrakten. Vi har selv boet i Dørken i over 25 år, og mange af vores gode naboer havde allerede boet her i mange år, før vi kom. Den dag, man sætter sit hus til salg på markedet til en almindelig handel, kender man på det pågældende tidspunkt hverken den endelige handelspris eller liggetid.

Og som situationen er nu, hvor ingen ved, hvilke påvirkninger en vindmøllepark og et biogasanlæg vil have, aner ingen, om nogen har lyst til at bo her – eller ej.

Meget er uvist, så her er er et tilbud, som næsten er for godt til at takke nej til.

Men jeg undrer mig voldsomt over denne klausul. At Eurowind ville kunne forlange at overtage ejendomme, selv hvis man ikke skulle ønske at sælge. Og hvorfor tilbyde denne højere pris, som er noget mere, end hvad andre lidt uden for ”Dørken by” er blevet tilbudt? Disse ejendomme uden for ”byen” ligger trods alt tættere på vindmølleparken og biogasanlægget?

En landmand i lokalsamfundet bruger lidt tid på en regnvejrsdag til at grave i sagen. Det viser sig, at der er lavet en miljøvurdering, og man har fundet ud af, at Dørken by giver problemer med afstandskravet på lugt, lys og støj. Reglerne er kort fortalt, at mere end 6 huse anses for bymæssig bebyggelse og har her meget strengere krav. Dog hvis Eurowind ejer ejendommen, tæller denne ikke med.

Det ser altså ud til, at Eurowind ønsker at opkøbe i Dørken by, således de selv ejer så mange af ejendommene, at man kommer under de 6 huse og dermed ikke bymæssig bebyggelse. På denne måde undgår Eurownd de strengere krav. Eurowind laver altså ikke fordelagtige kontrakter for at hjælpe et lokalsamfund i Dørken, selvom de gerne vil have det til at lyde sådan. 

Men hvad betyder det konkret? Hvilke krav ønsker Eurowind ikke at overholde? Hvad betyder det for os, som bliver boende i området med hensyn til lugt og støj? Ikke bare lige her, uden for ”Dørken by”, men også helt ind i Thyregod by og Give by?

Jeg er bange for, at Eurowind holder noget skjult for os.

Dette er blot en af de mange fortællinger om, hvordan Eurowind omgås sandheden til deres fordel, blot for at opnå at deres energipark bliver til virkelighed. For hvorfor insisterer Eurowind på at trumfe deres vilje igennem lige netop i vores område med et projekt, som går ud over så mange familier?

Fra Eurowinds side fortsætter man med at fortælle historien om, at grunden til energiparken skal lige netop lige her, og ikke længere syd øst på, skyldes den kommende hærvejsmotorvej.

Men en lokalpolitiker i Give har oplyst, at vedkommende flere gange har påtalt overfor Eurowind, at firmaet ikke må bruge motorvejen i deres argument, da planer om en kommende motorvej på denne strækning ikke er aktuelt længere. Ringer man til Vejdirektoratet, bekræfter de også, man er gået bort fra planerne om en motorvej på denne strækning.

Jeg er ikke imod grøn energi, tværtimod. Men jeg er imod, at Eurowind ikke spiller med åbne kort.

Tilbage til mig og min families historie, som startede med et uskyldigt hvepsestik.

Jeg vil altid elske mit ”Dørkenvejen,” her jeg var ung, her mine børn er vokset op, og her ønsker jeg at blive gammel. Men jeg er meget ked af at se ind i en fremtid med støj fra hundredvis af lastbiler dagligt på landevejen, lugtgener fra et biogasanlæg og ellers at bo ”alene” herude på landet, uden vores mange gode naboer omkring os. De naboer, som altid var der for os, også når det brændte på i det, der engang var en lille by, som hed Dørken.

Nej, jeg stemmer ikke for Energipark Give!

Ann Nørager Løwendahl, Dørkenvej 20