Mindeord over Elin og Frits Jæger der gik bort 24. september 2024 og 5. januar 2025

Avisen har modtaget disse fine mindeord over Elin og Frits Jæger fra Aksel Røjkjær Møller fra Givskud.

MINDEORD: Elin kom fra Valby på ferie hos en nabo i Vorslunde, da min bror og mig var små. Vi fik en handicappet lillebror, og min mor fik tilbud om, at den unge Elin kunne komme som tjenestepige for at hjælpe til med bl.a. at passe os, og selvfølgelig var vi små drenge utrolig glade for Elin.

En anden nabodreng, Frits fra Lundegård, fik øje på Elin, og det blev den helt store kærlighed  mellem de to, og senere da de blev voksne overtog de gården efter Frits’ forældre.

Da jeg blev større, fik jeg lov at køre traktor i marken efter skoletid hos dem, og senere begyndte Elin og Frits at lave lidt maskinstationsarbejde for nogle naboer. Frits spredte møg, høstede og Elin pressede halm, og der blev godt nok snakket meget om den Københavnerpige, der var så dygtig til at køre traktor.

Elin blev også sygeplejerske på Give sygehus og dette job blev passet sideløbende med landbruget, og de fik børn, utroligt hun kunne nå alt det. På et tidspunkt begyndte Frits at køre mælketankvogn for Give Mælketransport, hvor jeg også kom til at køre, og jeg havde fornøjelsen at køre sammen med Frits på en af bilerne, det var en go tid.

Senere holdt han med at køre mælk og lavede stalden om til grise, og det gik så godt, at han kunne bygge en ny stald til. Han kørte selv grisene på slagteriet i Grindsted med sin store traktor og grisevogn, og på sådan en tur kunne der godt ryges et par stopper tobak i piben, som var hans kæreste eje,  alt mens Elin passede sygeplejerske jobbet,  hjem og børn og  hjalp til på gården.

Vi vidste godt,  at hun havde et godt omsorgsgen, og det har mange patienter nydt godt af. De har arbejdet hårdt gennem livet men også tilladt at holde ferie, hvor det franske land var deres yndede rejsemål. Vi husker også alle festerne og Sankt Hans aftener med bål og festivitas sammen med Elin og Frits.

Da Elin og Frits afhændede Lundegård, flyttede de i hus i Grønbjerg og senere til et Landsted i Ravlund og min Elin og mig fik vores eget voksenliv i Givskud,  så det blev ikke til så megen sammenkomst, men når vi mødtes i Give, fik vi altid en snak om gamle dage og alle de gode minder.

De fortalte også stolte om deres børn og børnebørn, som de havde tid til at være bedsteforældre for.  Elin og Frits var de senere år mærket af et hårdt arbejdsliv, og flyttede fra Ravlund til  Give, og jeg husker en gang, at vi snakkede sammen i Give, hvor de fortalte, at de døjede med noget sygdom, så man vidste godt, hvordan det stod til. Turen gik tit ned på apoteket, hvor Frits hentede kemikalier, som han kaldte medicinen. Da hans elskede Elin gik bort, kunne man mærke på ham, at savnet var stort, og han fortalte, han næsten havde mistet lysten til at spise. Vi havde aftalt, at vi skulle besøge en gammel  bekendt i Vejle, når det blev forår, men det blev ikke sådan.

Æret være deres minde.

Skrevet og indsendt af: Aksel Røjkjær Møller, Frydensbjergvej 7 Givskud.